Profile
Blog
Photos
Videos
Efter kun 4,5 timers søvn stod vi igen op, tog tøj på og pakkede vores ting sammen og forlod vores hyggelige jordhule. Ejeren af hostlet kørte os op til bussen, som vi tog mod Alice Springs. Det meste af busturen gik med at få indhentet noget søvn. Der var heller ikke meget andet at kigge på end bare et helt øde og meget sandet landskab. Efter 8,5 timers buskørsel, ankom vi kl. 14.30 til Alice Springs. Vi tjekkede ind på vores hostel og fik lidt at spise. Herefter fik vi bestilt en 3 dags tur ud til Ayers Rock og Kings Canyon til på torsdag. Vi gik for engangs skyld lige i Coles og handlede ind. Derefter gik vi tilbage og undersøgte mulighederne for overnatning i Cairns. Ved 19 tiden gik vi op og lavede lidt aftensmad, som idag og imorgen skal bestå af salat med tun, feta og ostebrød til.
Herefter modtog vi den rigtig triste meddelse om at Anne-Maries mormor ikke længere er hos os. Så resten af aftenen gik med at få det snakket igennem og bare hygge os sammen.
Ære være bedstemor-Majas minde
- comments