Hej alle derhjemme!
Dagen i dag startede sent, da vi (Camilla) ikke kunne komme op af sengen. Turen i dag gik til den gamle bydel af Hanoi. Vi fandt hurtigt en restaurant, hvor vi fik en lækker morgenmad bestående af nuddelsuppe og en oksekødsret. Efter et dejligt måltid gik vi gennem gaderne til en lille hyggelig park, hvor vi stødte på en vietnamesisk studerende, der samlede ind til Røde Kors. Hun mente, at vi havde råd til at give et stort bidrag, og hun blev ved med komplimenterende at sige 'you're very white'. Med et stort smil viste hun os sin notesbog, hvor andre danskere havde givet et beløb; og vi endte med at hive 10.000 Dong op af pungen, hvorefter hun venligt signalerede med hånden, at det var altså meget lidt. Senere da vi regnede på det, fandt vi ud af, at det svarede til 2,5 kr. ;D

Derefter gik vi en tur ned gennem markedet, 'Dông Xuân', som er det største i Hanoi. Det er underligt at se, at i de små betonklodser, hvor folk har deres 'bod', har de også deres hjem. Vietnameserne er meget venlige og smilende - næsten for smilende. Lasse har nemlig en mistanke om, at de ikke er vant til at se lyshårede piger herovre (selvom man efterhånden skulle tro det).

Så nåede vi til 'Hoàn Kiém' søen, hvor forretningerne begyndte at blive mere eksklusive. På midten af søen fandtes 'Ngọc Sỏn' templet, som var viet til generalen, der fordræv de mongolske invasionstropper. Det måtte vi jo ud at se på, men vi nåede ikke så langt, da en gruppe unge drenge pegede efter Lasses sko. Vi tænkte, at det ikke var noget særligt og gik videre, da de pludselig stormede hen og rev skoene af ham. De begyndte at splitte dem ad, og vi bad dem venligt om at holde op, men de flyttede sig bare længere væk. Der kom nye såler i, og de små huller bagpå blev syet sammen. 700.000 Dong forlangte de for arbejdet, hvilket altså svarer til ca. 200 kr. Vi stak dem 50.000 og gik hurtigt grinende videre.

Til aften har vi fået en lækker fiskeret på en af Hanois ældste restauranter (den har været i familien i fem generationer).