I dag, mandag, var det endnu engang undervisning om formiddagen. Jeg har haft lidt problemer med mine ører siden det sidste dyk jeg havde i poolen, og det bliver bare værre og værre - øv! Så imens at de andre tog ud og besøgte en lokal skole lå jeg herhjemme og havde ondt :-( det lød ellers til at det havde været en super tur. Vi havde lavet et lille sammenkog af billeder der beskriver Danmark og de var vist et hit! Som tak for besøg havde vi købt farvekridt, blyanter og lærerige plakater til dem.

Det man virkelig lærer om Fiji ret hurtigt er hvor farlig Suva er. Jeg spurgte en backpacker fra Tyskland om han havde været der by night og han kiggede på mig med store øjne, så bange ud og sagde "noooo". Men fordi at alle siger at det er så farligt har jeg jo lyst til at tage dertil. Jeg har åbenlyst ikke lært en pind i USA- når nogen siger at noget er farligt, så er det det også. Det er bare ikke helt til at forstå at et område kan være SÅ farligt, at man ikke må gå rundt der selv.

En spændende ting at lægge mærke til på Fiji er deres evne til at markedsføre ting. I modsætning til amerikanerne, ret overraskende, kan det ikke blive skørt nok. Reklame for et byggemarked: mand hælder maling ud over sig selv, og reklamer i radioen er nærmest små sange/rapsange a la noget man kan finde på Disney Channel. Man skulle tro at man ville finde den slags reklamer i USA, men der er de faktisk overraskende seriøse. Lige på nær deres bill boards med diverse sygdomme og den helt rigtige løsning på det.

Som nævnt i sidste indlæg har jeg egentlig bare observeret en hel masse forskelligt i tiden indtil nu på Fiji. Bl.a. har vi bidt mærke i at fijianerne har enorme fødder. Det er meget fascinerende at stå med sin størrelse 38 fod og sætte oven i deres størrelse gigant fodaftryk i sandet. Selv kvinderne har enorme fødder. Både brede og lange, så når man er i skobutikker må man kigge langt efter høje hæle, og ofte kigge godt for at finde noget under str. 40. Fijianerne som mennesker er også bare ret store - deres hoveder, hænder osv. - stort. Så en vaskeægte fijianer er en stor stærk sort og charmerende mand i nederdel.

En meget vigtig ting jeg har noteret mig om fijianerne er at de er ultra charmerende, og ikke mindst at de faktisk nærmest bliver mere mandige af at have saron på, hvilket må siges at være noget af en bedrift. Det er simpelthen fordi at en gennemsnitlig fijianer kræver ufattelig meget respekt. De har mere eller mindre hvad de ejer og har, med sig i hele tiden. Så de står der - som de er - og kræver respekt, retmæssigt. Hvorimod fx en amerikaner er hvad og hvem de er i kraft af hvad de ejer og har med sig eller har derhjemme. En fijianer står ganske og enkel ganske enkelt med plastiksandaler, saron og en t-shirt skjorte. Og jeg er vild med det. Deres glade ansigter, deres smil der går fra øre til øre og sidder fast i deres øjne.

Og alligevel længes jeg efter USA. Kynisme, egoisme. Og alligevel er det USA jeg ved jeg vender tilbage til en dag og ikke hverken Fiji eller de øvrige Stillehavsøer.

Fiji er bestemt ikke noget café-land. Jeg har fundet et par enkelte indendørs cafeer i Suva, ingen fortovscafeer, og det er det. Og det er ret underligt eftersom at de jo selv producerer kaffe og te. Så det er egentlig mest det der gør at jeg glæder mig lidt til at komme hjem til DK; eller rettere at komme til et caféland. Også selvom det betyder at Oreos ikke længere koster 6 kr.. ;)

