Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var sidste dag på vores guidede tur igennem Australien. Det sidste stop på turen var Sydney, men på vej til Sydney kom vi også forbi Australiens hovedstad Canberra, så her brugte vi det meste af dagen. Først tog vi ind på historisk krigsmuseum, hvor der var historiske genstande fra bl.a. 1. og 2. Verdenskrig. Her brugte vi en time inden vi kørte ind til centrum. Vi kørte forbi det gamle parliament, og guiden kørte os igennem mange af ambassaderne. Vi kom desværre ikke forbi den danske. Bagefter holdt vi ved et storcenter hvor vi havde en time til at shoppe og købe frokost. Vi fandt noget indisk, og det var helt vildt godt! Bagefter tog vi hen til det nye parliament, hvor vi fik en rundvisning af guiden. Han fortalte os bl.a. sjove historier om alle deres premier ministre, og der har godt nok været nogle af dem der har lavet rod i det :) efter rundturen kørte vi mod Sydney hvor ankom hen på aftenen. Det eneste vi orkede i Sydney den aften var at finde noget mad vi tog med hjem og spiste inden vi gik i seng.
- comments