Saa er vi klar med lidt opdatering igen. Desvaerre ingen billeder denne gang, da Pias ellers saa vandtaette kamera vidste sig ikke at vaere saa vandtaet igen! Men memory kortet skulle stadig vaere intakt, saa vi skal bare lige have fundet en maade at faa lagt dem ind paa computeren paa. (ikke saa nemt naar man er i en by hvor der er to supermarkeder, og det er stort set det!) Men satser paa at vi snart finder ud af noget saa i kan faa set vores fantastiske billeder! I foerste omgang maa i noejses med at laese om vores oplevelser

Mandag morgen(den 16. marts) kl 7.20 stod vi klar ude foran Billabong Backpackers resort hvor vi boede. Vi blev samlet op af Red Earth Safaris bus med trailer. De har en tur der starter hver mandag, og selskabet er ejet af et aegtepar, og vi var saa heldige at faa manden(Terry) som guide! Som han selv lagde ud med at sige, saa ville han de naeste 6 dage, vaere vores chauffoer, vores guide, vores kok, vores rengoerings dame, vores mor og far, og vores laege!

Vi koerte rundt og samlede de resterende passagere op, og vi endte med at vaere 16 i alt(17 med Terry), men vi skulle egentlig have vaeret tre mere, men der var sket en misforstaaelse saa de dukkede aldrig op, fordi de mente de foerst havde bestilt turen i april. Men saa var der mere plads til os. Efter en halv time kunne Terry stort set alle vores navne udenad! Han gik virkelig op i at goere turen saa personlig som muligt - rigtig fedt!

Foerste stop paa turen var Yanchep National Park, hvor vi saa nogle koalaer der sad og gemte sig i traerne. Vi saa ogsaa skildpadder, Black boys - som de ikke maa kaldes mere(et trae som tager vildt mange aar om at vokse, og aboriginals bruger dem til at lave lim), vi saa ogsaa et trae(Gum Tree), som for at overleve smider sine grene - og sammen med dehydrering og ildebrande er det en af de stoerste draebere, fordi det uden varsel taber sine grene, saa mange mennesker har mistet livet ved at gaa under dem. Terry's datter har faaet smadret sin bil der holdt parkeret under et Gum tree. Vi var lidt mere opmaeksomme paa hvor vi gik efter det..

Saa koerte vi videre Moore River, hvor vi sejlede i kano i en times tid. En ret vaad fornoejelse, men temperaturen var til at holde ud(tror ca vi har omkring 40 grader - og det er aabenbart ikke meget for dem, da det kan blive omkring 65 grader - saa Terry syntes vi var lidt pivede nogle gange..) Vi spiste forkost efter kanoturen og koerte derefter videre til Cervantes hvor vi skulle overnatte. Det laa taet ud til vandet, saa vi smuttede alle sammen ned og fik os en dukkert, mens kokken Terry lavede mad til os. Efter aftensmaden koerte vi ind i Nambung National Park, for at se Pinnacles. En masse roedlige naturlige soejler der staar spredt ud over et kaempe omraade i forskellige stoerrelser og skikkelser. Ifoelge aboriginals var det engang mennesker i krig, som blev straffet af gudernes vrede og forstenede dem alle. Den videnskabelige forklaring tyder mere paa at der traestubbe, og en blanding af vand og sand som blev cement lignende og efter det oeverste lag af sandet blaeste vaek kom den roedelige farve tilsyne. De er ret skroebelige, saa man maa ikke roere ved dem, da den syre vi har paa vores haender fremskynder nedbrydnings processen - saa det tilsidst kun er sand. Solnedgangen var desvaerre lidt skuffende. Der kom lidt flere skyer hen ad aftenen, og det var lidt aergeligt. Men ellers et fantastisk syn!

