Saa er min tid i Cairns bare floejet afsted sammen med Gen og Cat med at arbejde paa Cairns City Motel. Det har vaeret noget af en oplevelse og utroligt at vi har kunne klare os med blot en mikroboelgeovn, en toaster og en keddel i 3 ugers tid. Vi har dog flere gange vaeret nede og nydt godt af de mange BBQ's til frit forbrug nede ved lagoonen, og her har vi lavet masser af poelser, pandekager og kartofler.

Derudover har vi ellers proevet at styre et helt motel paa egen haand, idet vores manager bare har efterladt os medt housekeeping og receptionen. Ikke at det har vaeret haardt arbejde overhovedet, ca. 4-5 vaerelser hoejest at rengoere og saa et par enkelte check-in, og det er saa det og det har vi haft det utrolig sjovt over. Det har godt nok vaeret nogle maerkelige mennesker, som vi har haft boende, men det skal i nok hoere alt om naar jeg kommer hjem igen.

Saaledes har vi udnyttet al den tid vi kunne ved lagoonen, som jeg tidligere har oploadet et billede af paa Facebook og paa regndage har vi ellers hygget med film og serier i receptionen eller i vores kaempe triple seng.

Som tidligere naevnt har vi ogsaa vaeret en del tilbage paa vores gamle hostel, hvor vi hver aften har faaet vores gratis backpacker maaltid (til sidst kom vi ogsaa paa fornavn med den) samt festet en hel del. Vi har derudover vaeret saa heldige at moede en masse andre som har vaeret en del bagefter os paa kysten. Heriblandt en del af de drenge som pigerne var sammen med i Sydney imens de arbejdede der, saa det har vaeret vildt hyggeligt at laere dem at kende.

Efter en uges tid med arbejdet i Cairns besluttede vi os for at vi ville opleve Vestkysten, og vi bookede derfor billetter til Perth d. 17. april, saa det har vi haft at se frem til laenge!

Et par dage foer d. 13. april var det Gen's foedselsdag og det blev fejret i stor stil i og med at Cat og jeg vaekkede hende med morgenmad paa sengen - pandekager med nutella, jordbaer og banan. Herefter tog vi ud og saa hende bungyjumpe sammen med en af vores andre venner Martin som sprang i et supermandskustume. Dernaest var det hjem igen og saa havde vi forberedt en foedselsdagskage til hende med jordbaer og saa var det ellers til Gilligans til aftensmad, hvor vi besluttede os for at opgradere vores maaltid, naar nu engang det var saadan en speciel dag. 20 aar er jo et kaempe skridt. Alt i alt var det en rigtig, rigtig dejlig dag.

Sidst men ikke mindst 3 dage foer jeg skulle forlade Cairns stoedte jeg ind i to soede svenske piger, Lisa og Josefin, som jeg har rejst sammen med i New Zealand og som jeg ogsaa stoedte ind i i Sydney. Det er noget helt specielt at moede piger som man har vaeret saa taet paa og rejst sammen med. Det var virkelig, virkelig dejligt, og det var naesten som om at moede nogle hjemmefra.

Slut fra denne gang, nu staar det snart paa Perth og vestkysten. Jeg kan slet ikke vente.