Tanzania nyhedsbrev 1

Hvor skal jeg starte.. tror jeg tager det helt fra begyndelsen…

Efter at have sagt farvel til familien og min roomie Lykke I lufthavnen, kunne jeg maerke at jeg slet ikke var klar over hvad det var, jeg var ved at begive mig ud i. Dog var jeg saa klar, jeg kunne bliver og parat til at moede de udfordringer der maatte komme. Naah, men flyveturen derned var rigtig god, Qatar Airways kan kun anbefales!! Oven I koebet var jeg saa heldig, at flyet kun var halvt fyldt, saa jeg kunne sprede mig over et par saeder. Jeg havde, som bekendt, 12 timers transit i Doha lufthavn i Qatar. Besluttede mig for, at jeg ville proeve lykken og tage ud af lufthavnen og bruge et par timer i Doha by. Det var jeg rigtig glad for, at jeg gjorde, da Qatar er et arabisk land og det derfor er meget anderledes end Danmark. Byen var som en blanding af New York (som jeg forestiller mig det) og 1001 nats eventyr. Skyskrabere og smaa arabiske markeder, med buehvaelvinge og duften af krydderier stroemmende imod en. Eneste ulempe var maaske dog, at det var ulidelig varmt og luftfugtigheden enorm hoej! Maaden jeg kom rundt i byen paa, var dog rigtig behagelig. De har, i Doha, nogle statsejede chauffoerer og biler, der for 70 USD koerte en rundt i byen i fire timer. (hvilket kun kan anbefales, hvis man skal bruge mange timer i Doha) Resten af tiden gik slag i slag i lufthavnen og pludselig var jeg paa flyet mod Dar Es Salaam, Tanzania, Afrika. Nu skulle eventyret for alvor begynde!!

Dar Es Salaam lufthavn er utrolig lille, og meget anderledes end europaeiske lufthavne. Her er man selv noedt til at finde rundt, og gaette paa hvad man skal goere og hvor man skal gaa hen. Dog er alle rigtig soede og hjaelpsomme, saa det gik rimelig glat. Ude af lufthavnen regnede (haabede) jeg, at der var blevet soerget for transport til mig hen til MS. Men nej. Der var sket en kommunikationsfejl, saa blev noedt til selv at tage taxa. Men skidt, pyt taenkte jeg. Jeg har jo adressen! Viste denne til taxachauffoeren, der derefter steg ud af bilen, for at spoerge nogle af sine kolleger til raads. Efter et lille kvarters tid kom han tilbage og vi koerte. Koerte er maaske saa meget sagt, for jeg var landet fredag eftermiddag og der var trafikprop. Og trafikprop i Dar Es Salaam betyder at trafikken (for biler, busser og lastbiler i al fald) staar stille. Saa en tur der burde have taget en smaa tyve minutter, tog 2,5 time. Det skal saa lige siges, at jeg var kommet til at vise chauffoeren den forkerte adresse (hov!!) Dog fik jeg rig lejlighed til at studerer trafikken i Dar.

Trafikken i Dar fortjener sit eget afsnit, for der er noget helt saeregent, kaotisk, hurtigt samtidig med at det fungerer! Da jeg sad i taxaen og vi holdt stille, lagde jeg maerke til at vejen vi koerte paa egentligt kun havde tre baner, selvom der holdt mellem tre og fem koeretoejer paa en raekke, fordi alle konstant skifter vejbane hernede! De goer det gerne med et par hundrede dyt og saa vinker de med armen (ja, ligesom vi goer paa cyklen J ) Ind i mellem alle disse koeretoejer gik der gadesaelgere og solgte mangt og meget, de blev kun afbrudt i deres saelgerier, naar en motorcykel med hornet i bund engang i mellem fraesede forbi og naar nogle hoejt pakkede cykler kom forbi! Motorcyklerne har endvidere den fordel at de ogsaa kan (ikke maa) koere paa fortovet. Fortov og fortov er maaske saa meget sagt, naermere noget sand ude i siden af vejen, hvis altsaa vejen er asfalteret, ellers er al trafikken blandet. Den sidste ting jeg, nu, vil skrive om er deres maade at kommunikere paa ved hjaelp af hornene. De kan betyde alt fra; 'hej', til 'flyt dig', til 'her kommer jeg' til hundrede andre ting. Har stadig ikke, efter smaa tre uger, helt fundet ud af hvad det betyder, andet end at jeg som refleks rykker ud til siden. - oplevede for noget tid siden, en dalla dalla (bus) der ikke gad at side fast i trafikken, og derfor brugte fortovet for, at komme hurtigst hen til stoppestedet og dermed kunderne. Her skal det lige naevnes at Dalla Dallaerne er privategede, og at de derfor tjener mere, jo flere kunder de faar. En tur i bussen, lang som kort, koster 300 TSH ( 1 DKK)

