Koh Phangang --> Koh Samui --> Krabi

Sa-wút dee krúp kære venner! Eller som det udtales "Sa wa diii krap!", det er selvfølgelig thailandsk og betyder Goddag, hvad så, hvordan går det, farvel og alle andre måder at hilse på.

Det er godt og vel en uge siden vi lå fuldstændig ødelagte i hver vores seng, mens vores krop arbejdede på højttryk for at rense den for alkohol. Natten forinden havde vi været til fullmoon-party på koh Phangangs syd-øst side. Det var en fuldstændig perfekt strand. Et nærmest utopisk sted. Det er svært at beskrive med ord, men måske i kan forestille jer det, hvis vi fortæller at små drenge rendte rundt dag og nat med sier for at rense det allerede hvideste og mest behagelig sand at gå i. Denne fest er kendt verden over og kendisser som Lady Gaga fór rundt mellem de store stranddiskoteker og minglede med lokale ogturister. (Ingen af os så hende dog, men nogle canadierer fra hotellet havde fået taget et billede sammen med hende).Vi startede aftenen med opvarmning hos vores gode ven Tuk Tuk. Vi mødtes med 5 gutter fra Ordrup gymnasium (Fra Hahns klasse), som var der af samme årsag. Efter de sædvanlige Chang og Singha Bia (Beer) fandt vi taget på en jeep som tog os op og ned ad bjerge med en stigningskvotient på 25 % og hen til fullmoon festen. 60 tusind mennesker på én strand! Alle indsmurt i selvlysende tatoveringer og maling, knæklys i lange kæder og intet tøj på. Vi kunne ikke undgå at følge med og vi fik os en masse maling og tatoveringer på overkroppen (bare rolige mødre, de var ikke permanente). Selvfølgelig fik Bülow og Nökkvi det udover tøjet, og det kan ikke gå af. 3 store Chang i hånden og en spand (en "bucket" er en spand med spiritus og sodavand blandet sammen med en masse sugerør i). Vi havde vores walkies med, som hjalp os når vi blev væk fra hinanden. Hehe og det gjorde vi mange gange :D Bülow og Hahn faldt straks for et kæmpe sjippetorv med ild i, men det var svært at få mere end ét hop fordi alle hoppede ind og ud. Det endte med at Bülow fik det brændende torv slasket hen over brystet. Men det var jo det der var det sjove. At lege med ilden som man siger :) Høj musik, piger og atter piger uden tøj på, billig sprut, en perfekt strand ud til den Thailandske golf gjorde den nat til en kæmpe oplevelse. (Vi hardesværre ingen billeder derfra , da vi efterlod alt bortset fra kontanter og walkier tilbage på hotellet). Vi tog en jeep hjem med de briter fra Yorkshire omkring klokken 6 om morgenen. Nökkvi nåede at falde for en sød australier som han snakkede med hele vejen tilbage, mens Hahn og Bülow sad smælder stive på taget og nød tropenattens vindi hovedet og grinede højlydt sammen med de lige så fulde britter. Tilbage på hotellet lagde Nökkvi sig tilbage i bungalowen og vi andre plantede os nede på stranden. Vi oprettede et forsamlingspunkt, hvor alle kom og fortalte om nattens begivenheder. Klokken halv ti om morgenen gik jeg i receptionen for at købe noget vand. Pigerne fra receptionen var lige så ødelagte som os andre, men de havde lige 10 timers arbejde inden de fik lov at sove. Tilbage på stranden vækkede jeg Hahn som allerede var godt i gang med at blive solbrændt, og vi haltede begge tilbage til bungalowen.

Dagen efter var ikke så rar at vågne op til. Da Nökkvi kom op fandt han hurtigt en god plads foran fjernsynet. Hahn så ud til at være den mest kvæstede. Han sov og så fjernsyn i lidt over et døgns tid.Bülow havde det underligt nok rimelig godt, varmen havde måske fået ham til at svede det meste ud. Bülow lagde sig ned til Tuk Tuk det meste af dagen og hen på eftermiddagen tog han ned og trænede muay thai hos den lokale træner. De små thaier er eddermanme hardcore. Træneren (Nom) havde et hus oppe i bjergene og han havde planlagt en 3 dages lang tur oppe i bjergene med hård træning hver dag. Bülow takkede pænt nej tak på thailandsk. :) Senere fandt Bülow Nökkvi og de tog ned og drak nogle pils hos Tuk Tuk. Hahn havde ligget i en nærmest kryptobiose tilstand hele dagen, han havde på ét tidspunkt forsøgt at få en cheeseburger ned (citat: Det her er den burger jeg har haft størst problemer nogensinde, siger lidt om hvor pressetjeg er.)

De 2 sidste dage gik stille og roligt. Vi hang ud med de skæve svenskere fra bungalowen overfor. Med vores gode ven Tom, en briter fra Oxford, som vi drak under bordet med vores danske drikkespil. Legede med en stor tyr, som græssede rundt omkring hotellet. Drak kolde øl og sodavand hos Tuk Tuk.

En ting vi endnu ikke forstår er, hvorfor vi ikke spiser mere end vi gør. Selv i dag har vi problemer med hvert måltid vi spiser. Nogle gange spiser vi én gang i døgnet. Det kan være en blanding af at vi ikke har tilvænnet helt til miljøet endnu, og at vi ikke drikker nok væske. Der er ikke nogen af os som har haft det rigtig dårligt endnu (tømmermænd er undtagelsen.), men vi kan bare ikke få noget mad ned.

