Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Danmark ;)
I dag var vi oppe halv seks for at være klar til bussen halv syv. Vi kørte stort set hele formiddagen til Ubirr, hvor vi så både gamle og nye klippemalerier lavet af aboriginals. Vi gik en tur i området og så de flotte klipper, der engang var deres hjem. Efter et par timer kørte vi videre til 'Jim Jim Falls', hvor vi måtte kæmpe os vej gennem sand og store sten. Specielt stenene var en udfordring, og turen på kun 900 m tog os i hvert fald 40 min. Vi nåede frem til vandfaldet der lå i de flotteste omgivelser omringet af høje klipper på begge sider. Vi tog en dukkert i søen for enden af vandfaldet (nøj det var koldt!) før vi gik tilbage til bilen.
Kl. var omkring seks, så vi kørte til vores Camp i Kakadu, hvor vi skulle lave mad og gøre klar til natten. Der var fyldt med edderkopper - føj. Alle var ret trætte efter en lang dag. Vi lavede aftensmad hvorefter vi hoppede hurtigt i seng. Ret spøjst at vi helt selv står for at tilberede alle måltider sammen med guiden, når nu vi var vant til at få det hele serveret i Vietnam for ingen penge. :)
- comments
Eva Ja så er luxuslivet forbi, men det er vel også meget sjovt at prøve en anden form for ferie
Lasse Ja for fanden :) heh