Tror ikke jeg vil sige saerlig meget om de foerste 12 dage, hvor jeg var alene, da jeg var flittig til at skrive facebook updates. Hvis man ikke har laeste dem, kan man vel spoerge nogen, for der er rigtig,rigtig,rigtig, RIGTIG mange ting jeg gerne vil skrive om, og hvis det ikke skal blive til en roman (og hvis jeg skal faa noget soevn) bliver jeg noedt til at vaere lidt kritisk.. Dog vil jeg gerne sige at jeg havde nogle rigtig, rigtig gode dage - isaer sidste halvdelen af alene-tiden. Jeg blev bekendt med Dar og tanzaniansk kultur osv saa meget, at jeg ikke foelte mig som en mzungu (betyder 'hvid' paa kiswahili, men bruges lidt nedladende, omkring de rige hvide der kunne kommer herned for at fotografere, og som kun er sammen med andre hvide osv..)

TAENK at der ikke engang er gaaet en uge siden de andre kom, der er simpelthen sket saa meget! Tror jeg tager det her lidt en dag ad gangen.

TORSDAG: Den foerste hele dag vi alle sammen havde hernede. Dagen var planlagt lidt som en sightseeing tour rundt i Dar, men ikke paa grundt af ting vi skulle se, mere saa vi kunne faa en fornemmelse af Dar og laere at koere med foer naevnte Dalla Dallas. Samtidig var det dagen, hvor vi var inde og stemme paa ambassaden. Sikke en oplevelse, det var sjovt, men blev lidt skuffet over at ambassaden ikke havde gjort mere ud af det. Til frokost satte vi os ind i botanisk have, som er rigtig hyggelig og med et dejligt frodigt afrikansk islaet. Det meste interresante ved frokosten, var dog at vi her saa vores foerste 'vilde' dyr (hvis man ikke taeller storke, flammingoer og enorme flagermus med) ABER, og mange af dem. Foerst var vi alle vildt begejstrede, men begejstringen fortog rimelig hurtigt, da de gik op for os, at disse aber er ligesom KBHs duer. De var sulte og interresserede i mad. Der skete os ikke noget, bare roligt. Dagen sluttede af i Kariakoo, som er en bydel fyldt med markeder - saa mange markeder, at det paa travle dage er et stort marked. Her havde vi en times tid til at gaa rundt i mindre grupper og tage tanzaniansk kultur til os. Derudover var dette en rigtig god mulighed for at oeve nogle at de hilsner vi om morgenen havde laerte paa kiswahili. ( der er rigtig, rigtig mange!) En helt fantastisk dag, hvor vi fik grint og snakket med rigtig mange lokale. De lokale er nemlig, i modsaetning til danskere, meget snakkesagelige! Hva enten de snakker engelsk eller ej, er de altid klar paa en lille snak, og hvis ikke andet saa i hvert fald en hilsen. Og hvis man skal hilse paa kiswahili ordentligt skal man i hvert fald udveklse 2-3 hilsner, og dette er den hurtige version! Det der isaer haenger fast ved denne vandren rundt paa markedet, var at vi, i min tre mands gruppe, faldt over nogle store papkasser, betrukket med en soelvfarvet form for plastik beklaedning. Grunden til at denne situation isaer, haenger fast, er at vi ihaerdigt proevede at finde ud af, hvad man brugte kassen til. Boden der solgte kasserne, snakkede ikke engelsk, men tilgengaeld syntes de det var utrolig morsomt, at vi kom og var interresserede i papkasserne! Senere fandt vi en tanzanianer, der kunne snakke engelsk. Efter lidt spoergen frem og tilbage faar vi svaret; 'I put me in it, I hide in it' til spoergsmaalet;' 'what do you put in the box?'. Mere kunne vi ikke faa ud af ham, men grint fik vi i hvert fald!