Tirsdag morgen(den 17. marts) stod vi op ved syv tiden og spiste morgenmad, og en halv time senere sad vi i bussen paa vej mod en wild life park, hvor de havde dyr som ikke var er i stand til at klare sig selv i naturen. Ved indgangen fik vi udleveret en pose med fodder hver, saa vi kunne gaa rundt og fodre dyrerne. Der var kaenguruer, geder, daadyr, dingoer, kameler, en krokodille(som man ikke maatte fodre) og en masse fugle. Var vildt fedt at faa lov at fodre dyrerne, og kaenguruer de er altsaa soede! Der var et slange "show" hvor vi fik lov at holde ved nogle phyton slanger og have dem om halsen. Selvom de tog et godt tag rundt om halsen, blev damen der havde ansvaret for dem ved med at sige "bare rolig den er ikke i stand til at kvaele dig." Betryggende.. Efter parkern koerte vi til Hut River Province, som rent faktisk er et selvstaendigt land der ligger midt i det hele. Det var en farmer(ret klog, har arbejdet sammen med NASA) som var utilfreds med regeringen, fordi alle farmere skulle saelge deres hoest til staten, men i den periode ville statet kun koebe 30% af alle farmernes hoest, og resten maatte de selv finde ud af hvad de ville goere ved, bare ikke saelge det. Derfor blev rigtig mange farmere utilfredse, og ham farmeren(Leonard) sendte et brev til den engelske dronning og forlangte en stor sum penge, men de naegtede ham dem - saa fandt han ud af at det omraade hans farm laa paa i foelge papirerne ikke var ejet af noget land. Han kraevede retten til sin grund, og oprettede sit eget land! Efter det skyndte den brittiske regering at aendre loven, saa der ikke var andre der fik den samme ide. I 1970 blev Hut River Province en selvstaendig stat. Der er Prins Leonard og Prinsesse Shirley og deres 7 voksne boern. Ingen af dem bor i staten! Der bor omkring 12 mennesker i Hut River Province, men prinsen og prinsessen har modtaget gaver fra adskillige statshoveder rundt i hele verden, som de har til udstilling i deres bygninger. Foerst fik i et stempel i vores pas med at vi har vaeret der, og efter det fik vi en rundtur. Det er stadig en farm, men de har et lille kapel ved siden af og en pyramide lignende bygning hvor prinsens trone stod(dog alt for varmt at vaere der om eftermiddagen. Inde i kirken fik vi lov at sidde i prinsens og prinsessens troner, og vi fik taget billeder mens vi holdt prinsens i haanden! Virkede ret underligt, fordi de bare er almindelige mennekser der har lavet deres eget lille kongerige. Ingen ved hvad der sker naar Prins Leonard doer - om en af hans soenner overtager, eller om det bliver solgt til den brittiske regering. Vi koerte videre til Kalbarri National Park, hvor vi fra et udsigtspunkt kunne se Natural Bridge(en stor klippe bro som naturen selv har skabt). Derefter tog vi til "Pelicans Nest" vores hostel, hvor vi hang ud ved poolen og slappede af indtil vi skulle have barbeque til aftenmad, og proevede at smage kaenguru koed - er ked af at indroemme det, men det smagte faktisk meget godt.

Onsdag morgen(den 18. marts) tog vi ud til Kalbarri National Park igen for at gaa paa hike i Z-bend Gorge(et 400 millioner aar gammelt landskab). Dem der ville kunne abseile(en slags rapelling - hvor man gaar det foerste stykke ned, og saa hopper resten af vejen) for 30 dollars. Catja og de fleste andre valgte at goere det. En fed oplevelse. Da alle var faerdige med abseiling gik turen videre ned i kloeften. Vi skulle passe paa hvor vi fik, men vil sige at trekking turen i thailand virkede mere skraemmende! Da vi naede ned til bunden, var der mulighed for at vi kunne svoemme i et vandhul, der normalt er udtoerret, men fordi de havde haft regnvejr i februar, saa var der vand i nu. Vi tog alle sammen en dukkert, og det var saa her at kameraet "druknede" - det kunne i hvert fald ikke taendes igen - hvordan der er kommet vand ind aner vi ikke! Paa vej op til bussen igen saa vi udsigtspunktet over Z Bend Gorge - et helt fantastisk syn!! Efter det saa vi Hamelin Pool Stromalalites - bakterier, som skulle have vaeret nogle af de allerfoerste paa jorden, og have skabt 25% af jordens ilt. Lignede egentlig bare nogle bunker af sten i vandkanten. Saa kom vi til Shark Bay, hvor vi fra et udsigtspunkt hoejt oppe saa hajer nede i havet. De var bare nogle smaa sorte klatter i vandet, saa de virkede knap saa faretruende. Saa saa vi Shell Beach. En fra turen var saa go at spoerge om hvorfor det hed Shell Beach - Terry kommentar var bare "are you serious?" Det var knap saa behageligt at gaa paa stranden, hvilket er forstaaeligt eftersom det kun var muslingeskaller, i stedet for almindelig sand. Vi overnattede i Denham, som er den mest vestlige by i Australien.

