I dette øjeblik er klokken 22.10, og om lidt over 6 timer vil den iPod som dette bliver skrevet på, rive mig brutalt ud af nattesøvnen. I mørket vil vi køre mod et fantastisk vidnesbyrd om mayaernes storhed i form af det imponerende ruinkomleks i Tikal.
Jeg befinder mig nemlig nu i det nordlige Guatemala, i Flores. I modsætning til mine umiddelbare planer er jeg nemlig endt op med at tage på den helt store udflugt sammen med mine husfæller; Fabio, Nina og Reila, der indtil videre har medført meget varme føddder, et styks tromme og en konfrontation med den danske kongefamilie!
Siden min sidste beretning er sket en del. Jeg er blevet røvet af to gutter der i en lidt for den nattetime, der synes de skulle slå mig i brystet og have penge som belønning for det. Jeg mistede heldigvis kun ca. 60 kr, ingen kort.
I mandags startede Fabio og jeg på vores frivillige eftermiddagsarbejde på et skoleprojekt, hvilket er hårdt, men rigtig fedt. Men som sagt jeg skal tidlig op, så vil nu koncentrere mig om at fortælle om det seneste døgn.

Vi forlod Antigua igår efter skole (i den mest luxuriøse shuttle, kun for os fire) og satte kursen NØ mod Rio Dulce. Her overnattede vi med direkte udsigt over vandet (vores "værelse" bestod nemlig kun af et tag og var bygget på pæle, men med gode senge og vores egen bonuskat). Imorges gik turen så op af " Den Søde Flod" og ud til Livingston ved det Caribiske Hav. Over en times sejlads, der bød på masser af pelikaner, frodig regnskov og et pitstop ved en varm kilde, hvor vi fik brændt tærerne og fik den daglige mængde svovldampe...
Livingston er noget af en b****** med et sammenstød af den latinamerikanske og caribiske kultur. Så her var noget mere rasta, reagge og "jah maan" end vanligt.
Vi havde morgenmad hos en dame, Maria, som glemte mine scrambled eggs og som havde den danske kongefamilie hængende på væggen. Hun påstod at selveste HKH kronprins Frederik havde aflagt hende et besøg i 2003! Da vi slap af med den speedsnakkende dame, vandrede vi rundt i byen, prøvede den lokale suppe med bogstavelig talt alt godt fra havet (i hel tilstand!) og jeg fik investeret i en lokal tromme.
Derefter tilbage til Rio Dulce og derfra tre timers bus hertil hvor jeg har nydt en formiddabel hamburger og nu sidder på en tagterasse med udsigt over søen der omgiver Flores...

SØNDAG KL 18.00:
I dette øjeblik er vi godt på vej tilbage mod Antigua fra et imponerende vidnesbyrd om mayacivilasionens storslåethed og formåen i Tikal. Vi nærmer os Guatemala City, hvor vores super chauffør Carlos har foreslået vi gør et pitstop i Zona 1 for at se den centrale plads og spise en billig gang burritos.
Tikal lærte mig på klareste vis om styrken af to af de vigtigste magter her i verden. Nemlig religionens og naturens utrolige krafter.
Lidt historie: Tikal var en af en maya"supermagt" der havde sin storhedstidid 500-850 e.kr. og havde mindst 100.000 indbyggere, mægtige paladser og ikke mindst et utroligt antal af kolossale monumentale pyramidetempler der stræbte mod de guddommelige magter i det høje. Inden det første årtusind var overstået var byen imidlertid forladt og naturens krafter i det frodige regnskovsområde tog over og fik lov til at begrave civilisationens storhed i næsten 1000 år.
I dag er kun omkring 30% udgravet (hele den centrale del) og masser af frodige grønne stenbjerge stikker op når man går rundt i området. Den centrale del er dog rigelig til at man kan forestille sig hvilket enormt arbejde det har været at konstrure pyramiderne. Var ret fantastisk ar stå 55 meter oppe på toppen af en pyramide og spejde ud over den uendelige regnskov (Tikal ligger i et naturreservat) og se de andre tembler stikke op over træerne, som fortidens skyskrabere alene til ære for guderne. Facinerende at netop her har menneskeogringer fundet sted, med en stor spændt menneskemængde forsamlet svimlende langt nede ved pyramidens fod...
Vores guide i området er oplevet bedre, men så er det jo godt at man har en guidebog som kan hjælpe med at få de historiske facts på plads... :) En anden lidt skuffende ting var at det var ret koldt i vejret, så de skrigaber der ellers normalt svinger sig lystigt mellem ruinerne holdt sig desværre på afstand. Tilgengæld fik vi set en stor flok coatimundier paa vej tilbage, hvilket er en brun vaskebjørnslignende sag med en kæmpe hale.
Alt i alt en super kompakt og spaende weekend!