En dag jeg er ude at løbe, runder jeg et hjørne. Imod mig kommer to unge fyre løbende. Den ene er i gang med at stikke en pistol i sit bælte, mens den anden har favnen fuld af værdier. En lang række biler holder i en tilsyneladende uendelig kø. Et slaraffenland for de to banditter, der udnyttede situationen til at rulle en bilist i dyrt jakkesæt kørende i en stor, sort BMW. Ved højlys dag. Deres dag blev reddet, bilisten blev en smule fattigere. Sao Paulo er en by med stor forskel på rig og fattig. Med en uendelig puls, med massiv trafik, med høj kriminalitet og med noget uventet rundt om ethvert hjørne. Jeg har oplevet det hele, og jeg er vild med det, selvom historien om bilrøveriet nok får min kære mor til at drikke en ekstra snaps til frokosten. Lidt sindssyge facts om Sao Paulo

• Byen har den højeste koncentration af privatejede helikoptere. Ekstremt rige brasilianere snupper helikopteren, der holder oppe på taget, når de skal nogle steder. Der er helikoptere over det hele.
• Er man bilejer, er der én dag om ugen, du ikke må køre bil i Sao Paulo. Hvis din nummerplade f.eks. begynder med 3, må du ikke køre bil om torsdagen. Hvis du kører alligevel, risikerer du en kæmpe bøde. Det kalder jeg trafik-regulering. En betalingsring om København virker pludselig som et banalt børnehaveskænderi.
• Til gengæld må du køre over for rødt, når det bliver mørkt. Det minimerer risikoen for at blive rullet, mens du holder stille.

Lyder Sao Paulo så som et charmerende sted? Næ, egentlig ikke når man stiller det op sådan. Men det er det.

Jeg har fundet en lille lejlighed i et område, der hedder Bela Vista. Det er på grænsen til Centro og 10 minutters raskt trav fra universitetet. Det er et super område at bo i, men en utrolig mangelfuld lejlighed. Jeg har måttet investere i en del køkkenudstyr for at have en reel chance for at få noget at spise. Til gengæld er der tagterrasse med tilhørende swimmingpool. Det tæller i den grad op, når vinteren hernede tilsyneladende byder på +30 grader (vejret er dog slået over de seneste par dage, så lange bukser og jakke er faktisk blevet nødvendigt). Og så er det et trygt område. Jeg spiller fodbold mandag fra 21.30 til 23.30 og futsal tirsdag 22-00, og når jeg går hjem derfra, føler jeg mig på ingen måde utryg. Jeg har endnu ikke registreret noget, der gav anledning til bekymring. Men som sagt: Overraskelser venter altid om hjørnet - både gode og dårlige - og der er allerede en af de andre udvekslingsstuderende, der er blevet rullet. Så man skal altid være på vagt, og jeg går altid ud med så få ejendele på mig som muligt. Sao Paulo puls er uendelig, og den kan være svær at sætte ord på. Den skal opleves, og det gør jeg, og jeg kan lide det, jeg ser. Men jeg sætter også stor pris på at komme ud af Sao Paulo. Siden jeg kom, har jeg været på stranden tre weekender. De to første var jeg med Rafael, Mathias og nogle andre brasilianske drenge fra universitetet i noget, der hedder Guaruja - halvanden times kørsel ud mod kysten fra SP. Deres familier ejer kæmpe lejligheder derude, som ingen bruger (jep, mange af de brasilianske studerende på uni kommer fra temmelig velhavende familier). Og det udnytter drengene - de er på stranden stort set hver weekend og er temmelig gode til at surfe, hvilket, må jeg nok erkende, ikke er en af mine kernekompetencer, selvom jeg har forsøgt ihærdigt at lære det. Sidste weekend rejste jeg med fire udvekslingsstuderende (Nicklas, Frederic, Carmen og Carlijn) til Paraty. Et lille stykke af paradis ved Atlanterhavskysten op mod Rio. Jeg vil lade billederne (som jeg uploader flere af snarest) tale for sig selv.

Hvad ellers? Undervisningen er så som så. Der er (desværre) meget at lave, og de undervisere, jeg har, er - sagt diplomatisk - ikke alle sammen lige gode. Men fagene er spændende, selvom arbejdsbyrden er større, end jeg havde håbet, den ville være. Omvendt skal jeg bare bestå mine fag, så det giver gode muligheder for at dosere arbejdsindsatsen i meget tilpassede mængder J
Til gengæld får jeg for tiden gratis portugisisk-undervisning på universitetet to gange om ugen. Det er virkelig fedt, og det udnytter jeg til fulde. Men det er godt nok et svært sprog at lære for en gringo - også selvom man kan lidt spansk for begyndere.

Og så glæder jeg mig fantastisk meget, til min kære hustru kommer til byen. Det gør hun tirsdag. Det bliver fantastisk at se hende igen, dele mine foreløbige oplevelser med hende og få en masse fælles oplevelser hernede de næste 4 måneder.

Jeg håber, I alle har det godt.

Kys og kram til alle