Torsdag morgen(den 19. marts) skulle vi endnu tidligere op(seks tiden), fordi vi skulle naa ud og se delfinerne ved Monkey Mia blive fodret. Det var helt fantastisk at staa saa taet paa de vilde smukke dyr. For mange aar siden, havde en kvinde fodret delfinerne ved Monkey Mia, og hun fandt ud af at hun kunne kalde dem til sig, og de fulgte hende frem og tilbage langs vandkanten. Der kom flere og flere turister til. I dag fodre de stadig delfinerne, men ikke mere end at de selv bliver noedt til at fange deres egen mad. Paa den maade kan de stadig klare sig selv i naturen. Vi saa omkring 10 -12 delfiner, der svoemmede rundt kun en halv meter foran. Da de skulle fodres, blev folk blandt publikum valgt ud til at give dem fisk. Vi var desvaerre ikke heldige i foerste omgang, men en halv time senere da delfinerne kom ind til stranden anden gang, var vi saa heldige at vi begge blev udpeget til at fodre en delfin hver - desvaerre paa samme tid, saa vi naaede ikke at faa noget billede! Virkelig traels..Efter Moneky Mia tog vi til Eagle Bluff, endnu et udsigtspunkt hvor vi kunne se hajer. I bussen paa vej videre, lavede Terry en konkurrence med os. Om mandagen paa turens foerste dag, havde han delt os op i to grupper, og sagt at det ville vaere en go ide at hoere efter naar han fortalte om de forskellige steder, for om torsdagen ville stille os spoergsmaal, og det hold som vinderpersonen var paa ville vinde 5 point.(Flere konkurrencer om aftenen) Saa vi fik hver et spoergsmaal stillet, hvis vi svarede rigtigt, gik vi videre, og hvis ikke roeg vi ud. (Det var en fra Pias hold der vandt.) Saa gik turen videre til en noget af det vi havde glaedet os rigtig meget til. Vi skulle overnatte paa en 114 aar gammel Sheep Station, midt ude i ingenting. Der var ca 60 km til naermeste nabo, til hver side. De boern som bor paa stedet bliver undervist over internet og radio. Familien som ejer stedet var ikke hjemme da vi ankom, og der var kun en mand til at holde oeje med stedet. Han kom fordi og hang ud med os om aftenen. Det var et meget primitivt sted, men toiletterne var i det mindste ikke huller i jorden her. Vi slaebte vores senge udenfor, saa vi kunne ligge under aaben himmel. Mens Terry lavede mad, samledes vi i vores grupper, for at finpudse aftenens forestilling. Efter maden, var lejrbaalet blevet taend. Terry havde lavet nogle lege, og det endte med at Pias hold vandt. Saa kom den afgoerende konkurrence hvor vi skulle vise vores praesentationer/forestillinger. Catjas hold(Terrys Mossies (myg)) lavede en sang om turen. Mens Pias hold (The black sheep) lavede "Terrys Challenge" hvor han blev stillet nogle spoergsmaal om de forskellige lande. Catjas hold vandt - saa begge hold stod lige! Praemien var champange naeste dag! Stjerne himlen var saa fantastisk. Vi har aldrig set maelkevejen saa tydelig foer. Det var virkelig noget af det fedeste!

