Heej alle

saa er vi endelig kommet til en computer, og vil fortaelle lidt om hvordan det gaar :)

Soendag d. 16/1 forlod vi Kastrup lufthavn kl 07.10 og floej derefter til Wien, hvor vi ankom kl 09.30. Der havde vi saa to timers vente tid, hvorefter vi skulle med flyet til Indien. Det foerste indtryk vi fik af inderne, var da vi stod i koe til at komme igennem sikkerhedskontrollen. Det tog os en krig at komme igennem, for det foerste har inderne INGEN koe kultur, og for det andet blev kvinderne stoppet, da de ikke forstod at de skulle ligge deres MANGE smykker i bakkerne, der var beregnet til det. Da vi kom ind i flyet, var det rent ud sagt som et cirkus. Mennesker overalt, farver overalt og en smule kaos. For Camilla var flyveturen helt speciel, da hun aldrig havde vaeret i et SAA stort fly foer, og hun var meget spaendt paa, om det overhovedet kunne lette. Ombord paa flyvet, fik vi et stykke papir, hvorpaa vi skulle svare paa om vi havde bragt mad/koed med i vores bagage - da dette er ulovligt at have med ind i landet. Og da Camillas mor, jo havde vaeret saa soed at give hende daaseleverpostej og makrel med i tasken, maatte vi igennem et par sikkerhedstjek, foer vi kunne forlade lufthavnen. Vi fik dog lov til at beholde vores mad, og da vi om aftenen paa hotellet, sad og noed en leverpostejsmad, var vi dog alligevel taknemmelige for Jyttes betaenksomhed - Tak Jytte :)

Kl. 01.30 indisktid, kunne vi saa tage vores bagage og gaa paa jagt efter den mand, der skulle koerer os til vores hotel. Dette var dog et stoerre arbejde, da der stod 500 maend med skilte, der alle mente de skulle have os med. Vi fandt dog vores mand og efter et par diskusioner eller to, omkring om han ville bortfoere/snyde os, valgte vi at saette os ind i hans bil - og det vidste sig, at han faktisk var en rigtig soed mand.

Det var saa her vi fik vores andet helt store chok. Det var moerkt udenfor, saa vi kunne intet se, men koere turen i sig selv var en kaempe oplevelse. Det foerste vores taxa chauffoer sagde til os var: "The only thing you need in traffic, is: good horn, good breake and good luck". Og dette beskriver meget godt, hvordan de koerer hernede, de koerer rent ud sagt som en braekket arm. Vejene de koerer paa er bare et stort asfalt stykke, hvorpaa de bare koerer ud og ind imellem hinanden, nogle steder er der dog vejbaner, disse bliver bare ikke brugt. Naar nogen kommer for taet paa, skal koerer indenom eller bare vil forbi, faar de det ONDE Horn - det er til at blive sindsyg af. Nogle Britere fra vores gruppe fortalte, at en dame havde givet en taxa chauffoer 300 $, hvis han ikke dyttede en eneste gang paa vej til hende hotel, og han kunne ikke holde det. Hvis en vejbane hoerer op, eller der et kaempe hul i asfalten, er der ingen skilte til at advarer, det gaelder bare om at have en god bremse. Lastbilerne ligner cirkusvogne og har ingen sidespejle, dette siger lidt om hvor sikker man kan foele sig.

Hjemmefra havde vi en forestilling om hvad der ventede os naar vi ville komme til indien, men den kunne vi da godt smide langt vaek. Manden i lufthavnen havde dog advaret os om, hvad der ville vente os, men det syn der moedte os havde vi ikke forventet. Gaderne er moeg beskidte, der er rent ud sagt lort overalt og lossepladsen er placeret midt inde i byen.

Da vi vaagnede naeste morgen (mandag) ville vi gaa ud for at se byen, men vente dog hurtig om, da de hev i os fra alle sider. Selvom vi havde faet at vide at der ingen tiggere var, kunne vi naesten ikke gaa i fred. resten af dagen brugte vi saa paa vaerelset, fordi vi var saa bange :) Om aftenen blev vi intruduceret for vores gruppe og var ude og spise paa en lokal restaurante. Alle i gruppen er virkelig soede og der er folk fra baade: Uk, Tyskland, Ungarn, Sverige, Australien og New zealand. Vi er 16 i gruppen.

Den naeste dag (Tirsdag) moedes vi med gruppen kl 09 og derefter tog vi ud for at se byen. Vi skulle med metroen, for at komme til Old Delhi. De foerste toge, var propfyldte - som i VIRKELIG prop fyldte. Saa vi maatte til det 3. tog kom, hvor vi lige knap kunne mase os ind. Selvom toget rystede helt vildt, rykkede vi os slet ikke. Saa ankom vi til old delhi og her var meget mere beskidt og mange flere tiggere, end i New Delhi. Der lugtede meget, el ledningerne hang i klumper over husene og smaa tynde sultne hunde loeb frit omkring. Flere steder saa vi folk staa i koe, for at faa en lille skaal ris. vi besoegte to templer, hvor vi skulle have skoene af og daekkes til. Vi var omme bag koekkenet, hvor vi saa hvordan de bagte det hellige broed og fik lov til at smage paa det. Paa vej hjem tog vi en af indiens kendetegn, en saakaldt 'tuk tuk'. og hold da fast man skal have heldet med sig, ind og ud mellem bilerne det gik.

Vi moedtes derefter med de andre fra gruppen. Vi blev sat paa minibusser og vores bagage blev bare smaekket op paa taget. Man sad hele tiden og taenkte over, ikke OM bagagen faldt af, men HVORNAAR. men vi klarede det, og fik vores tasker med i god behold. Inden turen, fik vi at vide, at vi skulle vaere taalmodige, og vi skal love for, at den blev sat paa proeve, da vi skulle med vores 20 timers tog - den var nemlig forsinket 2 en halv time. mens vi ventede brugte vi tiden til at observere folk omkring os. Skinnerne var moeg beskidte og vi talte om, om det kunne vaere lort, men vi kunne naesten ikke tro det. Men da vi fik at vide, at alt affoering fra toget, blot bliver smiidt ud paa skinnerne, blev vores tvivl bekraeftet. Oveni det, stak en lille numse pludselig ud over skinnerne, fra den anden parron. Men det var blot en moder, der var i faerd med at hjaelpe sin lille dreng paa toilettet, og lad os sige det saadan, han skulle ikke bare tisse. Efter det, blev han vasket godt og grundigt i numsen ... af hans mor's haand! Vi begyndte selvfoelgelig at fnise og tage billeder, men vores reaktion, vakte faktisk mere opmaerksomhed, end selve situationen, for det er aabenbart saadan man goer her i Indien.

Men alt i alt har vi det godt, og det har vaeret nogle rigtig spaendene foerste dage.

Vi arbejder paa billederne, men der er lidt problemer. om ikke andet, smider vi dem paa facebook.

Savner jer alle og hyg jer i KOLDE DK :)

Camilla og Trine