Her kommer der lige en samlet update fra vores uge i Shanghai. Vi lagde godt ud: Første stop var lufthavnen Pudong, og herefter skulle vi finde ud til vores hotel. Overlevede sørme flyskræk og det hele, men så stoppede vores optur også der… Kineserne er ikke lige sublime mht. skiltning på engelsk, så vi forhører os selvfølgelig i den "engelsksprogede" (not!) turistinformation. Taxi var da klart det nemmeste (og billigste?!), fik vi at vide. Og straks efter kommer der en super-venlig, serviceminded og toptunet lufthavnslady hen til os med et super tilbud om at komme ind til Shanghai med taxa. Hun har en masse flotte argumenter: Det er myldretid (så selvom det normalt kun tager 45 minutter at komme ind til Shanghai Downtown fra lufthavnen, ville det på pågældende tidspunkt tage to timer), drikkepenge var inkluderet (senere fandt vi dog ud af, at tips ikke lige er så brugt i Kina), og at offentlig transport generelt er ENORMT besværligt fra lufthavnen (det kunne faktisk ikke engang betale sig at undersøge mulighederne). Dette fantastiske tilbud kostede kun 200 kroner (pr. person?), og det nupper vi selvfølgelig. Vi fandt senere ud af, at vi let kunne have taget metroen hele vejen til vores hotel for sølle 4 kroner per person i alt. Lesson learned.

Vores oplevelser fra og af Kina er (i en lidt kortere udgave end ovenstående):

Maden er klam. Litervis af olie, friturestegt dit og dat, tørrede kyllingefødder, grønsagsindbagte melboller og et mix af de værste fisk, kaniner, kyllinger, hunde og andre søde dyr tilberedt under de mest usle og uhygiejniske forhold resulterede i en uge fuld af McDonalds, cupnoodles, hårdkogte æg med ristet toastbrød og Starbucks.

Priserne kan vi til gengæld godt lide. Først og fremmest vores hidtil største kup: Ægte saltvandsperleøreringe (DK-pris 310,- i skrivende stund) koster i Shanghai 10 kroner (senere endda fundet til 5,-), Converse-sko til 30 kroner og generelt ekstremt billige taxapriser. En dejlig halv times nattekørsel nytårsaften blev lig 48 kroner. Ikke værst. Og ellers bare EKSTREMT billig mad, elektronik og tøj.

Kineserne er ikke blege for at stille sig op og glo på os. Ingen hæmninger eller diskretion. De er vidst på ingen måde vandt til at se hvide mennesker eller i det hele taget mennesker, der er højere en 150 cm (?). Vi har været motiv for mange kinesiske fotografer, og vi besluttede til sidst at give dem igen af egen skuffe (Dette forklarer også billederne af de random kineser-kameramænd i vores Shanghai-album).

Vi må også hellere skrive lidt om alle de spændende, kulturelle oplevelser, vi har haft: Zhouzhaung (en gammel kinesisk by uden for Shanghai med kanaler, templer og kinesisk byggestil), Yu Garden (den botaniske have i Shanghai), den gamle bydel, EXPO 2010 (der dog var lukket, men flot så det da ud (udefra)), finance district by night (verdens højeste beliggende bar kan klart anbefales), The Bund (kæmpe flod, der går igennem Shanghai), Nanjing Road (deres hovedstrøg i byen, der er spækket med highstreet-butikker og kæmpemæssige malls), lokale markeder med ultra-klamme boder (spændende), og så har vi da også været et smut forbi Jing'an Temple.

På nytårsaften fandt vi en lækker italiensk restaurant og var efterfølgende på en eksklusiv natklub, M1NT, hvor vi fik en fantastisk god start på det nye år med Justin Timberlakes DJ bag pulten. Det var ret mærkeligt, at kineserne ikke fejrede nytår (= intet fyrværkeri da klokken slog 12). Til gengæld betød det, at vi (for første gang i Kina) mødte andre europæere og amerikanere, som vi kunne snakke med.

Nu er vi på vej til Singapore, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Shanghai var nemlig meget koldere end forventet. Vi schreibes!!!!!

Ps. Her kommer lige en stribe ligegyldig info, så du kan stoppe med at læse nu, hvis du ikke er intra:

• Vi har mødt en nice gay (new yorker, god til bootyshake og vrik med hofterne og skide sjov).

• Babyer bærer åbenbart bukser med indbyggede røv-revner (Enten er de bare meget dovne mht. til bleskift, eller også er det en smart kinesisk trend, vi ikke rigtig har fanget endnu. Børn med bar rumpe i 5 grader koldt vejr må da lide af kronisk blærebetændelse).

• Kineserne skal måske holde sig fra hårfarvning generelt: Vi har set mange (lidt uheldige) forsøg, hvor håret er endt i en grønlig eller orange nuance.

• Vi har mødt en lille nips af en kineser (gold-digger), der havde været gift med en dansk mand og boet i Kolding i et halvt år. Nu er hun flyttet tilbage til Shanghai og lever det søde liv af fortjenesten (self hed hun Møller).