Saa er vi kommet ud i "the real Australia" - Outbacken.

Mandag den 22. november skulle vi hente bilen og vi var hurtigt ude af doeren, for vi havde mange kilometer foran os. Vi fik lov til at hente bilen lidt foer tid, vi fik hurtigt pakket bilen ogsaa var vi paa vej. Halil startede med at koere, og det satte ham lidt paa en proeve for hernede koere man jo i den modsatte side af vejen, og alt er modsat saa det skulle vi lige vaenne os til begge to :) Vi koerte derud mod Atherton, hvor et uvejr broed op over os, vores vinduesviskere kunne daarligt foelge med saa vi koerte til Ravenshoe, hvor vi fik frokost ogsaa kom solen heldigvis igen. Da vi koerte videre blev baade vejene og vejret meget bedre. Vi moedte ikke mange paa vores vej kun et par road-trains(53 meter lange lasbiler), en masse doede kaenguruer og nogle vildfarende koeer, som rendte rundt paa vejene. Vi koerte 500 kilomter og kom til et meget lille campingsted, faktisk saa lille at vi naesten kun var os, det laa cirka 100 kilometer fra Charters Towers!

Dagen efter var vores maal at naa til Mount Isa. Mount Isa er verdens stoerste by med et areal paa stoerrelse med Danmarks. Vi var allerede paa vores vej kl 7 om morgenen, vi koerte derud ad og da vi endelig kom til highway'en ved Charters Towers, havde vi nok regnet med at se lidt flere biler end dagen foer, men det er jo trods alt outbacken og det begraenset hvor mange andre vi saa. Saa vi lagde os bare midt paa vejen med speederen i bund, indtil det pludselig sagde BANG og vi havde koert ind i en stoerre rovfugl(Halil koerte :)) Vi koerte videre indtil vi naede den naeste tankstation, og der saa vi saa at vi havde haft en blind passager med det sidste stykke af vejen, ja rigtigt nok rovfuglen sad fast i kofangeren(se billederne). Resten af dagen gik med at naa Mount Isa, vi saa hvordan landskabet aendrede sig og jeg synes det er fantastisk og spektakulaert, i forhold til Halil han vi helst tilbage til kysten:) Med speederen i bund hele dagen var vi nu ikke saa langt fra vores maal, Mount Isa. Lige pludselige kommer der en firehjulstraekker koerne imod os og giver os det lange lys. Vi undrer os selvfoelgelig over hvad han ville, men da vi kommer naermere hinanden bliver der taendt for de blaa blink og vi finder hurtigt ud af at politiet gerne vil snakke lidt med os. Vi treakker ind til siden og faar snakket lidt med den flinke betjent, der minder os om at man kun maa koere 100 km/t paa vejen. Vi smilede til betjenten og slap med en advarsel :) Da vi naede til den naeste by, Cloncurry holdte der en politibil ude i siden og vi havde jo laert af vores fejl i den sidste by, saa derfor koerte vi stille og roligt. Han vidste aabenbart godt til vores situation i den forrige by, saa lagde sig straks bag os og fulgte os hele vejen til Mount Isa. Vi naaede frem i inden solnedgang og fandt et sted vi kunne slaa lejr.

Vores maal var herefter at naa hele vejen til Alice Springs, som ligger 1155 kilometer fra Mount Isa. Vi stod tidligt op om morgenen og koerte mod Stuart Highway. Tommelfingerreglen her i outbacken er at du tanker hver gang du ser en tankstation, naar du er paa de lange straekninger. Vi kunne se paa kortet at der var et godt stykke op til den naeste tankstation saa vi fyldte tanken helt op. Vi koerte og vi koerte, vi kom da ogsaa fremad, men den tankstation vi saa paa kortet var ikke til at faa oeje paa. Saa da benzinlampen begyndte at lyse begyndte vi begge to at svede lidt, for vi befandt i midten af ingenting. Endelig kom der et skilt hvor der stod at der var 40 kilomter tilbage og det letteede selvfoelig en lille smule. :) Reservetanken koerte os ind paa tankstationen saa det var meget heldigt.! Vi fosatte med fuld tank og satte kursen ind igennem Nothern Territory ,da vi ramte Stuart Highway kunne vi endelig begynde at se andre biler. Vi begyndte at fornemme at vi skulle samme vej, som alle de andre nemlig mod Ayers Rock. Vi koerte igennem skumle smaa byer med en masse aboriginere. Vi naede ikke hele vejen til Alice Springs, fordi moerket indhentede os. Saa vi valgte at stoppe i en lille by Ti-Tree, som foerst mindede lidt om en daarlig gyser. Vi overnattede der selvom det hele var lidt skummelt. Dagen efter naede vi endelig vores maal Ayers Rock. Vi campede i Yulara Resort, som er det eneste sted man egentlig maa campe derude. Vi havde kun set Ayers Rock med afstand paa, for der var 20 kilometer fra Resortet til selve Ayers. Men om aftenen koerte vi ind for at se solnedgangen. Det var desvaerre overskyet derinde, saa det blev ikke helt saa smukt som vi havde forventet. Men stenens stoerrelse kom fuldstandig bag paa os begge, den er virkelig enorm! Naste morgen var vi oppe lidt over 4 for at komme ud og faa en god plads til at se solopgangen. Det vrimler nemlig med folk derude. Alle vil jo staa forrest og faa det smukkeste billed. Den var utrolig smuk, da solens foerste straaler ramte den og den blev helt roed. Senere den dag valgte vi at gaa en tur omkring den enorme sten. Vejret var ekstrem varmt og ulideligt at gaa i. Vi valgte koere en tur ud til The Olgas senere den dag og der fik taget nogle flotte billeder. :) Om aftenen lavede vi aftensmad i vores bedste campingstil ( Vi er blevet rigtig gode til det) :) inden vi gik i seng stod den paa varm kakao under stjernehimmelen. og nu tilbagelaegger vi turen mod Brisbane. Billeder kommer igen senere, da computerne hernede er langsomme..