Saa kom vi til Victorias hovedstad Melbourne. En by der viste sig at have meget mere at byde paa en Sydney. Allerede paa den korte gaatur fra Southern Cross (stor togstation) virkede byen mere charmerende og indbydende end Sydney. Og de positive overraskelser stoppede ikke der! Vores hostel, King Street Backpackers, laa i hjertet af byen og var helt sikkert det bedste hostel vi har boet paa indtil videre.

Den efter vi ankom tog vi ud for at udforske byen naermere. Vi tog paa museum! Naermere bestemt Old Melbourne Gaol, som er et gammelt faengsel hvor bl.a. den beroemte oproere Ned Kelly sad faengslet og blev haengt. De naeste paa dage brugte vi paa at solbade paa St. Kilda beach, som ligger 10 min uden for Melbourne med en af byens mange sporvogne, dase i Royal Botanic Garden, tjekke det hippe Fitzroy, som er fyldt med boho og secondhand butikker, distrikt ud, se pingviner, hajer og fisk i Melbourne Aqaurium, samt Godfather i udendoersbiograf i Royal Botanic Gardens og shoppe paa Bourke Street. Mere naaede vi dog ikke..!

Fredag den 5. drog vi sammen med finnen Panu (udtales Banu) kl. 5 om morgenen toget ud af Melbourne for at bruge en dag paa den lille uciviliserede, koalabefaengte oe French Island og den mere turistede oe Philip Island, hvor en stor pingvin koloni hver aften stroemmer op fra havet til deres huler langs stranden - men intet af dette fik vi at se! Pga. misvisende toginformationer, af samme kaliber som det DSB fyrer af, misede vi vores tog og blev nasten en time forsinkede. Det resulterede i at da vi kom til Stoney Point to timer udenfor Melbourne saa var faergen allerede sejlet og den naeste afgang var ca. 8 timer senere... What to do? Mindre deprimerede drog vi efter en times ventetid paa toget i Stoney Point tilbage til Melbourne og tog os en lur. Om aftenen tog vi paa en gratis restaurant i en af Melbournes forstader sammen med Panu og hans to finske venner, Unto og Sami, som netop var kommet dagen foer. Maden var glimrende set i lyset af at den var gratis - dog var den vegetarisk. Selvom vi foerst floej til Auckland onsdag den 10., saa blev dette vores naest sidste aften i Melbourne... I stedet drog vi paa eventyr sammen med Panu, Unto og Sami, samt de to tyskere Leo og Annmarie i et lejet bil ned langs Great Ocean Road. Det blev et uforglemmeligt eventyr paa 817 kilometer over fire dage...

Kl. 11 loerdag morgen trillede vi med Unto bag rattet ud fra bilforhandleren og mod vores foerste stop i Torquay - en lille surferby. Efter at have spist lidt indkoebt frokost drog vi videre ned langs den meget snoede vej og stoppede i Lorne. Efter et besoeg paa informationscentret koerte vi op til Teddy's lookout med udsigt over hele omraadet og bagefter til en vandfald inde i regnskoven. Det begyndte at blive lidt smaamoerkt mens vi koerte videre mod Kenneth River, en lille uinteressant by, hvis det da ikke lige havde vaeret for alle de koalaer, der lever rundt omkring i traeerne. Efter at have set utallige koalaer og taget endnu flere billeder drog vi videre mod Apollo Bay (hvor en gang foer havde vaeret) og kort efter kunne se solen gaa ned bag et af bjergene/bakkerne langs GOR. Men vi blev dog ikke i Apollo Bay. Efter et kort stop for at koebe lidt mad drog vi videre for at finde et sted at sove og hvor er det bedre at goere det end under stjernerne? Uden rigtig at vide hvor vi skulle koere hen endte vi mere eller mindre tilfaeldigt paa en Johanna Beach flere kilometer fra den naermeste lille by. Men vi kunne ikke have valgt et bedre sted. Dag vi kom til det lille graesareal, der udgjorde parkeringspladsen kunne vi se at vi ikke hvor de eneste, der havde udvalgt sig dette sted som stop for natten. Sammen med australiere, belgiere, oestrigere og en amerikaner sad vi om et lille baal paa stranden, mens der blev sunget til guitar og didgeridoo. Et stykke ude paa natten lagde vi os traette til at sove ved siden af bilen.

Naeste morgen drog vi videre med foerste stop ved de 12 apostle, en af GOR's stoerste turistattraktioner. Paene var de da ogsaa, men efter 20 min drog vi videre til en lille strand indelukket af klippet og virkede som noget taget ud af paradis. Om aftenen endte i Warrnambool (GOR's selvudnaevnte hovedstad). Her grillede vi i en park og koerte ud for at finde et sted at sove. Igen mere eller mindre tilfaeldigt endte vi ved Childers Cove et stykke uden fra Warrnambool langt ud paa landet,hvor stjernerne er overalt paa himmelen. Her var vi helt alene bortset fra et par muh'ende koeer vi kunne hoere i naerheden. Rundt om hvad andre tidligere havde brugt som baalplads lave vi os et lille baal og sad der indtil et par timer ud paa mandagen. Foerst om morgenen kunne vi se det omraade vi var endt i. Med marker og bush paa den ene siden og en lille strand mellem nogle klipper paa den anden. Men nu gik turen tilbage mod Melbourne, selvom vi dog foerst skulle helt hjem til Melbourne dagen efter.

Med et par stop undervejs koerte vi helt tilbage til Torquay, saa det kun ville tage os 1,5 time at koere bilen tilbage foer kl 11 naeste dag. Da vi skulle finde et sted at sove var vi ligesaa lost som de to foregaaende dage var vi nu mindre heldige. For kl. 7 om morgenen blev vi vaekket af en meget sur landbetjent, som egentlig ikke var en rigtig betjent, men kunne udskrive boeder til sovende backpackere. Saa efter en haard opvaagning og en boede paa soelle $ 125 (altsaa $ 17 pr. Person = mindre en nat paa et hostel), drog vi tilbage til Melbourne for at aflevere bilen, faa et velfortjent bad, samt soevn. Det havde vaeret intet mindre end et uforglemmeligt eventyr i en grad som ingen af os havde forventet! Saa det var med haengte hoveder at vi samme aften maatte sige farvel til vores fem nye venner og drage til New Zealand.

P.S. skrevet af Mathias og Caroline er paa ingen maade ansvarlig for stavefejl og andre grammatiske fejl.