FREDAG:

Startede med nogle timer hvor vi baade skulle oeve os i at brainstorme paa flere forskellige maader, saa vi senere kan bruge dette til, at finde ud af hvad de lokale oensker af aendringer, udfordringer mv. Og ligesaa vigtigt saa handlede det om, at vi selv skulle reflektere over foelgende emner; HIV/AIDS, fattigdom og gender. Som vi ugen efter skulle fokusere paa! Efter formiddagstimerne, skulle vi paa vores foerste rigtige ekskursion. Vi skulle til KCC - Kigamboni Community Center, hvor vi skulle hjaelpe til med nogle af deres ugentlige aktiviteter. Kigamboni er et vildt hyggeligt omraade, et omraade som virkelig siger Afrika. Sandveje, mennesker og dyr der gaar under baobab traeerne, mens de griner og synger og snakker! Efter lidt kort introduktion paa selve 'community centeret', som bestaar af et paar bygninger (faldefaerdige efter vores optik, men gode nok ift hvad de skal bruges til!) og en del udendoersplads! Og det man skal forstaa er to ting. For det foerste blev hele centeret (og mange ting i Tanzania generelt) drevet af frivillige, for det andet kan de faa utrolig meget ud af utrolig lidt. Saa selvom selve faciliteterne ikke var fantastiske, saa hjaelper de utrolig mange boern og unge. Naah men, vi begyndte at goere klar til at begive os ud med de frivillige, med noget de kalder 'mobile library', som egentligt bare betyder; et taeppe og et laes boeger. Vi delte os i nogle grupper, og satte os under et trae, og ja det var et afrikansk baobab trae!! Her gik der ikke fem minutter foer vi havde ankommet, foer det vrimlede med boern, unge og voksne. Og selvom at 'mzungu' faktoren hjalp til, var det tydeligt at der altid kom mange mennesker til disse events. Foer jeg vidste af det, havde jeg en 5 - 7 boern kravlende paa mig, mens jeg laeste i tre boeger ad gangen. Alle boegerne var paa englesk, og formaalet er ogsaa at laerer de lokale engelsk. Derfor var det helt fantastisk, at se flere voksne mennesker der satte sig ned med os, og som fik hjaelp til at laese op paa engelsk. Efter en lille times tid, med laesning, grin og boern, kigger jeg op og ser mig omkring. Og for foerste gang, er det som om jeg for alvor er i Afrika. Pludselig som jeg kigger rundt paa de andre volontoerer og ser glimtet i deres oejne, mens jeg ser nysgerrigheden og interessen hos de lokale indsvoebt i et landskab af lerhuse, roed jord, frodige afrikanske traeer, hoens der gaar frit osvosvosv, kom foelelsen af endeligt at vaere i afrika! Det var lidt trist at sige farvel til at de frivillige og til boernene, men samtidig havde vi alle faaet et lille glimt af hvad vi skulle ud og lave, hvilket var rigtig fedt! Fredag aften gik med at feste sammen med de lokale, og laere endnu mere bongo flava dans! Det mest bemaerkelsesvaerdige ved den aften, var da vi i en bajaji paa vej hen til foerste bar, pludselig kommer ud for, at chauffoeren ikke havde opdaget et vejbump (vejbump hernede er i hvert fald tre gange saa fartbegraensende som i DK) foer en smaa to meter foer, hvilket medfoerer hvinene bremser, danske skrig, flyvende danskere og for at goere det hele bedre, var vejen lige efter bumpet gaaet lidt i stykker, saa vi roeg ogsaa ned i et hul *bum*. Det skal vist lige naevnes at chaufffoeren ikke var fuld overhovedet, men at man ikke bruger saadan noget som vejbelysning i Tanzania, og at de faa steder man rent faktisk har gadelygter, saa er det oftest at de er slukkede - enten er stroemmen gaaet eller ogsaa er de blevet slukket pga at man sparer paa stroemmen!

