Vi ankom til Manila kl ca. seks mandag morgen, og var mega forfrosne. Der var andre end os der skulle videre til lufthavnen, saa vi fulgtes videre i taxa sammen med to andre turister, som ogsaa havde boet paa samme lodge som os. Vi kom til lufthavnen, og fik koebt billetter, og to timer senere sad vi i flyveren paa vej til Bohol. Det foeltes som om vi kun lige naede at vaere i luften i ti min foer vi skulle lande igen.

Vi fandt en taxa der koerte os til Panglao, en lille oe, der bliver forbundet med bohol af broer. Vi koerte foerst hen til et hotel, men vi syntes det var for dyrt og for langt fra stranden, saa vi koerte videre og fandt et sted, Tierra Azul, lige ned til vandet paa Alona Beach.

Vi fandt os til rette paa vaerelset, og gik hen paa nabo resortet for at faa lidt at spise. Der var en ladyboy tjener/inde der absolut syntes at vi skulle tage paa en tur til Chocolate Hills dagen efter, det var lidt svaert at holde masken, men "hun" var nu meget soed og fortalte livligt om turen. Vi sagde vi ville taenke over det, til om aftenen og gik ned paa stranden for at faa noget sol - som hvis vi skal vaere helt aerlige, vi ikke har set vildt meget til her paa Filippinerne..
Om aftenen forsoegte vi at finde vores ladyboy igen, men "hun" var ikke i restauranten som "hun" havde sagt at hun ville vaere, saa da en af de andre tjenere ville saelge os den samme tur, slog vi til.

Naeste morgen spiste vi morgenmad paa vores hotel - som var inklusiv i prisen. Meget meget skuffende morgenmad. Klokken ni, moedtes vi med vores chauffoer og en anden fyr der aabenbart ogsaa hoerte med. Vi koerte rundt i en almindelig bil, og stoppede op for at se forskellige ting. Maa indroemme at de ikke lige var de perfekte guider. Det var ihvertfald ikke ligefrem altid at vi fik fat i hvad det var vi saa paa. Men vi fik set Bohols aeldste "limestone" kirke, saa koerte vi videre for at se de smaa aber, de kalder Tarsier. Nogle meget meget smaa aber, med meget store oejne.
Derefter tog vi ud til Chocolate Hills(hele grunden til at vi kom til Bohol i foerste omgang). Et ret utroligt syn af en masse bakketoppe, der ligger ved siden af hinanden. De bliver kaldt Chocolate Hills fordi de en del af aaret bliver helt brune. Men selvom de to maend ikke var saerlig gode guider, saa maa man give dem at der var service paa. De aabnede og lukkede doerne i bilen for os. De sprang naermest ind foran os for at komme foer os med at aabne doeren, og hele vejen op for at se Chocolate Hills havde vi en af dem rendende i nakken af os med paraplyer fordi det smaa dryppede. Vi koebte en lille is der hed Ube eller Ubi, den var helt lilla og saa smagte den lidt maerkelig. Vi spurgte chauffoeren om hvad ube betyder - og han fortalte at det var en groentsag. Hmm.. Interessant. (er det nu vi skal naevne at Catja smed halvdelen af sin is ud gennem vinduet i bilen!?)

Efter Chocolate Hills tog vi hen til en haengebro, og vi skulle jo selvfoelgelig over paa den anden side af den (Pia havde svoret at hun ikke ville gaa over den, men endte dog med at goere det alligevel.) Saa tog vi ud paa Loboc River, paa en baad hvor de serverede frokost, mens de sejlede ned langs floden. Vi blev underholdt med live music og gjorde holdt en gang undervejs for at hoere en gruppe filippinere spille musik. Vi havde nogle festlige aeldre koreanere med paa baaden, som dansede sammen med den filippinske gruppe.Efter baadturen som tog en times tid ca, fandt vi vores chauffoer, som koerte os ud for at se en python slage. Man kunne faa taget billeder sammen med den, men det ville vi absolut ikke!! Da turen var slut, bad vi om at blive sat af ved shopping centeret. Foerst ville de til at vente paa os og foelge med os ind i centeret, men vi fik dem overbevist om at det ikke var noedvendigt, saa vi betalte dem, og fik lov til at gaa ind selv.. Vi kunne da lige se os komme gaaende ind i alle toejbutikkerne med en filippiner rendende i haelene paa os. Han ville da ogsaa bare kede sig helt vildt..
Vi kom til at gaa i biografen igen, saa Australia.. Go film!! Og ellers gik vi bare rundt og kiggede lidt paa butikker og tog paa netcafe. Vi fik koebt noget fastfood(nudler og ris) og fandt en tricykel taxa der koerte os tilbage til Panglao(det tog evigheder - men det var billigt.)

Den 3. dag, onsdag, paa Alona Beach stod paa afslapning og solbadning - og ved ti - elleve tiden naeste morgen tog vi en taxa ind til havnen paa Bohol og sejlede over til Cebu. Det tog et par timer. Fandt en taxa der koerte os ind til centrum, og fandt et hotel - hvor de ville give os et vaerelse til 1000 peso, men vi kom til at se paa et skilt at de havde vaerelser til 600 peso. Men da vi spurgte ind til det, mente de ikke at det var noget for os - men vi fik da lov at se vaerelset alligevel, og det var ganske udemaerket til os. Et lille vaerelse med en dobbelt seng, og et ordentligt badevaerelse. Og ovenikoebet ogsaa tv - vi saa et halvt afsnit at de nye udsendelser af desperae housewifes, men var helt rundt paa gulvet, tror lige vi mangler at se et par afsnit der!!

Vi tog ind til centeret(nu lyder det nok som om at vi shopper helt vildt, men det goer vi altsaa ikke!! Men vi har hoert at Filippinerne skulle have nogle af verdens stoerste shopping centre, og det var faktisk ogsaa paent svaert at finde rundt i det her i Cebu) Tog tilbage til hotellet da centeret lukkede ved nitiden. Vi har en ret daarlig vane med ikke at laegge maerke til hvad navnene paa de steder vi bor, er - og vi kommer som regel foerst i tanke om det naar vi sidder i taxaen og skal bruge det.. Heldigvis, blev vi denne gang redet af at vi havde faaet et kort med i stedet for vores noegle - og der stod navnet paa, sammen med adressen. Men taxachauffoeren havde ret svaert ved at finde det alligevel, saa han endte med kun at kraeve 50 peso af os da vi omsider fandt det. Det syntes vi alligevel var lige lidt for lidt, saa vi stak ham 100 i stedet..
Saa smuttede vi ellers ind til vores tv, og puttede os i vores soveposer.