Kaere alle i DK
Saa er der igen stroem i Masindi og det er derfor muligt for mig at komme lidt paa nettet. Nu er der kun 11 dage til jeg forlader Masindi og tager til hovedstaden hvorefter jeg drager mod Tanzania til min dejlige faetter og co.!
Det bliver haardt at forlade Family Spirit boernehjem/skole, men jeg vidste jo at dagen kom da jeg begyndte mit arbejde. Jeg har lidt nyheder siden sidste mail. Kaninprojektet er nu lykkedes os og vi har faaet 5 smaa soede kaninder (2 smaa "damer" kaldet Rebecca, Charlotte og Line og 2 store hankaniner kaldet Thomas og Mustafa) SAA SOEDT at de opkaldte kaninerne efter os! :) Om 3-4 maaneder kan de begynde at parre dem og faa kaninunger alias KOED!! Laekkert at endnu et projekt er lykkes.. Straks gik vi igang med det naeste projekt: TIPPY TAP. Vi har nu bygget en hygiejne "haandvask" station foran toiletterne, eller dvs. foran hullerne i jorden (latrinerne). Undervisning af hygiejne har koert i top gear og alle er nu meget opmaerksomme paa at faa vasket fingrene! YES. Endnu et projekt (maaske vores sidste) er idag blevet afsluttet. Vi har faaet sponsoreret en speciel handicap stol + staabraet til en handicappet dreng, Davis, eller dvs. vi har faaet en lokal haandvaerker til at hjaelpe os med at bygge materialerne. Det er blevet helt vildt godt - meget bedre end forventet. Nu kan Davis endelig faa en hverdag hvor han kan blive sat udenfor paa Family Spirit og foelge med i de andre boerns hverdag. Inden vi kom til Family Spirit laa han for det meste i sin seng og blev kun taget ud til middags tid for mad. De har ikke kunne magte ham. MEN nu er hjaelpemidlerne endelig lavet og traeningen kan begynde. Kan I huske drengen, Lauurence, som jeg fortalte om I sidste mail?! Han har det rigtig rigtig godt. Han er faldet godt til paa boernehjemmet og har nu faaet sig en hverdag med legekammerater, skolegang og gode omgivelser (i forhold til gaden). Der skete jo det at vi en dag fandt Alan, Lauurences bror. Han var, ligesom Alan, en gadedreng... Selvfoelgelig savnede broedrene hinanden og ham maette vi bare faa fat i. En morgen, faktisk min foedselsdag, tog vi simpelthen Alan med bag paa motorcyklen ned til Family Spirit. Vi kidnappede ham faktisk fra en familie som han "boede" ved.. Dvs. han blev brugt til haardt arbejde saasom baere vand, vaske toej og goere rent. INTET BOERNELIV! Han var fyldt med mider i foedder og haender og var simpelthen saa TYND! Nu er broedrene sammen paa boernehjemmet, deler seng, deler hverdag, deler venner.. De har det fantastisk. Vi giver dem alt det kaerlighed vi kan hver dag og er nu blevet deres "guardiance" (sponsorer). Line, Rebecca og jeg skal fra nu af give drengene oekonomisk stoette til toej, sko, skolegang osv.! De er SAA dejlige. Ligesom alle de andre boern! Og det vigtigste af alt som skete i dag. De er begge blevet testet HIV-negativ! Bare skoent!
Jeg vil SAVNE Masindi og Uganda halt enormt meget, men jeg kan ogsaa maerke at det er fint at komme videre. Det bliver rigtig fedt at vaere lidt turist i en maanedstid og moede de andre volontoere i Tanzania.
Dette blev en kort up to date, og maaske ogsaa den sidste :)
TAK for at I alle foleger med i min faerden og goeren. Ha det rigtig godt til vi ses den 20. december i Danmark!
KNUS fra Charlotte, Uganda