WEEKENDEN:

Det mest interesante i loebet af weekenden, skete soendag (har opdaget at jeg allerede har skrevet tre sider, og at jeg stadig har en hel uge at skrive om, saa speeder en lille smule op!) da vi havde hoert om en kaempe gospel celebration festival, der er en gang om aaret i Dar. Den skulle vi selvfoelgelig se, og efter en del faren vild og gaaen fandt vi endelig derhen. Allerede foer vi kunne se stedet kunne vi hoere sangen! Det var rigtig godt, og vi fandt hurtigt et sted at slaa os ned. Kort efter vores ankomst begyndte endnu en sang. Den startede rimelig stille, hvor det kun var det lille kor paa scenen (en 6-7 personer) og nogle faa af publikummerne der sang med. Men da omkvaedet kom, begyndte alle paa en gang, og virkelig paa en gang. De sang helt fantasisk flot, og saa sang de forresten 5-stemmigt. Btw saa maa jeg hellere lige naevne at der i hvert fald, har vaeret op imod 25.000 mennesker til koncerten! Vi havde gaasehud over det hele, og var alle naesten graedefaerdige, fordi det var saa smukt. Efter sangen begyndte praesten at messe noget paa kiswahili, men vi fattede hurtigt at de nu var naaet til et tidspunkt med omtanke og boen, da de fleste sad i deres egne verdener og mumlede sagte til dem selv. Spaendingen var naesten til at tage og foele paa og jeg blev revet meget med. Pludselig hoerer vi et skrig lidt bag os, og jeg rejser mig op for at se hvad der sker. En kvinde ligger i kramper og skriger saa voldsomt, at jeg (og de andre) er sikre paa at hun enten er ved at foede eller har faaet et anfald af en eller anden slags. Dog saa baerer nogle officials, hende pludselig op mod scenen og i samme nu, opdager vi at flere skrigende, krampende personer er paa vej op imod scenen. En kvinde skriger lige foran os og hun falder graedende og skrigende til jorden, straks er der folk og officials over hende, og efter lidt tumult bliver ogsaa hun baaret op mod scenen, hvor praesten nu ikke laengere messer men raaber! Vi spoerger en lokal hvad der sker, for det er virkelig ubehageligt at vaere vidne til, isaer naar vi ikke har nogen ide om hvad der foregaar. Damen vi spoerger svarer, uden saa meget som at rynke brynene at det er daemonuddrivelse! Vi har alle lyst til at skynde os vaek, samtidig er vi lidt betagede at hele scenariet og det er som om vi er tryllebundne af en blanding af nysgerrighed og vaemmelse! Der gaar dog ikke lang tid foer vi smutter, og i den korte tid er der allerede en smaa 200 personer der har vaeret oppe ved praesten og faaet daemoner uddrevet fra deres sjaele! Vi finder hurtigt en lokal bar, saa vi lige kan samle os igen og faa snakket om hvad vi lige oplevede. Det var en utrolig staerk, voldsom og ubehagelig ting at vaere vidne til, dog videne at der ikke er noget der som saadan kommer noget til.

MANDAG:

Var vi ude og se et slumkvarter, der ligger i Dar. Det er ikke som slumkvarterer man ser paa TV fra Nairobi og saadan. Der var ingen blikskure, det hele var 'huse' af en eller anden form. Gaderne var mere passager mellem to huse, og det skete flere gange at vi pludselig stod i folks huse, eller stod lige ved indgangen til sovevaerelset, eller inde i en bar, da vejene gaar hvor der ikke er huse, mere end husene er planlagt omkring vejene. Paa den positive side, oplevede jeg at folk ikke laa og var ved at doe i vejkanten og at de faktisk havde et liv, baade socialt osv. Et haardt liv, men dog et liv der er vaerd at leve. Paa den anden side var der rigtig mange prostituerede, der var enormt meget skrald og enormt ulaekkert, og det gik hurtigt op for mig, hvorfor at der mange steder i Afrika er enormt store sanitere problemer, da der ikke var noget der hed hygiejne!

TIRSDAG og ONSDAG:

Tirsdag og onsdag brugte vi meget tid paa at goere klar til den store valgfest vi holdte hernede hos MS. Dog var vi ogsaa ude og besoege en HIV/AIDS gruppe i foeromtalte slumomraade. Utroligt spaendende at snakke med dem, og de var utroligt aabne for vores spoergsmaal! Vi har faaet en masse ud af disse ekskursioner og de timer vi har haft, jeg foeler mig i hvert fald mere, og mere klar paa at tage videre!

Naar ikke mere i det her brev, men synes osse i har faaet en del! Kommer forhabentligt med et nyhedsbrev mere,foer jeg begiver mig ud paa landet til min lokation J