Profile
Blog
Photos
Videos
Kan I huske blogindlaegget fra i gaar? Vi sluttede lige inden vi tog til Copacabana. Endnu engang gik det fint med at krydse graensen, vi havde ingen problemer med at komme ind og ud. Saa om eftermiddagen ankom vi til Copacabana, hvor vi tilbragte et par timer inden vi tog en baad ud til Isla del Sol i Titikaka-soeen. Isla del Sol er, som navnet antyder, oeen hvor solen blev foedt ifoelge inkaerne. Oeen er ca. 10 km lang og 5 km bred, og der bor ca. 5.000 indianere. Der er ingen biler paa oeen, og derfor ingen veje, men et net af vandrestier. Vi ankom til den ene af de to stoerste byer, Yumani, paa den sydlige del af oeen. Her brugte vi to timer paa at slaebe os, og vores rygsaekke, op ad den saakaldte Inka-trappe. Trappen var stejl og lang og det blev ikke bedre af at vi skulle indaande den tynde luft i 3.800 meters hoejde. Pust pust. Men vi naaede toppen og blev indlogeret. Vi havde en fantastisk udsigt ud over oeens oestlige side fra vores hostel, med krystalklart vand og hvide bjergtoppe i horisonten.
Dagen efter vores indlogering efterlod vi vores bagage, tog vandrestoevlerne paa og med en madpakke drog vi afsted mod oeens nordlige ende. Det var en rigtig smuk dag, med masser af solskin og enkelte vat-agtige skyer, og vi blev hele tiden fulgt af en let brise, saa det var perfekt vejr til at gaa i. Vi vandrede ligesaa stille afsted og noed stilheden og den fantastiske natur. Paa vejen moedte vi en masse faar og pelsede grise med grislinger, og selvfoelgelig lamaer! :D Katharinas yndlingsdyr! Og ingen af dem spyttede paa os.
Efter 3-4 timer naaede vi oeens nordlige del. Her saa vi Titikaka-stenen, som ifoelge myten var stedet hvor solen blev foedt. Vi saa ogsaa ruinerne af et gammelt soltempel, Chincana.
Sidste maal inden dagen gik paa haeld var at naa byen Cha'llapampa, den stoerste by paa den nordlige del. Her overnattede vi en nat, og dagen efter saa vi det meget lille museum i byen. Derefter gik turen tilbage til Yumani, hvor vi ankom om eftermiddagen, tog vores bagage og fangede en baad tilbage til Copacabana.
I Copacabana tog vi straks en bus videre til La Paz. Her ankom vi kl. 9 om aftenen. Vi blev sat af i et kvarter udenfor centrum, og vidste ikke helt hvad vi skulle goere af os selv, for vi havde hoert at nogle af taxaerne hernede kunne vaere farlige at tage. Men heldigvis stod der to politimaend ved busstoppestedet, som soergede for at fange taxaer til turisterne fra bussen. De skrev vores navne og hostel ned og noterede grundigt chauffoerens nummerplade, og saa sagde de at vi var klar til at koere. Det var en lidt spoejs oplevelse, men en god service af politiet, som var meget hoeflige. Saa vi naaede uden problemer frem til vores hostel. Det var et laekkert hostel, men desvaerre var prisen fordoblet i forhold til hvad vores guidebog sagde, saa vi overnattede en enkel nat, og dagen efter brugte vi paa at finde et billigere sted. Det fandt vi, og betalte halvdelen af det foerste hostels pris, og vi bor et laekkert sted midt i byen. Hostelet er meget ydmygt, men i forhold til prisen er det super.
Nu har vi efterhaanden vaeret i La Paz i fire dage. Men vi har desvaerre ikke faaet set saa mange attraktioner endnu, da vi har brugt meget tid paa at vaere ved laegen. For de maveproblemer, som vi har skrevet om tidligere, er aldrig rigtig forsvundet. Der har vaeret perioder hvor vi ikke har kunnet maerke noget, og saa perioder hvor det blussede op igen. Saa vi besluttede os for endnu engang at gaa til laegen og én gang for alle faa lavet en grundig undersoegelse. Den foerste dag brugte vi rigtig lang tid paa at vente paa at komme til laegen. Der kom vi saa ind, og her stillede han os et par spoergsmaal, hvorefter han blev enig med os om, at det nok var en god idé at aflevere en lille proeve, hvilket vi saadan set allerede havde taenkt os inden vi kom ind. Desvaerre kunne vi ikke aflevere proeven den samme dag, saa vi var noedt til at tage den halve times koeretur dagen efter, for at aflevere proeven og saa smutte igen. Og i dag er vi saa herinde igen, og maa foreloebig vente 3 timer til laegen kommer tilbage fra frokostpause/siesta, og saa haaber vi, at vi ikke skal vente for lang tid efter det. Det er derfor vi sidder og skriver blog nu, for vi har ikke rigtig andet at give os til. Apropos siesta, saa er det noget der er udbredt hernede i forhold til Ecuador og Peru. Her holder de nemlig gerne en 2-3 timers pause midt paa dagen, det gaelder baade butikker, hospitaler og museer. Eftersom vi brugte saa meget tid paa at pendle frem og tilbage til laegen, har vi som sagt ikke set saa mange attraktioner. Vi haaber paa at kunne se en lille smule i dag, hvis vi ikke kommer for sent hjem, og ellers maa vi tage revanche i morgen. Lidt er det dog blevet til. I gaar var vi nemlig inde og se Nationalmuseet for arkaeologi, som havde en udstilling om Tiwanaku-kulturen, endnu en af pre-inka kulturerne. Her var der mange potter og andre genstande, og museet i sig selv var ikke specielt ophidsende, men da vi skulle til at smutte opdagede vi, at der ogsaa var en overetage man kunne se. Den havde vi naer overset, men det var godt vi ikke gjorde det! Her var nemlig museets, i vores oejne, hovedattraktion: En flot og stor samling af mumier!! Ligefra en lille baby-mumie til en mere velkendt voksenmumie i fosterstilling, der kiggede paa en gennem glasset. Vi har ledt laenge efter saadan en mumie, og blev lykkelige for endelig at finde en. Haaber vi snart faar lagt nogle billeder ind, saa I kan se den. Nogle af mumierne var stadig pakket ind i fletkurve, saa man kunne se hvordan de var blevet begravet.
Vi var ogsaa ude og besoege en park, hvor der var et udsigtspunkt, saa vi fik nogle flotte billeder af byen, der ligger kastet op ad bjergsiderne. Det var vaeldig flot, og vi havde solskin. :)
Kvarteret vi bor i hedder Witch's Market. Vi har ikke faaet set alle boderne endnu, men vi har set lidt af omraadet, hvor en must-have genstand er et indtoerret lama-foster, og disse haenger gerne i klaser udenfor boderne paa gaden. Vi haaber paa at faa et billede saa I kan se dem. Lama-fostrene bruges bl.a. til at blive begravet under et nybygget hus for held og lykke. Maaske skulle vi koebe et med hjem til jer foraeldre, saa kunne I begrave det under henholdsvis det nye taarn og det nye udehus. ;D Vi haaber ogsaa paa at faa koebt en masse lama-merchandise.
Det var alt herfra, vi arbejder paa snart at faa lagt nogle flere laekre billeder ind.
Mysh mysh fra Casper og Katharina. :D
- comments