Profile
Blog
Photos
Videos
1. Nat på Bali i en lille oase omgivet af landligt kaos.
Vi blev hentet i lufthavnen af hotelejeren og kørt gennem Denpasars trafik helvedet i et inferno af lys, horn, scootere og råben. Så længe man ikke selv kører, sætter støjen, varmen og duftene straks atmosfæren af det kaotiske eksotiske Indonesien.
En halv time senere ankom vi til Sanur og vores hotel, hvor vi fik en bid mad i den beskedne restaurant og en snak med et skater par fra Australien. (Hotellet har sin egen skaterbane).
Vågnede klokken 03 da en tydeligvis jetlag ramt hane mente, at nu skulle vi op. Dette blev understøttet af en moske, som kaldte til bøn klokken 03?!?
Da vi stod op, åbenbarede stedet her, som en lille oase. Hotellet består af 4 lækre hytter omgivet af bananpalmer, eksotiske planter og farvestrålende blomster, der så fint omkranser swimmingpool og skaterbane.
Masser af fugle og gekkoer sætter lydbilledet, der overgår bilerne man fornemmer i baggrunden.
Om lidt skal vi ha’ indonesisk morgenmad i hotellets i ude-restaurant, også bliver vi hentet og kørt til stranden, hvor en båd vil tage os ud på en lille ø mellem Bali og Lombok.
- comments