Så blev det dag nr. 2.. Cecilie kom med den fantastiske ide, at vi skulle op kl 6.30.. Det var en anelse tideligt, da jeg først kunne sove kl. 3. Men efter at have siddet lidt i sengen kom jeg op og igang. En af gutterne fra vores værelse joinede os til morgen mad, en spøjs gut fra Canada.  Efter morgenmad besluttede vi, at tage ud og se krigsmuset i byen. Det var okay, en masse våben, fly og billeder af krigen.   Lige som vi skulle udenfor museet åbned...

Endelig skal jeg afsted, Rasmus kører mig til lufthavnen og det går også fint, lige indtil vi stiger ud af bilen, så finder jeg pludselig ud af, at to måneder uden ham er MEGET lang tid og min tårer kanaler lider totalt overlast den næste time.. Dog får han sendt mig afsted og efter 18 timers flyvetur er jeg fremme i lufthavnen, i Vietnam. Med det samme mærker man varmen og rigtigheden. Hjemmefra har jeg fået fortalt hvilke taxa selskaber jeg skal bruge...