Profile
Blog
Photos
Videos
QUEENSTOWN - KAIKURA:
Vi nød lidt dejligt vej i Queenstown inden vi pakkede bilen og kørte til Wanaka. Det var ikke den vilde by, så vi tilbragte kun en nat der og kørte så videre mod Franz Josef. Men vejen var lidt længere end vi kunne klare det på en enkelt dag, så vi tog et stop for natten på en resteplads ude midt i ingenting. Dette var ikke den største fornøjelse for det regnede ret meget og vores bil blev invaderet af sandfluer, der bed Carina og Kristiane så de senere har kradset sig selv til blods. Næste dag kørte vi så til Franz Josef, hvor vi stillede vores bil på en "campingplads" og gik så i Hot Pools, hvilket vi trængte rigtig meget til efter vi havde frosset de sidste par dage. Dagen efter kørte vi så op til Franz Josef gletsjeren, inden vi kørte videre til Wanaka hvor vi kun blev natten over. Dagen efter besøte vi puzzle world, en "by" lavet af skæve huse, inden vi kørte til Hamnen, hvor solen endelig skinnede på os. Vi boede på en rigtig familie venlig camping plads, så vi slog og lidt løs på legepladsen. Morgen efter kørte vi så til Kaikura, hvor vi har brugt et par dage, på trods af at byen ikke er vildt spændene. På turen derhen kørte vi forbi et skilt, ved en vingård, med "free wine tasting", det skulle vi da lige tjekke ud og endte med at komme ud med en god flaske, som vi gemmer til en speciel lejlighed. I dag har vi været med en båd ude og se delfiner. Det var rigtig fedt, og vejret var helt perfekt og solrigt. Vi var egentlig de eneste på båden der ikke skulle ud og svømme med dem, men man må jo sparre hvor man kan uden at gå glip af det hele, og vandet var også ret koldt så det passede os faktisk ret fint. Vi kunne sidde forrest på båden og se delfinerne svømme sammen med os i bedste Titanic stil.
Som i kan læse har vi brugt rigtig meget tid på bare at køre. Men det skal lige siges at det ikke bare er et bare. Vi har set nogle utrolig smukke landskaber på vores køreture, og det er cirka også det der er New Zealands stærke side, for byerne er nærmest ikke noget værd. De består alle sammen af en enkelt gade med mærkelig, ubetydelige butikker. Men så er det godt at der er så meget pænt at se på når vi kører. Både Carina og Ida har fundet sig til rette i venstre side af vejen, så det er ikke en udfordring mere at køre de lange strækninger, men Georg, som vi har døbt bilen, har ikke den bedste motor så de stejle bakker/bjerge kan tit være lidt hårde at få ham til at bestige.
BLENHEIM:
Så er vi ankommet til Blenheim, som er betydeligt større end de andre byer vi har besøgt, men ud fra Lonely planet at bedømme, byder byen ikke på så meget andet end butikker, restaurenter og hyggelige gåture i gaderne. Landskabet omkring er meget smukt og fyldt med flotte og store vinmarker. Vejret er gået fra regn og kulde til nu høj sol, blå himmel og dejlig varme. Humøret helt i top. Vi holder ind på campingplads tæt på byen og med swimmingpool, så her bliver vi et par dage.
- comments