Josephine fortæller: En morgen i Cambodia

Klokken er otte om morgenen. Jeg sidder ved havet med en kop kaffe. Bølgerne er høje i dag. Her er næsten ingen mennesker, for det er tidligt, og folk her er på ferie. Min kaffe smager anderledes. Af Cambodia og af anderledes. Søvnen sidder stadig i kroppen. Jeg er ikke helt vågen endnu.
På bølgerne foran mig ligger en grøn båd. For et par dage siden tog den Jonas og mig ud på en tropisk ø. Med hvidt sand og stilhed.
Lige nu er her også stille. Men om et par timer vil liggestolene være fyldte og gadesælgerne vil begynde at vrimle omkring turisterne. De sælger alt fra armbånd til hummer.
Mine fødder er begravet i køligt sand. Jeg har lyst til at svømme, men jeg kan ikke hente mit badetøj, for så vækker jeg min sovende kæreste. For en uge siden havde jeg ikke set ham i 84 dage. Det er underligt. Hvordan det meste af tre måneder kan gå og alting forbliver uændret. Hvis man passer godt på det.