Vi tilbragte to dage i Delhi, men intet at tilfoeje der da det stort set er verdens kedeligste storby. (vi er ikke kede af at vi gik glip af den i foerste omgang). Derfra fik vi efter lang tids arbejde og besvaer fundet os en bus og tog vaek derfra. Der var aabenbart lige en eller anden form for festival (igen igen) saa halvdelen af Indien skulle lige valfarte til og fra Delhi den weekend. Saa vi maatte betale rimelig meget for at faa en billet vaek og det var en stoerre omvej over Agra og saa videre derfra med tog til Varanasi.

I Varanasi tilbragte vi 3 dage. Varanasi er ikke saa stor en by, men den er en af hinduernes helligste by, fordi den ligger lige ud til Ganges og det er her folk kommer for at tage afsked med deres afdoede.

Saa taet paa vores hotel (ubaed/bunker/gaskammer) laa det stoerste ligbraendingssted med 24 timers ligafbraending. Folk gaar med deres afdoede paa en baare gennem byen og bringer dem ned til vandet med sang og raab. Nede ved vandet bliver de baaret hen til baalet (der var omkring 10 baal side om side) og lagt op paa det. Saa bliver der sat ild i baalet, men ikke med hvilken som helst ild, dette er en hellig ild som der er en familie i byen der ejer. Folk skal saa betale for at faa lov at taende med dette ild, saa det er af disse grunde ikke de fattige der bliver braendt her. Ogsaa fordi braenden er meget, meget dyr og bliver vejet meget praecis for at finde ud af hvor meget der skal bruges og hvor meget det praecis koster. De fattige bliver i stedet braendt paa det elektriske braendingsvaerk/krematorium (?) som er gratis men selvfoelgelig ikke naert saa helligt. Der er ogsaa nogle meget specifikke regler for hvem der skal braendes paa baalet og hvem der for lov at blive smidt direkte i Ganges med en sten om maven. Folk bliver braendt paa baalet fordi de er urene, og dem der ryger i Ganges er rene. Saa derfor er Ganges forbeholdt gravide kvinder, boern under 10, hellige maend (munke) og mennesker med manglende lemmer fra foedslen. De sidstnaevnte er nemlig anset som en meddelse fra guderne og det er derfor de enten magler lemmer eller har faaet nogle ekstra. Metoden med at binde en sten rundt om maven virker ikke altid optimalt da rebet de bruger har det med at raadne efter nogle dage og derfor flyder de doede bare op til overfladen og bliver skyllet ind til den ene bred (der mest bare er en sandbanke uden bebyggelse) og saa kan de ligge der og raadne eller bliver spist af hunde. Nam nam.

Men nu har vi altsaa set doede mennesker, baade inden de blev braendt og mens hvilket er en meget speciel oplevelse. Men egentligt var det meget fredeligt fordi der var ikke saa meget postyr omkring det (billeder var selvfoelgelig ikke tilladt), og ogsaa fordi kvinderne ikke maa komme ned til baalet. Dette er fordi de forstyrrer processen hvor sjaelen skal komme videre fordi de hyler og tuder. Og heldigvis saa vi ikke nogle doede lig i vandet da vi var ude og sejle paa floden. Det havde nok vaeret en tand for klamt.

Efter Varanasi har vi nu taget bussen til Kathmandu, Nepal og vi har allerede en rigtig god fornemmelse af stedet, selvom busturen var frygtelig, det mest forfaerdelige vi endnu har oplevet. Mere om det senere.