Profile
Blog
Photos
Videos
Forestil jer 300 mennesker, der er stået op, før fanden får sko på, stå stimlet sammen sammen på kanten af en (overraskende lille) sø. Der er kamp om pladserne, for alle vil have det berømte billede af Angkor Wat, der spejler sig i søen, mens solen står op i baggrunden. Mens det langsomt lysner spreder de bekymrede miner sig - det er overskyet! Det betyder at den røde morgenhimmel udebliver. I stedet er der lidt spredte skyer og himlen er forskellige nuancer af blå. Blandt disse mennesker står vi, tre lidt trætte piger, og vores guide, der har set det her 1000 gange før og derfor har sat sig hen til sine venner.
Vi må erkende, at vi også kæmpede for at få "billedet" og vi er egentlig ret godt tilfredse med resultatet af vores bestræbelser - som I kan se iblandt vores billeder. Efter solopgangen gik turen rundt til nogle af de mange templer, der findes omkring Angkor. De var imponerende, og specielt Tomb Raider templet var ret fedt.
Efter den tidlig afgang var der brug for lidt afslapning tilbage på hostelet. Herefter stod den på happy hour og vores første rigtige bytur - hvilket var tiltrængt og blev nydt til fulde!
Dagen inden brugte vi på at svømme lidt i poolen. Efter et par baner deltog vi i foodwalk, hvor vi smagte noget lækkert (og mindre lækkert) streetfood. Derefter lånte vi nogle cykler og kørte lidt rundt i nogle af de lidt mindre turistede områder i Siem Reap, hvilket var en rigtig fin oplevelse.
Dagen i dag er blevet brugt på at sove længe, hvorefter vi splittede op. Jose var på Landmine Museum og havde derefter en helt privat guidet tur rundt i byen med sin tuk-tuk chauffør. Zara brugte lidt tid i poolen og var derefter med Chris på markeder.
Her til aften tager vi mod Koh Rong, som er en bounty-ø syd for Cambodia. Vi glæder os til at ligge på stranden og få udlignet vores shorts-tan lidt.
Håber alt er vel hjemme i efterårs-DK.
Hyg jer!
- comments
mormor anni Alt vel her - skønt vores shorts-tan er væk for længst ,har dog haft 17 gr. i dag og det var skønt,vi nød det . Super godt I husker at få "sjælen" med og trykker "pauseknap" ind i mellem alle de fede oplevelserne. Landminemuseum - hm..havde ikke lige set den den komme Jose men næh hvorfor ikke .Hi hi. Nu har vi happy hour og sender kærlige tanker og hilsner . Knus mom
Mette Hej derude - I har ret efteråret har ramt DK - men vi har lige haft den varmeste oktobernat i mange mange år :-) Det er da godt at høre, at I vil arbejde på jeres tan - her er der ikkemeget tan tilbage. I DK diskuteres i øjeblikket stramninger af flygtningepolitikken- ebola - IS, så der er ikke meget nyt siden I drog afsted. Nyd jeres tid på Bounty øen - hvor skal I hen derfra?? Er der en rejseplan på denne side? Knus til jer alle - Mette