Profile
Blog
Photos
Videos
Hold da helt maugle...er du tosset hvor er der mange mennesker i Kina (surprise)! Rikke og jeg var inde i centrum lørdag (og i dag) for at shoppe lidt, da min vejleder havde fortalt mig at "The Departmentstore" havde 2 års fødselsdag og derfor MASSER af tilbud! Så afsted kom vi da...ind til et menneskemylder uden lige. Man skulle jo tro at samtlige beboere i Changzhou havde valgt at tage derind på samme tid med os...det var næsten ikke til at komme frem eller tilbage...
"The Departmentstore" minder lidt om Salling...bare meget større! Og med en "Hello Kitty" afdeling...eller jeg tænker mere "HELL-NO Kitty"!
Det er fisme vildt at voksne mennesker render rundt med accessories af den bette lyserøde kat. Der er alt fra spisepinde, kufferter, mobiltelefoner, papir og alt muligt andet. Det er SÅ vildt at den har kultstatus hernede...Er jo lige før man i ren desperation for forståelse af deres fascination, bliver nødt til at købe noget med det gejl :) Det koster bare "en bondegård", så nej tak anyways :)
Jeg fik købt mig et par støvler til billige penge...og godt at de var billige, for selvom jeg har prøvet dem på og gået rundt i butikken med dem på, så er de for små da jeg prøver dem på derhjemme. Den konklussion kommer jeg så først frem til EFTER jeg har smidt både kvittering og skokassen ud. Og well...hvad skal man gøre? Jo man tager ind til byen igen i dag og køber en anden billig støvle...som passer :) Aaaah...så kan fødderne have det godt her i de kolde måneder.
Jeg fik også sendt lidt post i dag...et større projekt når det er pakker. Der skulle skrives på 2 forskellige sedler, 2 steder på kuverten og så lige en ekstra underskrift for at gøre det hele lidt mere officielt :) Tror det er første og sidste gang jeg skal sende pakker hernede fra...det er aaaalt for omstændigt og så er det heller ikke helt billigt! Men altså...det skulle prøves :)
Rikke og jeg rendte også lige i "Tesco" (stort...nej...GIGANTISK supermarked) når nu vi var inde i centrum. Hun skulle lige have handlet lidt mad. Så det er jo meget naturligt at vi render rundt i mad-afdelingen...men så synes jeg også det normale stopper. Da vi var nede i fersk-afdelingen så jeg igen mærkelige ting som man åbenbart spiser hernede. Der var alt fra store ulækre frøer, store fisk i små akvarier, blæksprutter, slimede ål og skildpadder! Hvis der ikke havde været så mange mennesker, var jeg nok løbet skrigende derfra. Iiiih ha...sådan noget der vender jeg mig ALDRIG-NEVER-EVER til!
Vi sluttede dagens strabadser i byen af med et kig i en dvd-forretning. Her kan man ofte købe film, som stadig er i biograferne derhjemme. At der ikke er undertekster på gør ikke noget...vi forstår jo engelsk :) Nå, men jeg står og bladrer igennem filmene og hovsa...vent liiiige lidt...søreme om der ikke er en dvd-film...PÅ DANSK! Jeg smiler hver gang sådan noget sker. Jeg render rundt på den anden side af kloden og pludselig dukker der sådan noget op :) Rikke fik købt et par film og så var det hjem i taxa...i myldretid. Det var igen, en meget underholdende tur...hvis altså underholdende betyder "tryk-på-speederen-zig-zag-dyr-båt-fjern-dig-kør-midt-i-kørebanerne"! Uha...godt at man kan grine af det bagefter. Og hvis man griner undervejs er det oftest fordi, man er hamrende nervøs.
Resten af min dag er gået med afslapning, skrive på praktikdokument, afslapning, snakke med min dejlige kæreste, afslapning og så en smule forberedelse på den kommende uge :)
Håber at I alle har det godt derhjemme i kølige Danmark. Jeg glæder mig til at sætte fod der igen om pt. 96½ dag...
- comments
Esben hvad mon det var for en dansk film ? og gad vide om Bruce Willis taler kinesisk i biografen ?Jeg deler helt din holdning til "friske " varer i delikatessen-- NEVER -EVER.Her er silkehaler og sjaggere dukket op i takt med at frosten ( og sne i NJ ) har gjort sin indtog.BRR-BRR!Hvem er den flotte fyr du deler bænk med ?Pas godt på dig selv de næste 95 1/2 dageKærlig hilsen Esben Svar: Mener at det var filmen "En kvinde der ville have en mand"...eller i hvert fald noget der minder om det :) Og jeg grinede da helt vildt ved tanken om en kinesisk-talende Bruce Willis! Hvad er "silkehaler og sjaggere"? Har ingen anelse om hvem den dejlige bronzemand er. Synes bare han ser så dejlig buttet og underholdende ud :) Og jeg skal gøre mit bedste for at passe på mig selv...hvis du/I derhjemme lover det samme :)
Esben Kære Camilla : ) Hvis Kasper har læst dit svar,så må jeg formode at du allerede nu ved hvad en silkehale og en sjagger er for nogle størrelser og jeg kan kun tilføje at jeg vil glæde mig til at vise dig dem:) Svar: Hihi...jeg har fået fortalt at det er fugle, som kommer til Danmark for at få varmen om vinteren?