Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag kører vi fra Waihi beach og sydpå. Ankommer til Rotorua og finder en gejser-park. Betaler omkring 45$ i entre og finder den største gejser derinde som skulle springe 2-3 gange i timen. Vi finder et sted at stå og snakker lidt med nogle folk ved siden af. De har så stået det i en halv time og er ved at give op. Vi står vel og venter i 20-30 min, men så sker der også noget. En stor sky af damp og vand står i en stråle op i himlen, ca 20 meter op. Den kan blive ved i op til 10 min. Vi går lidt rundt i parken, forbi nogle mudderhuller, hvor mudderet bobler og damp kommer ovenud. Meget facinerende, men lugten er ikke lige så god. :-) Vi kommer hele vejen rundt og så må det være tid til frokost kl 14.30. Vi sidder og snakker om vores videre færd, hvor den skal gå hen. Har lavet om i vores planer flere gange og her gør vi det igen. Vi finder campingpladsen her i Rotorua, hvor der endda er mineral-pools. Det er sikkert sundt, så vi sætter os derop og hygger. Så kommer der et ungt dansk par for at mærke temperaturen, men går igen. Så en dansk mand med 3 unger, som har rejst meget rundt, indtil nu 9 måneder og skal være ude et helt år. Snakker meget med ham og det viser sig, han og en mere, har startet Fitness World og nu solgt hans andel. Vildt.. ;-) En tredje dansk mand kommer med et par unger, så vi hygger rigtigt i den opvarmede mineral-pool. Sidder nok et par timer, hvor vi så beslutter vi vil gå en tur i byen. Går nok rundt en times tid og ender ved en park, hvor der også er damp og mudder. Op til campingpladsen igen og få lavet aftensmad. Jo, det er skam hyggeligt her på den anden side af jorden. ;-)
- comments