Naeste morgen(fredag den 20. marts) pakkede vi vores ting sammen inden solen stod op, saa vi ikke ville blive angrebet af fluerne.(Fluerne er virkelig stygge her, men vi har heldigvis vaeret med heldige med hensyn til det. Ugen foer kunne de ikke bevaege sig udenfor uden at blive helt sort af fluer.) Vi koerte til Coral Bay, hvor alle andre end os havde meldt sig paa en tur, hvor de kunne svoemme sammen med Manta Rays. Vi syntes det var for dyrt, saa vi valgte at blive paa stranden sammen med Terry. Vi behoevede ikke at gaa ret langt ud foer at man kunne se nogle virkelige flotte fisk hvis man snorklede. Ved et tiden, gik vi med Terry hen til et Shark Nurserie - hvor man kunne se baby reef sharks ude i vandet. Vi var ret skeptiskte da han begyndte at gaa ud i vandet, og det var foerst da vi var kommet halvvejs ud at han sagde at de ikke var farlige. Vi saa ogsaa en sting ray(saadan en der draebte Steve Irwin - bare meget mindre). Men meget fedt at staa ude i vandet sammen med smaa hajer. Resten af gruppen var tilbage ved firetiden, og saa gik turen videre til Exmouth. Vi boede paa Potshot resort - hvor der ogsaa var pool. Der laa en restaurant/diskotek lige ved siden af "spise/koekken omraadet." Om aftenen sad vi alle sammen og hyggede, og nogle gik ind for at tjekke diskoteket ud.

Loerdag(den. 21 marts) tog vi ind i Cape Range National Park til Turquise Bay. En helt fantastisk smuk strand med turkis farvet vand. Vi kunne snorkle paa den ene siden, men der var meget staerk stroem, saa vi skulle svoemme ud i par, og lade os flyde med stroemmen, og saa soerge for at svoemme ind inden vi kom hen til en sandtange - hvis vi kom laengere ud ville vi risikere at blive skubbet med laengere ud i havet, og saa ville vi ikke kunne komme ind igen. Vi blev paa stranden i nogle timer, og spiste frokost ved en lille "turist information", hvor man ogsaa kunne se en film om hvalhajer. Faktisk meget spaendende, og en skam at det er saa dyrt at tage paa tur ud for at se dem. Det koster omkring 1600 danske kr - og det syns vi er meget! Tilbage paa resortet havde vi fritid inden vi skulle spise paa restauranten om aftenen(som selv skulle betale). Det var meget hyggeligt at vaere ud og spise sammen med hele gruppen. For vores vedkomne var det ogsaa den sidste aften sammen med gruppen, som skulle tilbage mod Perth naeste morgen. Vi sad ude igen hele aftenen, og hyggede os sammen med de andre.

Naeste morgen havde Terry givet os lov til at spise med ved morgenmaden(vores del af turen var egentlig slut nu). Saa vi stod op sammen med de andre, og fik sagt farvel til dem. Saa vi stod tibage i Exmouth hvor man egentlig ikke rigtig kan se noget med mindre man har bil eller mange penge. Tirsdag den 24. marts lejede vi en bil sammen med to andre piger fra vaerelset og koerte ud til en "strand" Oysters Stack, hvor snorkling var helt fantastisk - vi har desvaerre ingen billeder derfra, da vi ikk laengere har det vandtaette kamera. Og derefter tog vi til Turquise Bay igen. Vi saa en kaenguru paa vejen dertil. Vi har ikke set saa mange vilde kaenguruer, men lidt har vi da set. Og saa har vi set en masse doede langs vejkanten. Der gaar ogsaa vilde emuer rundt inde i Exmouth, men vi saa dem kun lige en gang den anden dag.

I morgen aften(torsdag) tager vi bussen til Broome(en 20 timers lang bustur), og saa maa vi se hvad den har at byde paa.. Rygterne siger at der heller ikke skulle vaere saa meget at se der!

Slut for nu..