Saa ankom vi til den lille by Poring, som egentlig naermere kan betegnes som en vej med nogle huse ude i siderne. "Byen" ligger i udkanten af Kinabalu nationalpark og er kendt for sine hot springs, som skyldes en varm kilde fra undergrunden. Dette syntes vi jo loed som noget helt specielt som vi var noedt til at opleve, og vi fandt et rimelig godt hostel som laa lige overfor parken med kilderne. Naeste formiddag begav vi os, ifoert badetoej, ind til kilderne. Det viste sig naermere at vaere et slags badeland med smaa badekar som man kunne fylde op med varmt vand fra kilden. Dette lyder jo i grunden ogsaa udemaerket, hvis ikke det havde vaeret fordi det var loerdag, og samtlige boernefamilier i omegnen var paa udflugt, saa stedet var fyldt med malayer og kinesere paa picnic. Vi naaede dog at faa fat i et badekar inden der blev fyldt. Karret tog desvaere op imod 3 timer at fylde op, saa der kunne vi sidde blandt legende boern og larmende malayer og se vandet loebe ulidelig langsomt ned i vores kar. Da det endelig blev fyldt op var det nu meget fint at sidde i, men ikke laengere end en halv times tid, saa kunne vi ikke holde det ud mere og gik hjem igen. Vi skiftede til toert toej og gik ind i nationalparken til en af byens andre forlystelser, en serie af smaa haengebroer, haengende 40 m oppe i de hoeje canope traeer. Man gaar rundt paa broerne oppe i junglens traetoppe og kan se ud over junglen nedenunder, egentlig en ret flot oplevelse, desvaerre ogsaa praeget af at der var enormt mange andre mennesker paa tur netop denne dag.

Dagen efter havde vi faaet arrangeret med en lokal at han kunne tage os ud i junglen for at se en Rafflesia flower i blomst. Raffesia'en skulle eftersigende vaere verdens stoerste blomst, og den er ret svaer at komme i naerheden saa benyttede os selvfoelgelig af denne unikke mulighed. Vi blev hentet kl 6.30 om morgenen af manden som koerte os en halv times tid ud til et sted i junglen, hvorfra vi fortsatte til fods ind i junglen i ca. 20 minutter. En ret speciel oplevelse at gaa der midt i junglen som de eneste, isaer naar man lige er staaet ud af sengen. Manden foerte os frem til blomsten som stod flot og roed nede paa skovbunden. Den har ingen plante da det er en parasit, saa den stod naermest bare paa jorden. Vi tog en masse billeder og begav os derefter hjem igen for at faa morgenmad, en lidt anderledes, men mega fed start paa dagen.

Senere paa dagen tog vi ud til hovedkvarteret i nationalparken, hvorfra man kan gaa ture i landskabet rundt om Mount Kinbalu, som er det hoejeste i Sydoest asien med ca. 4.1 km. Vi vandrede rundt paa nogle af de smaa stier i ca. 4 timer og saa, foruden udsigten til det hoeje bjerg, mange forskellige blomster, traer og nogle fugle. Herefter tog vi tilbage til vores hostel og hvilede vores traette foedder oven paa en virkelig speandende dag i noget af Borneos flotte natur.