Hej alle sammen

Saa fandt jeg endelig en computer med ordentligt internet J

Den store dag, hvor jeg skulle ud til min familie kom endelig! Jeg var den sidste, der skulle afsted og var virkelig nervos, da jeg sad i bilen paa vej til Mayuge. Vejen til byen er virkelig daarlig. Der ligger en sukkerrorsfarik ikke langt fra byen, saa der korer mange store lastbiler paa den i forvejen daarlige grusvej, hvilket btyder virkelig store huller! Heldigvis skal man kun kore i 30 minutter paa den daarlige vej for at komme til byen. Vi startede med at kore ud til mit arbejde - organisationen RISE. Det er et rigtig lille kontor med tre computere og fire ansatte. Jeg modte to af mine kollegaer, Andrew og Kate. RISE laver forskellige projekter i omraadet omkring Mayuge. Blandt andet stotte til de smaa distrikter i form af vejledning om landbrug m.m., et ungdomsprojekt med en fodboldliga og aabne debatter paa skoler. For at tjene penge til deres projekter saelger RISE traeer, som de selv planter og saa er der en lille fair trade production. Produktionen foregaar i et lille skur ved siden af kontoret. Her arbejder fire kvinder og en mand med at lave smykker af gamle Mellemfolkeligt Samvirke plakater og tasker i virkelig fine farver.

Efter modet med RISE korte vi videre til min familie. Den bestaar af far, mor og fire born: mary paa 16, Denver paa ca 13, Miriam paa 5 og lille Aisha paa 1. Alle taler engelsk undtagen de mindste. Faren, ismail, er skolelaerer og underviser i matematik og fysik. Moren gaar derhjemme og passer paa Aisha. Der er elektrisk lys, hvilket er virkelig dejligt om aftenen, for det bliver kulsort allerede kl 7. Det er saa ogsaa det, der er! Jeg tisser i et hul i jorden og tager bad i en lille balje. Det har jeg nu hurtigt vaennet mig til. Folk hernede gaar virkelig meget op i, at vaere rene. Min afrikanske mor opdager det lige med det samme, hvis jeg har en plet paa mine bukser, saa det handler om at finde toj, der kan skjule pletterne godt, for man bliver hurtigt beskidt hernede. Min familie er muslimsk, men de er meget cool omkring religion. I det hele taget giver de mig meget frihed til at gore og tro paa, hvad jeg vil, hvilket er virkelig dejligt. De passer rigtig godt paa mig og vil mig kun det bedste. Da jeg kom til Jinja i fredags fik jeg for eksempel en sms fra faren, hvor han spurgte om jeg var kommet godt frem.

De forste dage paa RISE har vaeret lidt haarde. Der var meget at saette sig ind i og jeg havde lidt svaert ved at finde min rolle. Det er heldigvis stille og roligt kommet, da jeg selv har begyndt at tage initativ til forskellige ting, jeg kan lave. I onsdag havde vi en workshop for lederne i de forskellige diskriktsgrupper i omraadet, hvor jeg fik lov til at staa for nogle teamwork ovelser. Resten af den workshop var nu ret kedelig for mig, for den foregik paa det lokale sprog lusoga, hvilket jeg altsaa ikke lige behersker helt endnu. Desuden er jeg for tiden meget inde over designet af nogle halskaeder og oreringe, der skal sendes til danmark. Det er lige mig at staa og lave perlesmykker J desuden gaar jeg tit ud og hjaelper med at lave perlerne, naar jeg ikke lige ved, hvad jeg ellers skal lave.

Her i weekenden har jeg vaeret i Jinja for at snakke med en ny gruppe danskere, der alle skal arbejder paa sundhedsklinikker. Det var skont at se de andre danskere igen! Fredag var vi ude og shoppe paa et genbrugsmarked. Det meste af tojet er virkelig grimt, men det lykkedes mig at finde to kjoler til 21 kr! Vi har til gengaeld brugt en del penge paa at spise laekker mad J For 60 kr kan man faa to retter mad og drikkevarer paa rimelig fine restauranter. Det er rigtig fedt, for lever af sodekartofler, ris og matoke (en mos af madbananer) hos familien. Man spiser forst aftensmad kl 22 her, saa er glad for at der er papayatraeer iv ores have. I gaar tog vi ud til et luksushotel, hvor man for 18 kr kan tilbringe en hel dag ved deres swimmingpool. Desvaerre varede solskinnet kun i to timer, saa regnede det resten af dagen. Dumme regntid !

Det gaar altsaa bare rigtig godt her i Uganda. Det er lidt underligt at taenke paa, at jeg ikke engang har vaeret vaek i halvdelen af den tid, jeg skal vaere vaek, men tror at tiden kommer til at gaa rigtig hurtigt her i Uganda. Her er i hvert fald en masse ting, jeg gerne vil naa paa arbejdet og ting, jeg vil naa at se i weekenderne.

Haaber at det gaar godt i Danmark

Kaerlig hilsen Camilla