Så er vi nået til vores sidste aften i Luang Prabang. En virkelig hyggelig by i Laos, hvor stilen fra den franske kolinitid stadig skinner lidt igennem. Allerede da vi havde vores første overnatning i Laos i Huay Xai, var vi vilde med dette land. Man ser med det samme at Laos er mere fattigt end Thailand, men menneskerne her er virkelig imødekommende og smilende. Ikke som i Thailand, hvor der typisk var en lille bagtanke med smilet.

Vi ankom til Luang Prabang i mandags efter tre dages rejse. Først med bus fra Chiang Mai til Huay Xai. Så videre med slowboat i to dage til Luang Prabang. Undervejs havde vi en overnatning i en lille flække, hvor hele byen ernærede sig ved de mange backpacker, som hver dag ankommer med slowboaten. Selve slowboat-rejsen var en oplevelse i sig selv. At flyde på Mekong i roligt tempo er nærmest helt mediterende. Vi fik virkelig set naturen omkring os og snakket lidt med nogle af de andre backpackere. Vi blev flere gange også overhalet af speedbåde, som også transporter lokale og turister frem og tilbage. Når vi blev overhalet af sådan en speedbåd priste vi os lykkelig over, ikke at have valgt det som transportmiddel.
Samtlig af passagerne på speedbådene sad med deres motorhjelme på , mens kaptajnen zig-zaggede mellem stenene og de store hvirvelstrømme, som finde i Mekong floden.

Da vi på anden dagen ankom til Luang Prabang var det ikke helt det sted, som vi havde forventet. Vi blev nemlig sat af 10 km uden for byen. Alle var ret forvirrede. Vi havde trods alt forventet at se en forholdsvis stor by, når vi nåede frem. Istedet blev vi mødt af en mudrede skrænt, og hvor der på toppen af skærnten stod et par faldefærdige træhuse.
Men op af skrænten vandrede vi, og på toppen blev vi mødt af en flok tuktuk'er. De skulle da også have glæde af backpackernes penge.
For sølle 20.000 kip (under 20 danske kr) kunne vi blive kørt ind til byen. Så vi måtte punge ud og efter 20 min kørsel ankom vi endelig til den rigtige by.

De sidste par dage har vi så brugt på det fine night market, som afholdes hver aften. Her er alt hvad hjertet begærer, og man får virkelig fundet sin indre krejler frem, når der skal gøres indkøb. Vi spiser pandekager med nutella til morgenmad for under 10 danske kroner. Drikker frugtshakes, slentre rundt i de fine og hyggelig gader og nyder generelt bare livet.

Tirsdag morgen var Jose oppe kl 5.30, for at se munkene få mad af både de lokale, men også turisterne. Det var en virkelig fin oplevelse. Især at se de lokale donere mad, da der ligger mere betydning i ritaulet for dem, sammenlignet med turisterne. Gennem gaderne snoede der sig rækker af orange munke, der ydmygt og med bøjede hoveder modtog mad fra de knælende folk på gaden.

Rundt omkring sad også små fattige børn med hænder samlet foran brystet og en tom kurv stående foran dem. Når munkene nåede hen til sådan et barn, stoppede de op og gav noget af den mad, de lige havde modtaget fra de lokale eller turisterne videre til de fattige børn.

Efter munke ritaulet gik turen videre til morgenmarkedet, hvor de lokale gjorde deres indkøb. Vi så levende fisk blive solgt, frøer der blev slagtet, fugle i bur, alverdens frugter, grøntsager og udefinerbare retter. Det var bestemt værd at stå op sp tidligt for at opleve, så Zara og Chris tjekker det nok ud i morgen.

I dag sov vi lidt længe, da natten i går gik med at spille bowling med de andre backpackere uden for byen. Bowlingstedet var nemlig det eneste sted, der havde åbnet til senere end kl 23. Så da dagen i dag endelig kom i gang, valgte vi at finde en tuktuk, der kunne køre os til Kuang Si vandfaldet 32 km uden for byen. Det var helt paradis-agtigt at vandre op langs bjerget,
mens det ene vandfald efter det andet brusede frem. Se endelig på de fine billeder vi har oploadet.

I morgen finder vi en bus mod Vang Vieng. Mange af vores nye backpacker venner skal også derhen, så det skal nok blive en festlig bustur.

Vi forsøger at sende lidt varme pust hjem til Danmark. Hyg jer så længe.
kyskys