Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Det er ved at være lang tid siden sidst, og indlæg har vi ikke haft mange af, derfor bliver dette et lidt langt et, for hold da op hvor har vi oplevet meget de sidste par uger!
Vi ankom godt til L.A torsdag d 20/3. Vi boede på et rigtig fedt hostel på Hollywood boulevard, så fra vores toilet vindue kunne vi skimte det sidste af Hollywood skiltet ;-) vi havde en hel dag i L.A om fredagen, som blev brugt på Universal Studio. Det var en helt vild fed oplevelse, både Studiotouren der tog os med backstage, hvor vi så scener fra serier og film men også karrusellerne der var! De fleste af dem, var 3D karruseller, hvor man egentlig bare sad i en vogn, som bevægede sig og så med at man så noget samtidig, føltes det utrolig virkeligt! Så det blev en rigtig lækker dag og man er jo aldrig for gammel til karruseller :-D
Lørdag d 20/3 startede vores roadtrip så! Vi har en rigtig dejlig gruppe på 14 inkl vores leder. Den består af 3 fra New Zealand, 4 fra England, 1 fra Australien, 1 fra Schweiz, 1 fra Sverige og 1 fra Korea. Alderen er 18-28, så vi er tæt på at være de yngste!
På vores første dag havde vi tid i LA, og derefter mod San Diego, hvor vi tilbragte 2 nætter! Det var en meget stille og rolig start med camping for derefter stod den på 2 nætter på et vildt lækkert hotel i Las Vegas Nevada. Trods vi ikke er gamle nok til at drikke herover, var det rigtig fedt! Det var så overdrevet det hele, hoteller med zoo indeni og karruseller! Efter 2 nætter i hver sin King size seng stod den igen på camping i Zion National park Utah - dog en knap så sjov en! Vi gik fra 35 grader til 5, og det regnede helt vildt. Så der røg stemningen et par takker ned. Men dagen efter stod den på hiking i utrolige omgivelser! Den tur vi skulle ud på, er der flere der har mistet livet ved, så det var bestemt ikke for sjov! Halvdelen af turen bestod af stejle og glatte sten, hvor man skulle holde fast i en kæde, og hvis man ikke var opmærksom kunne man let glide ned af klippen og så var der ikke så meget at gøre! Vi tog dog ikke hele turen op, da vi syntes det var for meget for os, men det ville have ført op til utrolig udsigt over Zion. På grund af vi var lidt trætte af camping ovenpå sådan en våd nat, havde vores leder fundet et vildt hyggelig (og opvarmet) cowboy hus vi kunne være i! Det var rigtig fedt og i rigtig cowboy stemning. Derefter satte vi snuden imod Grand Canyon Arizona, hvor vi tilbragte 2 nætter( 2 nætter der skulle vise sig at blive de koldeste, helt ned til -7 grader! Det blev ikke til meget søvn den nat) men ingen tvivl om at vi havde en helt utrolig oplevelse! Det kan slet ikke godt gøres på billeder! Vi var på egen hånd, så vi vandrede lidt ned i Grand Canyon og ellers benyttede vi os af den frie shuttle bus rundt til udkigsposter. Monument Valley (Arizona & Utah) var næste punkt på programmet. Vi fik rundvisning af en rigtig navajo mand, sov i den sejeste opvarmede lerhytte og fik utrolig lækker navajo tacos! Mums.. Nu er allerede over den første uge gået. Næste sted vi slår lejr er i Moab( Utah) for 2 nætter. Vores hele dag der, blev brugt i Arches National park, som var lige så mindblowing som alle de andre national parker vi har været i. Og som noget ekstra vandrede vi i sne og hagl vejr! Og det var ikke det sidste vi fik af se med sne, for derefter stod det på Telluride i Colorado, der var fuldstændig dækket med sne! Så vi blev checket ind på et luksus hotel istedet for telt! Det nød vi fuldt ud! Karbad, rigtig bad, kæmpe seng og gratis tøjvaskning! Vi skulle fejre en 21 år fødselsdag, og på grund af luften var meget tynd og vi ikke havde drukket længe ramte det lige hårdt nok for nogen af os :0) lørdag d 5/4 satte vi så kursen imod Santa Fee i New Mexico, hvilket vi troede ville blive varmere men vi vågnede op med is på vores telt! Der var lidt fritid til at kigge på butikker inde i Santa Fee, hvilket var mange native american ting, så det var rigtig hyggeligt. Men ellers blev igår brugt på at køre til Carlsbad. Det blev vores første forholdsvise varme nat ( omkring 5-7 grader) så vi var glade! Dagen idag startede med at se grotterne i nationalparken Carlsbad og ellers køre resten af dagen. Lige nu har vi nogle lange strekninger i bil, så igår, idag og imorgen er mange timer i bil indtil vi engang lander i San Antonio i Texas. Vi er dog kommet over grænsen til Texas idag, og det er allerede blevet en del varmere! Juhu
Det var en meget lang men stadig forkortet opdatering herfra! Håber I alle har det rigtig godt derhjemme - tiden flyver jo afsted og vi er faktisk hjemme om 3 uger.. Det er vildt at tænke på!
Tusind kys og kram herfra
Ps der bliver ikke så mange billeder fra vores side af, før vi er hjemme. Vi har ikke særlig meget net eller tid - men de skal nok komme. Dog kan vi se I stadig er mange trofaste følger, der syntes godt om dem vi bliver tagget på af vores gruppemedlemmer :-)
- comments