Saa er vi kommet til Botswana, og endelig i naerheden af en computer igen. Da vi ikke har saa lang tid inden vi skal videre, kommer der her en kort gennemgang af hoejdepunkterne siden vores afrejse fra Cape town. I dag er vi praecis halvvejs i vores rejse - Saa nu kan Mads begynde at taelle ned for alvor:)

Vi startede med at koere nordpaa langs sydafrikas vestkyst. Efter at have krydset graensen til Namibia, tilbragte vi 2 dage med at ro i kano. Ganske fredeligt de foerste par timer, men temmelig traettende og halvkedeligt i laengden. I alt roede vi 43km paa de 2 halve dage. Vi overnattede under aaben himmel paa en smal stribe stenstrand, med vores foerste rigtige kig til en noget mere overvaeldende stjernehimmel end hjemme.

Vi har brugt meget tid i oerkenlandskab paa forskellige lejrpladser op langs Namibia. Nogle naetter sover vi det samme sted flere gange, andre dage tager vi videre efter en enkelt nat. De fleste naetter saetter vi telt op, mens vi andre gange foretraekker at sove uden telt, eks. en enkelt nat i en form for klippehule. De madrasser vi har faaet udleveret minder mere om klassiske liggeunderlag. Ca. 2cm tykke, og stenhaarde. De isolerer fra jordkulde, men goer ikke meget for at polstre. Vi har begge haft blaa maerker paa hofterne af at sove paa siden, og man vaagner ca. hver halve time og skal vende sig for at det ikke skal goere for ondt.

Oerkenlandskabet er ikke uendelige sandbanker som man maaske kunne tro, men mere store sletter med forskellige meget toerre planter hist og her. Der er ogsaa masser af bjerge rundt omkring, samt en raekke forskellige dyr. Vi har ogsaa faaet set en del sandklitter af forskellige stoerrelser, og besteget en enkelt (og loebet ned af siden som smaa boern. og Charlotte insisterede paa at se om hun kunne klatre op af siden igen. Det kunne hun godt..)

Efter den foerste uge undervejs kom vi til Swakopmund, en by med ca. 25.000 indbyggere - og ikke ret meget at se. Vi tog ud og sandboardede, liggende denne gang. Mindede lidt om at kaelke paa maven, bortset fra at det var paa tynde krydsfinerplader og med op til 80km/t. Charlotte naaede op paa 69km/t, og Camilla paa 51. Det var skoent at have mulighed for at sove i en rigtig seng i 2 naetter, samt at faa et varmt bad.

Efter Swakopmund har vi forsat op gennem Namibia, forskellige campsites og lidt game drives ind i mellem. Vi har ikke set de helt vilde dyr indtil nu. En masse Springbok, hemsbok, zebraer, giraffer og raeve, samt 5 naesehorn og en haandfuld elefanter som krydsede vejen lige foran vores truck. Desvaerre har vores kamera lidt af diverse sygdomme, saa vi har overtalt den flinke af de 2 norske piger til at vi kan faa alle hendes gode billeder. Der har vaeret noget underholdning med lokale sangere og dansere 2 af naetterne, ganske interessant at opleve, men lige lidt for ensformigt i laengden.

Paa vores sidste campsite i gaar brugte vi det meste af aftenen sammen med en anden gruppe overlandrejsende. De havde en stoerre, bedre og renere truck - en kok, en chaeuffoer og en guide i modsaetning til vores enkelte ansatte mand, og saa havde de noget bedre madrasser. Vi overvejede et kort oejeblik at desertere vores truck og hoppe paa deres, men de skulle desvaerre tilbage i den retning vi kom fra :)

Nu er vi i Botswana, hvor vi skal tilbringe et par dage inden vi tager til Zimbabwe og Victoria Falls. Det er et kaempe regnestykke at finde ud af hvor meget man skal haeve i pula (lokale valuta), hvor meget skal vi haeve hver, hvor meget skal veksles til dollars (som vi skal bruge i Zimbabwe) osv.

Hverdagen er begyndt at gaa en en lille smule paa nerverne. Vi har ikke noget problem med at komme op meget tidligt om morgenen (de fleste dage foer kl.6, til foraeldrenes store overraskelse gaar vi ud fra..), og vi er altid de foerste til at have pakket sammen, lagt telt ned og i trucken, og spist morgenmad. Vi er delt op i 3 hold der skiftes til at have en dag med at staa for opvasken og generelt hjaelpe med tingene i loebet af dagen. Vi har efter flere dages kamp laert folkene at putte baade aeble og ananas i deres salater, noget de var meget mistaenkelige over i foerste omgang. Vi har ogsaa en tilbagevendende event hvor vi nynner Disneymelodier, og folk skal proeve at gaette det. Som regel er det kun Theresa (den soede nordmand) som kan gaette det, saa det bliver lidt ensformigt. Vi tilbringer utrolig mange timer i vores truck, som efterhaanden ikke lugter saerlig godt i varmen. Der er nogle meget svedende mennesker med ikke saa rent toej, saa man kan godt blive lidt daarlig hvis man sidder lige bagved. Der er ingen a/c, men vinduerne staar helt aabne det meste af tiden. Der er ikke altid musik omme bagved hos os, men ind imellem faar vi vores guide overtalt til at saette hans iPod paa hoejttaleren.

Vi vender tilbage naar vi er i Victoria falls om nogle dage, forhaabentlig ogsaa med billeder..