Profile
Blog
Photos
Videos
Næste stop var Airley Beach. Efter en nat med mange mygstik, var moderen i bilen lidt panisk. Der blev købt ind af stærke myg creme og stærke antihistaminer. Da vi kom på campingpladsen blev hytterne også undersøgt. Så vi endte med at leje en hytte i 3 dage. Så nu har vi stor plads i forhold til det vi er vandt til. To soveværelser, køkken, stue, badeværelse med spabad og sidst men ikke mindst to fjernsyn. Ikke fordi vi har savnet fjernsyn, for det har vi overhovedet ikke. Pigerne fik set en film efter de havde badet i poolen og fået et dejligt boblebad. Det var hyggeligt syntes de. Da aftenen kom ville de gerne spille kort og høre historie, så det er helt klart andre kvaliteter vi er blevet vandt til. Mille og jeg er i gang med 3. bog i krimiserien CLUE. Det er rigtig hyggelig at have god tid til at læse og hygge sig inden sengetid.
Da det begyndte at blive mørkt gik pigerne på en lille opossum jagt. De så ikke nogen, men da vi sad i sofaen før sengetid, stod der pludselig en opossum på altanen. Den nåede også at både lave stort og småt, inden den gik igen. Moderen er glad for ikke at skulle ud i nat, da opossums ikke er hendes favorit.
- comments