Tirsdag skinnede solen endelig. Det viser sig at vinter på Fiji faktisk er vinteragtig. Der har været dage med ned til 15 grader, og en hulens masse regn. Det er super fedt at sidde på den anden side af kloden med regnvejr imens der er 30 grader i DK. Men i hvert fald valgte de fleste af os at ligge os ud i solen i stedet for at tage hele undervisningen den dag. Vi har hele tiden joket lidt med at solen her på Fiji er den falske sol, fordi at den ikke har givet farve og solbrændinger én eneste gang. Det blev der lavet om på i dag. Vi har næsten alle droppet solcremen… Det resulterede i i hvert fald én lidt slem forbrænding, og et par stykker der blev røde. Undertegnede her har oplevet det mest utrolige: jeg har sprunget fasen over hvor jeg er rød (altså "av-rød") og er gået direkte til brun. Så nu er jeg indehave af en fin lys brun mave.

Tirsdag var jeg igen nede i Arts Village og eftersom at alle amerikanere jo har bestemt sig for at forlade skuden og har valgt Fiji som ly, mødte vi naturligvis en amerikaner fra San Francisco der kørte os den laaange vej derned. Jeg fik mig en is så det var jo en succestur. Fijis egne is, discount isene mere eller mindre, koster den nette sum af 85 cent (2,5 DKK cirka) men de er dælme heller ikke ret gode. Jeg fik mig derfor en Magnum Peppermint - hamrende ringe, så næste gang skifter jeg over til Fiji-is igen.

Man skulle faktisk tro at vi alle ville møde op til undervisningen onsdag med fornyet energi, men ak, en hård lille gruppe på fire var klar. Temaet var gruppearbejde - herunder konfliktløsning, teamudvikling, beslutningsprocesser og Belbins modeller. Super godt og relevant til studiestart, specielt fordi at vi i vores team ikke var særlig enige i noget som helst, så det blev meget relevant at lære om konfliktløsning. Jeg kom til at tænke tilbage på SIP-timerne, som ganske utroligt og overraskende, faktisk kørte bedre end gruppearbejdet her. Og dét må man sige er interessant.

Eftermiddagen gik med at tage ud til en lokal landsby. Teca der arbejder her

Om aftenen tog vi alle over på Pearl for at spise - det finere alternativ i Pacific Harbour. Sidste gang vi spiste der fandt jeg et kyllingeben i et stykke kylling. Super lækkert. Jeg fik maden gratis (den kostede 80 kr., hvilket alligevel er en god pris for en skål pasta!) så jeg kastede mig med god samvittighed over en creme brulee; og den var god! Alt i alt må man sige om fijianske restauranter; de tager sig god tid. Så en af de største forskelle på dyr og billig er at man får maden på samme tid på de dyrere steder.

Torsdag havde vi skoleafslutning. Det blev sluttet af med at de der ville kunne afprøve præsentationsteknikker, og holde en tale for os andre, hvor vi så skulle give feedback. Igen var der flashback til SIP-timerne. Lige der kom der meget tilbage med at give og modtage konstruktiv kritik. Selvom det er rart at få at vide "det var godt" så er der jo ikke noget kød på det…

Dagen blev afsluttet med et power point med billeder fra turen - både fra natur, skole og fritid. Allerede nu føles selv Fiji som laaaang tid siden, og USA er mere end et år siden føles det som.

Eftermiddagen gik med OL - Fiji mod Danmark. Jeg havde det dårligt - igen - svimmel, kvalme, hovedpine, så jeg sad over. Men det så super sjovt ud - faktisk måske næsten endda sjovere for mig end dem ;) de skulle bl.a. føre en snor igennem alt deres tøj, balancere appelsiner og løbe med æg på skeer.. old school OL :)Og selvfølgelig vandt danskerne - og præmien var naturligvis chokolade!

Om aftenen var vi atter på Pearl, denne gang uden "voksne". Pizza og flotte drinks - med liiige en anelse for meget alkohol i! sol + for lidt vand + flotte drinks = bad, but good-bad. "Heldigvis" var jeg stadig halvdårlig, så jeg smuttede i seng tidligt - på rette tid, synes jeg, for kort tid efter endte de ufrivilligt i poolen. Og den tvivler jeg på er specielt varm om aftenen.