Profile
Blog
Photos
Videos
Så skulle vi til Fiji!!
Nogle dage inden havde vi hørt, at der skulle være ramt en cyklon på Fiji. Det skulle dog ikke være så gal ramt, der hvor vi skulle bo. Vejrudsigten lød på regn, regn og atter regn. Varmt men....
Da vi kom frem var der varmt, og det regnede ikke, men der var overskyet. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til Smugglers Cove, hvor vi skulle overnatte alle 10 nætter. Der var ingen tegn på, at der havde været en cyklon, og vi fik at vide, at det ikke havde været på denne side af ørn, men på den østlige side og den anden største ø. Det var tydeligt, at vi var kommet et helt andet sted hen. Et meget fattigere sted, for der var meget beskidt, knap så vedligehold og menneskerne var mere påtrængende. Ved vores hostel var folk dog glade, smilende og venlige, og sådan tegnede billedet sig også generelt senere.
Vi får henvist vores senge i et rum med 34 senge - wow! Pænt mange mennesker og mulighed for snorken fra alverdens mennesker:D Bagefter går vi til stranden lige uden for vores hostel. Stranden er mørk og vandet er lidt grumset, men vi brokker os ikke, for bare varmen gør det det værd:D Nu kommer vi jo fra kolde New Zealand, og vi skal bare have noget farve på vores efterhånden meget blege kroppe!!!
Det begynder at regne hen mod aftensmadstid, så vi går i bad og får noget at spise. Efter aftensmaden er der kava-smagning. Kava er deres "nationaldrink", som man bliver budt på, hvis man kommer ud til en landby på besøg. Det er en grumset drik - det er noget pulver, som bliver blandet med vand. Det smager af tør sten!!!:D Ens tunge bliver bedøvet lidt af det, og vi siger nejtak, da vi har taget imod 2 gange. Det er jo ikke ligefrem en fornøjelse at drikke:D
Fredag d. 19. marts.
Vi tog ind til byen, da Gitte skulle have hævet nogle penge. Vi kiggede os også lidt omkring, men vi købte ikke noget (for en gang skyld:D). Vi kunne jo altid komme tilbage en anden dag. Vi købte lidt kiks og ost, som vi kunne få til middagsmad. Vi var nemlig ikke sikre på, om der var et køkken, hvor vi boede...
Bagefter tog vi retur og lagde os ved stranden og poolen og fik lidt kulør fra solen. Om aftenen var der live musik og hygge. Det var en rigtig god dag!!
Lørdag d. 20. marts.
Dagen blev tilbragt ved stranden efterfulgt af en lur:D Da vi vågnede igen, blev vi enige om at løbe en tur langs stranden. Som vi kom længere ud i siden af stranden, hvor der ikke rigtig var nogle hoteller eller lignende, kom der flere sten og andre skarpe genstande, så vi skulle løbe meget forsigtigt. Der var rigtig mange glasskår. Efter lidt tid vendte vi om, da der var alt for mange skår. Da vi næsten var hele vejen retur, skærer Gitte sig på noget, men det ser ikke ud til at være noget. Det ser fint og lille ud, så vi nyder varmen, solnedgangen (som er vildt flot), maden, cocktails og stemningen og finder i seng i nogenlunde tid, da vi skal på tur dagen efter kl. 7.15 til en ø - Mana Island.
Søndag d. 21. marts.
I dag er det min elskedes fødselsdag. Når jeg nu ikke kan fejre den med ham, så er det da en god ide at tage til en lækker strand med hvid sand og krystalblåt vand, ikk?? ;D
Vi blev hentet omkring kl. 7.15 og ankom til havnen kl. 8. Vi skulle ombord på båden kl. 8.30 og sejle kl. 9. Vi ankom på Mana kl. 10.30, hvor vi bliver vist lidt rundt, så vi kan finde de forskellige steder. Så finder vi noget snorkeludstyr, så vi kan komme ud og kigge lidt på fiskene. Straks bevæger vi os ud i bølgen:D Gitte har taget undervandskameraet, og hun får hurtig brugt de sidste billeder. Der er alle mulige fisk i alverdens farver og figurer. Da vi kommer op, er det begyndt at regne lidt, så der går ikke lang tid, inden vi hopper ud i vandet igen og lurer noget mere. Denne gang er vi længere ud, men der er ikke flere billeder i kameraet til at tage beviser af fiskene, som nu er større herude.
Efter lidt vekslen mellem snorkel og afslapning går vi hen for at få noget middagsmad, som er med i prisen. Det er en buffet med alt mulig godt og skidt:D Vi spiste alt, alt for meget, så vi slår mave lidt, inden det igen er tid til en tur i vandet og snorkle. Solen er nu rigtig kommet frem, og der er gode muligheder for at få mere kulør:D Vi prøver at fange fisk i vandkanten. Vi opgiver dog efter en halv times tid, da vi bliver enige om, at det nok er rimelig stressende for fiskene, og vi vil ikke skræmme livet af dem:D
Der er nu blevet rimelig lavvandet, så det er ikke til at snorkle mere:( Vi vil ikke risikere at støde på korallerne, så vi finder hurtig ind igen. Med det lave vand kommer vi også tættere på de ulækre, giftige slager/åle/fisk/tingester, og det vil vi helst ikke:D Vi giver det dog et forsøg igen senere, men det er stadig for lavvandet. Jeg giver mig derfor til at grave Gitte ned i sandet:D Ellers fordriver vi tiden med at ligge i vandet, sole os, slappe af, tage billeder osv. En halv times tid inden vi skal mødes for at komme med båden igen, skyller vi os for at få de 3 sandkasser ud af badetøjet. Bagefter tager vi en tur i poolen, inden vi skifter tøj og sætter os til at vente på båden. Der bliver sunget, som vi stiger ombord på båden.
Vi er tilbage omkring kl. 18, så vi hopper i bad og spiser aftensmad. Jeg får snakket med Morten og får ønsket ham tillykke med dagen. Det har virkelig været en dejlig dag!
- comments