Endelig er det blevet tid til at komme ud og se the Whitsundays, hvor vi skal bruge 3 dage ombord på båden New Horizon. Der er 32 personer og mandskabet består af 4 unge mænd der alle kommer fra England. Dagene bliver brugt på at sejle rundt mellem de 74 øer, med jævnlige stop så vi kan hoppe i vandet. 2 gange kommer vi ud og snorkle, en helt fantastisk oplevelse som det endelig lykkedes mig at gennemføre uden at gå i panik, og så er der endda en vandrutschebane fra toppen af båden og en vippe så man kan springe i. Aldrig har jeg svømmet i så blåt vand, det var virkelig utroligt, og fiskene kom så tæt på at man næsten ikke kunne undgå at røre dem. Og så fik jeg for første gang oplevet at solskolde mine læber, på trods af ekstreme mængder solcreme.

Vel tilbagevendt rykkede vi ind på et nyt værelse på det samme hostel, og så gik vi ellers ud og købte mere Goon, så vi kunne fejre at vi havde mødt nye mennesker.

Mandag blev det tid til at rejse videre, og dermed sige farvel til Annabel (det var vidst hårdere for mig end for Niklas). Med kurs mod Townsville er vi så klar til at holde en pause fra Goon, så vores ene nat her blev brugt på at slappe af og gå tidligt i seng. Næste morgen pakkede vi sammen og gik ned for at hoppe ombord på færgen til Magnetic Island, hvor det er muligt at holde en koala! Vel ankommet til øen kom vi afsted med bussen til vores hostel og blev enige om stadig at tage et par stille dage. Onsdag tog vi hen og besøgte det lokale koala sanctuary, hvor vi kom til at holde firben, fugle, slanger og koalaer. Sikke en oplevelse!

Efter bare to nætter her er det tid til at tage til Cairns, sidste stop på vores østkyst tur. Endnu en gang lykkedes det os at havne på et værelse fuld af svenskere, og det endte med muligvis at være det bedste værelse vi har været på. Jeg mødte for første gang en anden boghandler og snart var alle venner. I Cairns boede vi på Gilligans som er byens største hostel og natklub, og her mødtes vi med en af Niklas' veninder hjemmefra, Camilla. Så der sad vi i køkkenet, 3 danskere i dyb samtale, fuldstændig overbeviste om at ingen kunne forstå os, lige indtil at drengen på den anden side af bordet begynder at grine og er nødt til at indrømme at han er dansker og forstår alt vi siger. Ups! Så mens vi har travlt med at grine over hvor usandsynligt det er og hvor fjollet vores samtale er kommer der en pige gående forbi og sender os et meget mærkeligt blik. Og selvfølgelig er hun også dansker og giver os dermed endnu mere at grine af. Hun ender med at invitere os med på en køretur næste dag til nogle nærliggende kilder, sammen med hendes canadiske rejsekammerat. Næste dag møder vi dem ude foran, og sørme om ikke hun har fundet endnu en dansk fyr som gerne vil med! I løbet af en uge møder vi intet mindre end 9 andre danskere, på det samme hostel vel at mærke!
Tirsdag blev det endnu en gang tid til at gå ombord på en båd, denne gang for at se the Great Barrier Reef. Dette var en endagstur men til gengæld fik jeg prøvet scuba diving for første gang! Hold nu fast, det er i sandhed en helt anden verden dernede. Selv om det var frygtindgydende og jeg var lige ved at give op er jeg så glad for at jeg gjorde det, og især er jeg glad for at min dykkerinstruktør ikke lod mig give op, tænk hvis jeg var gået glip af den oplevelse! Jeg er dog stadig lidt skuffet over at jeg ikke har set hverken hajer eller skildpadder endnu.
Efter et par dage med badning i lagunen, breakdance ulykker og filmaften er det endnu en gang tid til at tage afsked med de vidunderlige mennesker vi har mødt og denne gang skal jeg endda sige farvel til min rejsekammerat gennem 4,5 måned. Det bliver nok aldrig nemmere at sige farvel og det er muligvis den eneste negative ting ved at rejse.

Jeg får sagt farvel til Niklas og så er det tid til at pakke mine ting og flyve tilbage til Brisbane, hvor jeg skal bo hos min søde australske familie igen, og se hvordan man holder en australsk jul!