Profile
Blog
Photos
Videos
Hey alle noobs ^^
Her er en lille hilsen fra Batu Karas fra Java i Indonesien. Vi har været her i en dags tid nu, men denne blog vil ikke handle om stedet her. Den vil handle om vores 10 gode, men også frustrerende dage i Malaysias moderne hovedstad Kuala Lumpur.
Da vi ankom til Malaysia klokken 6 om morgenen, tog vi en taxi og blev forundret over hvor pænt og nydeligt det hele så ud i forhold til Indien. Især at køre i traffikken var befriende, da den langt var langt mere organiseret og stille. Vi fik dog et chok, da vi nåede vores internetbookede hotelværelse. Efter 4 uger i Indien havde vi ikke oplevet et værre hotelværelse, og det var tilmed hidtil det suværent dyreste værelse. Det var småt, indelukket (uden vinduer) og med en uhumsk køjeseng, der gjorde ondt at sove på. Desuden lå hotellet langt fra centrum. Vi fik en hurtig lur på 5 timer, og herefter fik vi pengene tilbage for en af de 2 nætter, vi havde booket. Vi tog den effektive Monorail ind til Bukit Bintang, som er KL's centrum. Vi fandt et stort lækkert værelse til samme pris, som vi havde betalt for bæværelset. Herefter gik vi ud og fik en stor burger og var glade. Vi blev også overrasket over, hvor velholdt, moderne og nem og færdes i KL var. Samme aften ringede de fra Anders' forsikringsselskab og gav ham et hospital han skulle møde op på klokken 10 næste dag. Efter de tilbagevendende smerter i Agra havde han besluttet at få lungen checket i KL.
Dagen efter dukkede vi op på hospitalet og ventede i lang tid på at der skete noget. Da lungespecialisten endelig ankom fandt vi så ud af, at Anders skulle opereres og indlægges. Det var en virkelig trist nyhed, og oprindeligt skulle Anders være i KL i 3 uger, men vi fik doktoren overtalt til kun at foretage et mindre indgreb, som betød at Anders "kun" skulle være i KL en uge efter operationen. I de 2 dage hvor Anders lå på hospitalet helt alene uden noget underholdning eller selskab, lollede Bjørn rundt i KL's største indkøbscenter Bejaya, hvor han spiste burgere og gik i biografen. Anders kom ud fra hospitalet 2 dage senere om eftermiddagen. Lige efter han kom hjem ringede de fra forsikringsselskabet og ville sende ham hjem, da der var risiko for at det sker igen. Heldigvis 'efter meget brok' ringede de tilbage samme aften og gav ham lov til at fortsætte. Dog med en del begrænsninger.
Den efterfølgende uge i KL stod på mange forskellige aktiviteter, i og uden for byen. Vi brugte mange aftenener KL's lækre megamalls, hvor vi brugte sindsygt mange penge på en masse forskellige ting. Blandt andet fik vi skræddersyet os to jakkesæt for omtrent 1400 kroner pr. styk. De var virkelig professionelle og gode at handle med. Desuden brugte vi også utroligt meget tid på at spise burgere rundt omkring på byens diverse burgerbarer. Vi spiste blandt andet på McDonalds, Burger King, Carls Jr., Chilis, A&W, Wendys og bedst af alt Hard Rock Café. Vi var også udenbys for at besøge nogle interessante steder. Vi var blandt andet ved Batu Caves, hvor vi besøgte et Buddhistisk tempel i en kæmpestor grotte. Desuden besøgte vi den nærliggende 'Dark Cave', hvor vi blev guidet igennem den mørke, kakkerlakbefængte og flotte grotte. Vi besøgte også en elefantpark, som vi havde læst skulle være sjov og oplevelsesrig. Det viste sig at være ekstremt turistet og plat. Men det var da hyggeligt nok at prøve at fodre og være blandt så mange elefanter. Vi havde især set frem til rideturen på elefanterne, men det viste sig at det drejede sig om cirka 1 minuts tid i en lille cirkel. Men det kunne vi ikke vide på forhånd.
Derudover har vi været meget i KL City Centre, hvor vi blandt andet har beundret de fantastiske Petronas Twin Towers, som isear er sindsygt flotte om aftnen, og KLCC park, hvor man ikke måtte ligge ned på græsset! BJØRN! Ihvertfald ikke uden at en streng muslimsk kvindelig parkbetjent gik banjo.
Alt i alt har vores tid i Kuala Lumpur været meget afslappende og oplevelsesrig. Især at være samme sted i 10 dage var lækkert efter hektiske rejsedage i Indien. Det var selvfølgelig lidt frustrerende med lungeproblemerne, men vi håber på at det har løst sig nu, og at vi kan rejse videre uforstyret. Anders kommer dog til at gå glip af nogle ting på resten af turen, såsom dykning og vulkantrekking, men det er fedt at kunne fortsætte alligevel! Vi glæder os til de kommende 6½ uge i Indonesien, og vi glæder os stadig til at køre nøgne rundt på scooter på Bali og Lombok!
Mange hilsner fra standløverne Anders og Bjørn! Håber i vil nyde vores billeder! Især burgermappen. Vi opdaterer bloggen når vi når vores næste destination!
PS. Vi sidder paa verdens mindste netcafe, hvor internettet er meget langtsomt, saa det vil tage os 4 timer at uploade vores mange billeder. Saa dem oploader vi senere.
- comments