Efter at have tilbragt omkring to uger sammen med Cat & Gen her i Perth, fik vi oplevet en hel del. Som jeg fortalte i mit tidligere blogindlaeg, blev vi hentet ude i lufthavnen af Gen's fars ven (The Rious family), og her fik vi saa lov til at bo lige saa laenge vi ville. Familien boede i en lille forstad kaldet Carine, og de tog simpelthen vildt godt af os. Efter en 5-dages tid synes vi dog alligevel at det var tide at komme videre. Vi besluttede os derfor at proeve couchsurfing, en online hjemmeside, hvor lokale tilbyder rejsende at man kan faa lov til at overnatte paa deres sofaer/ekstra senge et par dage gratis.

Foerst kom vi i kontakt med en fyr der hed Liam O'Connor - og ja jeg fortalte ham godt om hans danske navnetvilling L.O.C, hvilket han syntes var meget sjovt. Liam boede i en forstad kaldet Subiaco - en virkelig hyggelig by. Her blev vi saa et par dage foer vi flyttede videre til vores nye sted hos Jeremy i East Perth. Det var virkelig sjovt at proeve at couchsurfe, og det var spaendende at moede nogle rigtig aussies og at blive inviteret ind i deres hjem samt moede deres venner. Hos Jeremy fejrede vi bla. ANZAC day som er en public holiday, hvor man haedrer de australske og new zealandske soldater. Det goer man bla. ved at moede op i King's Park og se solopgangen sammen. Vi var saa heldige at faa et lift af Jeremy, og det var helt overraskende saa mange mennesker som faktisk var moedt op - 50.000 mennesker blot her fra Perth var samlet for at se solen gaa op kl 6 samt holde et minuts stilhed for de som kaempede. Herefter gik turen "hjem" af igen, og saa fik Jeremy ellers en masse venner paa besoeg til BBQ party, som vi selvfoelgelig ogsaa var inviteret med til.

Efterfoelgende blev vi inviteret til australsk fodboldkamp af the Rious hvor det var Fremantle vs. Richmond. En vildt spaendende kamp som endte med at Freo (vores hold) tog sejren i sidste minut. Vi var alle tre piger oppe og staa og synge sejrsange sammen med resten af Freo tilhaengerne og siden det var paa Freo's hjemmebane var der stor fest.

Saa blev det i tirsdags ellers tid til at sige farvel til pigerne, som jeg nu har tilbragt den sidste halvanden maaneds tid med. De har faaet job paa et hotel i en lille by op langs vestkysten kaldet Carnarvon, hvilket nok skal blive spaendende. Jeg derimod rejser jo tilbage til Cairns d. 6. maj, saa jeg kunne godt taenke mig at opleve lidt mere at vestkysten. Jeg fik derfor booket mig paa en 4 dages tur kaldet Aussie Wanderer som gik hele vejen op til Monkey Mia, og tilbage igen her til Perth. Det var simpelthen det bedste, jeg laenge har gjort. En fuldstaendig anderledes oplevelse end Oestkysten.

Vi var en meget lille gruppe med kun 9 mennesker og saa vores guide Luke, en rigtig aussie, altid barfodet og som stille og rolig rejser rundt paa sin motorcykel i hele Australien. Vores gruppe var den sjoveste sammensaetning overhovedet, men vi havde det simpelthen fantastisk sammen, og blev meget hurtigt en lille familie. Vores foerste stop var det Pinnacles, som er en af de ting, man bare skal opleve her paa Vestkysten. Herefter saa vi solnedgang, og havde ellers vores foerste stop i en lille by kaldet Kalberri. Naeste dag stod det ellers paa abseiling ned af en 25 meters klippevaeg. Virkelig en fed oplevelse, som gav et dejligt adrenalin kick fra morgenstunden af. Herefter stoppede vi ved Nature's Window, som havde de smukkeste klippeformationer og den bedste udsigt. Herefter var vi ude og svoemme fra Shell Beach, som er en helt strand daekket til med muslingeskaller istedet for sand. Herefter skulle vi saa spise aftensmad et hemmeligt sted, som vores guide Luke fornyligt havde fundet. Det var en en campingplads, hvor der var blevet lavet et naturligt hot tub. Fuldstaendig fantastisk at man havde fundet en saa varm (ca. 40 graders) varm vandstroem, som man saa havde lavet til et hot tub. Efter et varmt bad - ja det var bliver altsaa koldere om aftenen - havde Luke lavet aftensmad til os, og saa var det ellers videre til Monkey Mia Dolphin Resort, hvor vi skulle have vores anden overnatning. Dagen efter var det tidligt op og se solopgangen i og med at Monkey Mia er det ene ud af to steder paa Vestkysten, hvor man kan se solen staa op over vandet - saa det skulle vi da opleve. Her kunne man samtidig ogsaa se en masse skildpadder og selvfoelgelig delfiner. Da klokken blev omkring kl. 8, var det fodringstid, og delfinerne begyndte langsomt at stroemme ind til knaehoejde. Virkelig en sjov oplevelse at se delfiner som i de sidste 30 aar er blevet menneskefodret, men som stadig er vilde og frie. Herefter havde vi 3 timer til at slappe af og nyde resortets laekre omgivelser og base dase den paa stranden foer turen ellers gik tilbage mod Perth. Her gjorde vi bla stop ved Stromaliterne, samt proevede sandsurfing og sidst men ikke mindst besoegte vi et wildlife habitat, hvor vi proede at kaele med Dingoer som ellers er vilde dyr og meget aggresive, men her virkede de som soede, venlige husdyr. Derudover fik vi lov til at holde en 7 maaneders gammel kanguru unge, hvilket var fuldstaendig fantastisk. Jeg blev med det samme forelsket, og kunne slet slet ikke give slip paa den soede Joey som havde faaet navnet Samuel. Jeg fik derfor ogsaa lov til at give ham hans maelk, og det gjorde det ikke nemmere at sige farvel. Jeg havde derfor selvfoelgelig planlagt hvordan og hvorledes, jeg kunne tage ham med hjem til Danmark, men det virkede ikke helt muligt.

Da vi kom tilbage til Perth var det saa tid til at sige farvel til vores nye familie, hvilket ikke var helt nemt. Heldigvis havde Lis - en hollandsk pige - og jeg booket os ind paa samme hostel og her moedtes vi saa op med en engelsk dreng Nathan som ogsa var paa vores tur til en oel. Idag er Lis saa rejst mod Alice Springs, og imorgen gaar turen for mig igen tilbage mod Cairns, hvor jeg har 4 dage foer jeg tager bussen mod Alice Springs. Heldigvis har jeg stadig en masse venner i Cairns, saa det bliver sjovt at se dem igen. Det var alt for nu og alt her fra Vestkysten, hvor jeg har vaeret vildt glad for at vaere og opleve hvordan det er fuldstaendig anderledes end Oestkysten. Vildt maerkeligt at der nu saa smaat kun er en lille maaned igen, foer jeg vender hjem. Jeg har heldigvis masser af oplevelser i vente, men er ogsaa nervoes for at tiden kommer til at gaa alt for staerkt. Jeg goer ihvertfald mit bedste paa at nyde hvert eneste sekund at min dejlige rejse. At rejse er virkelig at leve! Kan i have det godt :) Stort knus herfra.