Profile
Blog
Photos
Videos
Hej. Efter en lang og hård flyvetur, med fire dårlige flymåltider, er vi endelig ankommet til Australien.
1. dag: Vi ankom til et super fedt hostle, kl 23.00. Efter en tur på Dannys Diner og et smut på den nærmeste bar, kunne vi ikke så meget andet end se dyner.
2. dag: Vi vågnede helt vildt tidligt, spiste en masse dip og brød og tog ind Melbourne city, shoppede og mødte Louise, som rejser med os op langs Australiens østkyst. Melbourne er en rigtig storby med masser af shoppemuligheder og hyggelige cafeer. På vej hjem gik vi igennem den botaniske have. Da vi kom hjem, mødte vi nogle på vores hostle, som vi tog ud og havde en rigtig sjov aften med.
3. dag: Vi valgte at tage hjem til Louise, som bor hos sin mormors søster, Margit, da vi kunne bo der gratis i nogle dage, super dejligt.
4. dag: Vi stod tidligt op for at tage ind til Melbourne City, her købte vi lækre sandwich og satte os i det super gode vejr på Fedaration sqare. Derefter besøgte vi Melbourne aqarium, hvor der var søheste, fisk, krabber, pingviner, rokker, sødrager, hajer m.m.f. Så gik vi igen ud i det lækre vejr, gik tilbage langs South Yarra river og tog sporvognen til Fitzroy området, hvor der ligger mange små designer butikker og hyggelige barer og cafeer. Nu sidder vi igen hjemme hos Margit. Der er ikke lang tid til vi skal sove, for vi skal meget tidligt op i morgen for at nå bussen videre til Lake Entrance.
Vejret har skiftet rigtig meget mellem kulde, regn og sol, men det skulle blive bedre jo længere nordpå vi kommer :) Vi glæder os til at komme videre og opleve mere af Australien.
Vi håber i alle har det dejligt hjemme i kolde Danmark :D
- comments