Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu kommet til Sirmione ved Gardersøen. På vej ind i byen var det tydligt at se, at der var biler der var skadet af hagl. Nogle havde ikke side-eller bagruder, andre havde store buler. Receptionisten på campingpladsen, sagde det havde været helt forfærdeligt. Hun havde selv fået ødelagt sit hus og hun sagde der stod mange biler udenfor, der ventede på at blive hentet. Her på vores plads lå der knust glas fra ruder.
Vores plan var i udgangspunktet at køre til Comosøen, men en plan kan altids laves om. Vejret så bedre ud ved Gardersøen, og vi vil helst ikke ud i dårligt vejr. Vi har booket 3 dage og campingpladsen er rigtig fin. Frida syntes den er den bedste indtil nu. Hun havde ellers campingpladsen på Algarvekysten på første plads. Gardersøen ligger for enden af campingpladsen og vi har ligget lidt på grasplænen ved vandkanten. Børnene og Andreas har været i vandet og temperaturen var lidt køligere end vi har været vandt til det sidste stykke tid, men ikke koldt. Vi har fået forskellige forslag til hvad vi kan lave her, da både Cathrine og Rikke, har været her for lidt siden. Så det må vi kigge lidt på i morgen. Planen er først at starte med en løbetur. Vi er alle meget spændte på om vi får Mille med.
- comments