I går ankom vi til New Orleans, Louisiana. Da vi tog hen i et supermarked for at proviantere i dag kørte vi bl.a. igennem Lower Ninth Ward, det boligområde der blev hårdest ramt af Katrina for fem år siden. De fysiske ødelæggelser er stadigt meget tydelige og det gør indtryk at se sporene fra noget, der har været en tragedie for rigtigt mange mennesker, f.eks. er New Orleans indbyggertal mindsket med en tredjedel siden orkanen.

Siden vi skrev sidst har vi været i verdens største akvarium, som ligger i Atlanta. Det var imponerende og selvfølgeligt havde de ikke mindre end et par gigantiske hvalhajer (8-10 m lange!) i et af bassinerne. Imponerende når man står i en glastunnel lige under dem.

Derefter var vi på Coca Cola-museet, som var en fantastisk oplevelse for Bjarke, som fik lov til at drikke alt det sodavand han ville. Der var i alt 60 slags sodavand fra hele verden. Vi voksne var mest imponerede over hvor lidt janteloven gælder i dette land og Coca Cola-museet er et godt eksempel.

Efter Atlanta kørte vi gennem Sydstatsperlen Macon, som er landsbyidyl med Borgerkrigshistorie og smukke villakvarterer, til Montgomery, Alabama, hvor borgerrettighedskampene startede, efter at Rosa Parks, en sort kvinde, i 1955 nægtede at rejse sig op i bussen for en hvid mand. Vi tog den store rundtur i byen med guide. Børnene tog det flot og blev belønnet med hotdogs fra det vi fik at vide var en verdensberømt hotdog-bar. Gode hotdogs på den amerikanske måde, selvom jeg ikke tror andre end de lokale har hørt om restauranten.

Fra Montgomery kørte vi til Mobile, Alabama via the backroads (mindre lokalveje). På vejen stoppede vi ind på en lille tankstation som vi kun troede fandtes i film. Her blev vi mødt med stor gæstfrihed og pizza. Vejen videre på de små veje var et virkeligt fascinerende sceneri og ungerne holder godt øje med vaskebjørne, oddere, alligatorer og bæltedyr, som vi endnu kun har set døde i vejkanten.

I Mobile så vi et gigantisk militærskib fra anden verdenskrig. Bjarke var fuldstændig elektrisk og helt i himlen over alt det krigshalløj (vi håber at det går over!). Og Selma der havde brokket sig kraftigt over at vi ikke skulle shoppe, endte også med at være godt underholdt. På vejen fra Mobile til New Orleans, kørte vi et langt og meget idyllisk stræk langs fantastiske hvide Gulf-strande. Tilfældigvis var der veteranbiltræf ved kysten, hvilket ikke gjorde det hele mindre stemningsfuldt. Strækningen langs strandene blev fulgt af mange kilometer gennem et øde brobelagt sumplandskab ud over det sædvanlige. Her er utroligt frodigt og de enkelte huse ligger meget isolerede.

Vi nyder helt enormt meget at være af sted. Selvom vi kører langt, så føles det ikke så hårdt da vi holder mange pauser og der dukker altid en legeplads eller andet op, når der er brug for det. Selma savner ind i mellem sine venner i børnehaven, med til gengæld nyder hun og de andre to meget, at der er tid til at ligge sammen i sengen om morgenen og at vi i det hele taget har så meget tid sammen. Vi møder utrolig mange venlige og interesserede mennesker og der er endnu ikke gået en dag hvor vi ikke har få noget foræret. I dag har jeg fået en vaskepulverkupon af en meget snakkende afroamerikansk dame med svær sydstatsccent i supermarkedet.

Vi regner med at tage fra New Orleans mandag eller måske først tirsdag. Mens vi er her, skal vi ud at se alligatorer og nogle af de smukke plantager som området her er kendt for. Og selvfølgeligt skal vi også nå at smage Cajun-mad og, hvis vi er heldige, høre lidt jazz.

Vi håber at I har det godt derhjemme og vil rigtig gerne høre om hvad i laver - stort som småt.

Mange kærlige hilsner,

Michael, Anna og børnene