Profile
Blog
Photos
Videos
1770 / CATLE STATION:
Vores første stop uden Louise var Town of 1770. Byen er opkaldt efter det årstal hvor Captain Cook først satte sine fødder i Australien. -så fik i lige den med! Vi skulle kun være der en nat og vi ankom om eftermiddagen, men byen var heller ikke et meget længere besøg værd. Der var meget meget hyggeligt på vores hostel, med hængekøjer og et meget rent køkken. Det var skønt. Oven i det mødte vi 2 danske drenge som vi spiste aftensmad med, og nød at det var okay for en gangs skyld at snakke dansk. Som altid når vi skal med bussen stod vi tidligt op, og kørte til Cattle station. Vi følte lidt at vi var med i en dårlig western. Da vi ankom stod der en cowboy og ventede på os. Så fik vi serveret den største oksebøf vi længe har set, og så tog Ida ud og ride sammen med de fleste andre fra vores bus, hvor vi jagtede geder. Kristiane og Carina sprang over der, det kostede og alt for mange penge! De dik til gengæld en tur på farmen og undersøgte det fine dyreliv og klappede baby kænguru og en kakadue. Da 'ridepigerne' kom tilbage skulle vi alle ud og lære at kaste med lasso og bagefter prøve at fange geder med en. Vi prøvede, men det er simpelthen ikke der vores talent ligger!! Om aftenen skulle vi klæde os ud som gamle mennesker, og lærte at "svinge pisken" og ride en mecanical bull -der havde vi heller ikke de store talenter, men det var ret sjovt alligevel.
AIRLIE BEACH / WITHSUNDAYS:
For at komme til Airlie skulle vi på 10 timers bustur. Men det føltes ikke så længe når man er forberedt på det. Vi havde også en halvtimes stop hvor vi spillede et patanque agtigt spil, som alle gamle mennesker i Austalien spiller. Derfor er det også det spil hvor der er størst dødelighed. Om aftenen kom vi til Airlie Beach, og skulle tjekke ind til turen dagen efter, og så havde vores chauffør bestil bord på hele bussen på en bar, hvor vi fik rimelig billig aftensmad og gratis øl. Det var en rigtig hyggelig aften med karaoke. Dagen efter skulle vi tjekke ud af vores hostle 3 timer inden vi skulle være på båden, så dem tilbragte vi på McDonalds hvor der er gratis internet, og så også lidt på at handle ind til turen. Vi skulle sejle med en båd der hed Boomerang. I alt var vi 27 ombord, de fleste kærestepar fra Tyskland og Irland. Da vi tog af sted var vejret helt fantastisk og efter vi havde sejlet i 2-3 timer stoppede vi og skulle snorkle. Ikke at resten af turen ikke var god, men dén snorkletur var alle pengene værd. Det var guddommeligt smukt, næsten så man hørte panfløjter, og hvad der nu ellers er af musik på film fra koralrev, for sine øre. Det eneste problematiske var at vi ikke kunne snakke sammen med snorklerne i munden, og vi hele tiden gerne ville vise hinanden hvad vi havde fået øje på og sige hvor smukt alting var. For at gøre det endnu bedre var der nachos på båden da vi kom tilbage. Generelt fik vi meget dejligt mad, der blev lavet for os, på den båd. Om aftenen begyndte det at regne, og det gjorde det så nærmest de næste 12 timer. Om morgenen bildte de os ind af det var smukkere at snorkle i regnvejr og fik lokket os i våddragter endnu en gang, for at vi kunne erfare at det faktisk ikke var smukkere at snorkle i regn. Og det var en del koldere. Så efter vi havde været der et lille stykke tid gik vi op af vandet og fik varmen. Så iklædte vi os gule sømandsregnjakker og satte os med benene ud over rælingen, for nu skulle vi sejle i seriøs vind. Båden hang nærmest lodret i vandet og vi måtte holde godt fast for det hoppede en del på bølgerne. Vi fandt her ud af at vi kunne have sparet penge både på Wet n' Wild og Melbourne akvariet, for ud over alle de smukke fisk vi havde set da vi snorklede, så vi nu også en rokke i levende live. Om eftermiddagen stoppede regnen og vi blev sejlet i land ved Withaven. Det var ret fantastisk, sandet føltes som at gå i mel, og da vi gik i vandkanten føltes det som at gå glasur. Vi havde en hyggelig aften på båden med nogle af de andre ombord, der var enkelte der ikke var par. I morges sejlede vi så tilbage mod Airlie Beach hvor vi ankom til formiddag og resten af dagen har vi brugt på at få sovet og slappet af. Om lidt skal vi ned og drikke en øl, sammen med de andre fra vores båd, på baren på vores hoslte. I morgen skal vi på den næst sidste bustur til Townswille og Magnetic Island.
- comments