Hej allesammen.

Her er andnu et blogindlaeg. Vi ved godt, I synes det er meget hurtigt efter det foerste, saa I maa proeve, om I kan foelge med i det nye og forbedrede tempo.

Efter 10 fantastiske dage i Mexico City, tog vi videre mod nordvest, til en stat kaldet Michoacan, som betyder "fiskestedet" paa aztekisk. Her boede et folk kaldet taraskerne, som aldrig blev inlemmet i det aztekiske imperium, og havde derfor eget sprog, skikke, guder, tempelstil mm. Saa det skulle vi lige en tur forbi. Vi bosatte os i den lille by Patzcuaro, som ligger ved bredden af den store Patzcuaro soe, og herfra tog vi dagsture til andre byer ved flodens bred. Den foerste dag vi var der, tod vi de lokale busser til byerne Ihuatzio og Tzintzuntzan, som begge har vaeret hovedstaeder i taraskernes rige. Isaer Tzintzuntzan boed paa en kaempestor tempelstruktur, det var meget imponerende. Begge byerne vi besoegte havde omkring 3000 indb., saa det var meget lokalt. Tilgengaeld var de specialister i kunsthaandvaerk (sivflet, traekunst og keramik), saa vi havde meget svaert ved at dy os - isaer fordi alting var meget meget billigt... men der er ikke mere plads i taskerne!

Dagen efter tilbragte vi med lokal sightseeing i Patzcuaro, som ifoelge Casper er paa stoerrelse med Vaerloese (ca. 20.000 indb.) Byen var rigtig hyggelig, og skulle efter sigende have nogle af de flotteste pladser i Mexico. Da vi ikke har meget at sammenligne med endnu, er det svaert at samtykke omkring, men hyggelige var de! Der var rigtig mange smaa katolske kirker fra kolonitiden, da munkene var meget aktive paa egnen. Saa dem saa vi naturligvis. Det var meget stemningsfyldt, ja det var hele byen faktisk.

Dagen efter tog vi videre til Guadalajara, hvor vi befinder os nu. Her har vi store planer om ture til byen Tequila med smagsproever, men alt det vil de kommende dage afsloere.