Det var rimelig ligetil at komme til Koh Samui. Vores hotel lå på Lamai Beach. Det var et tysk hotel. Ejeren af hotellet gav vi navnet Big Bob (Han lignede fængselsvagten Big Bob fra Harold and Kumar escape from Guantanamo Bay på en prik) Stor, alt for fed, skaldet med et stort Goatee skæg. Allerede under ankomsten savnede vi Koh Phangang. Lamai Beach stedet var fuld af fede tyskere og svenskere. De havde ikke engang vores bungalow klar da vi ankom. Gennemblødt af sved blev vi placeret i receptionen og Big Bob sagde der ville gå 10-12 min - halv time.Han anbefalede os at købe noget mad og fik bestilte en tysk burger, som heldigvisvar overraskende rar. Vores bungalow havde aircondition og det var noget vi virkelig havde savnet. Der var 2 store senge og en madras på gulvet. Vi kastede en terning om hvem der fik madrassen og Hahn var den heldige vinder. (Vi har altid terninger og kort med os overalt, det udgør størstedelen af alle vores beslutninger :D) Vi tilbragte resten af den tid solen var på himlen i poolen og i løbet af aftenen var vi allerede begyndt at synes godt om stedet. Da mørket faldt på bevægede vi os ned ad stranden. Vi var på udkig efter et sted som Tuk Tuk´s, men det var ikke til at finde. Der var alt for mange turister og dumme europæiske restaurenter. Men heldet var med os, 3-4 km nede ad stranden og op ad en lille gyde fandt vi helt tilfældigt Lamai´s fest centrum. Det var klart det fedeste fest sted vi nogensinde havde set. Der var barer og diskoteker, bokseringe, 7-eleven og McD, unge festglade turister og lokale. Alle 3 nætter på Koh Samui var en stor fest. Lørdag så vi thaiboxing, der var børn, teenagere, kvinder, fede kvinder og top trænede mænd der kæmpede for deres liv i den ring. Muay thai af alle klasser blev udkæmpet, mens tilskuerne hjuplede og gamblede! Vi mødte også vores gode venner fra Yorkshire. Det havde fundet nogle sjove australske piger og vi rendte alle rundt og havde det helt vildt fedt. Briterne rejste samme dag som os. De skal bo 1 år i Australien. Vi er på facebook med dem nu, så vi håber på at møde dem senere, når vi tager til Australien.

Vi endte med at holde utrolig meget af stedet på Lamai Beach. Big Bob og hans tyske venner var utrolig nede på jorden og gæstfrie. Den eneste måde at vi kunne fornærme Big Bob, var en aften hvor han tilbød os "All you can eat BBQ". Vi takkede naturligvis ja, og den fantastiske mad, som vi skulle grille selv, lokkede os til at tage en anelse for meget. Vi efterlod resterne på vores tallerkener, men inden vi nåede at rejse os, havde Big Bob sneget sig ind på os (hvordan et kæmpe menneske som ham, sniger sig ind på os forstår vi ikke :) og havde lagt sin kolosale bøf af en arm omkring Bülows hals og tvunget os til at spise resten. Det tog os lange tider at få klemt resten ned, men det lykkedes mere eller mindre og vi takkede dernæst tak for mad og ilede mod byen for en sidste bytur.

Dagen efter tjekkede vi ud ved elleve-tiden. Vi var fuldstændig ødelagte. Vi sov i taxaen på vej til båden. Vi sov mens vi ventede på båden. Vi sov på båden og vi sov i bussen hen til sidste stopsted. Og først i taxaen hen til selve hotellet kunne vi holde os vågne.Vi bor på et lille resort kaldet Baan Po Ngam(forstår stadig ikke udtalen), og så vidt vi ved er vi de eneste gæster. Vores bungalow er helt fin, med 3 identiske senge, så der er ingen der behøvedeat trække det korte strå. Det ligger langt væk fra byen og stranden. Men familien som ejer stedet er meget flinke mennesker. Manden kørte os ind til Krabi midtpunkt. VENT! Hahn har lige spottet 2 gamle mænd der lige dette øjeblik er ankommet til hotellet, så nu er vi ikke alene længere. Nå, men vi blev kørt ind til Krabi for at finde en restaurent og internet. Vi glemte dog usb-stikket så vi kunne ikke opdaterer bloggen i går. Det endte med vi spillede pool og drak øl på en rigtig hyggelig dansk-ejet bar. Det skal siges at vi ikke (bortset fra Nokkvi som har taget det stille og roligt en gang imellem) har haft en alkohol fri dag endnu. Vi bliver nødt til at ændre stilen snart, eftersom økonomien er under pres og det samme gælder vores lever. Men i aften må vi hen til samme bar for at opdatere bloggen, så det bliver ikke i aften at vi er på vandvognen.

I morgen satser vi på at booke en heldagstur, måske noget klatring, fiskning eller kajak-tur. Ellers så er planen at skippe nogle dage af Krabi, da der ikke sker så forfærdelig meget her i området, og så tage nogle ekstra dage på Koh Phi-phi.

Om 2 ugers tid har vi en flyver fra Phuket til Singapore. Planen var oprindeligt atrejse til Malaysia snart, men vi har måttet ændre planerne, da der er store uroligheder i det sydligeste Thailand og det nordlige Malaysia; bombeangreb, voldlige demonstrationer, kidnapninger osv. Der er deraf ingen derville sælge rejser til området, og vi vil selvfølgelig undgå sådanne steder.

Sa-wút dee Krúp,Best regards,Med venlig hilsen:

The 2 and a half men.