Dag 49 - Milford Sound:

Vi havde koebt en lille "ekstra tur" hos KIWI experience til Milford Sound, der ifoelge alle skulle vaere et must see i NZ. Vi blev hentet tidligt og koerte et par timer til Te Anau hvor indgangen til nationalparken var, og herfra godt et par timer mere for at komme til Milford. Paa vejen havde vi en raekke interessante stop. Desvaerre var vejret ikke med os den dag. Det regnede og var overskyet.

Vi havde en to timer lang sejltur i Milford Sound inkluderet i turen. Som naevnt var vejret ikke det fedeste, saa vi saa aerligt talt ikke saa meget. Og dog siges det at det er godt i sol, men endnu bedre i regnvejr, da de mange vandfald da er endnu stoerre. (Hvis vi bare havde kunnet se noget, havde det sikkert ogsaa vaeret rigtig fint :))

Foerste del af sejlturen gik med at spise. Der var en stor frokostbuffet inkluderet, saa den del af turen var fin nok.
Hver gang vi var taet nok paa land til at taagen tillod os at se naturen omkring os, gik vi ud paa daekket (bl.a. saa vi en stor flok saeler og en raekke store vandfald - isaer et som er specielt kendt, verdens femte stoerste). Dog var resultatet hver eneste gang at vi vendte tilbage totalt gennembloedte.
Det vi saa var rigtig smukt, og vi valgte at goere det til en oplevelse i sig selv, at vejret var som det var.

Paa vej tilbage igen stoppede vi ved et undervands-observations-center, hviollket faktisk var rigtig interessant. En stor tank 10 m under overfladen. Vi saa alverdens underlige fisk. Nogle af dem virkelig underlige! Pga den store maengde regn i omraadet, ligger der op til et par meter ferskvand ovenpaa saltvandet.. Og nej, det tager for lang tid at forklare her. Ihvertfald tror nogle af fiskene at de befinder sig paa mange meters dybde, og har pga. moerket udviklet traek a la dybhavsfisk - fx kaempe store oejne.
Vi fik at vide at de havde set hajer dagen foer, men ellers var det ogsaa det.

Tilbage i land og ombord paa bussen igen. Fire timers koersel med et enkelt lille stop, og ellers blev tiden fordrevetmed filmen "Wedding Crashers" og en raekke jokes fra vores chauffoer.

En lille feature der gav turen et par ryk op ad stigen, var turen gennem en lang tunnel lige i udkanten af nationalparken. Den er holdt som da den stod faerdig for ca 60 aar siden, og der er derfor baelragende moerkt paa naer det roede lys fra de forankoerende biler hele vejen igennem. Her valgte vores chauffoer at skrue op for James Bond temaet og saa slingrede han ellers hele vejen igennem. Det var overraskende underholdende og sindssygt gjort af ham. Ude paa den anden side kom temaet fra Jurassic Park paa og saa var der doemt eventyrlandskab. Det var faktisk en virkelig smuk koeretur. Bedre end paa havet, hvor taagen forhindrede udsynet.