En dag i historiens tegn. Dagen startede meget vådt, så der gik lidt tid før vi bevægede os ud af campingpladsen. Meningen var at vi skulle cykle til den amerikanske kirkegård, men til Fridas store glæde, endte vi med at tage bilen. Regnen stoppede og vi kørte til Pointe du Hoc. Dette var et af stederne hvor de allierede gik i land den 6. juni 1944. Soldaterne klatrede op af de 30 meters stejle skråninger. Dette var et af de sværeste slag ved landsstigningen. Af de 225 soldater der gik i land ved Pointe de Hoc, var kun 90 af dem i stand til at fortsætte befrielsen. Vi så klipperne, bombekratere, kanoner og bunkerser og snakkede meget om hvordan vores verden ville have været, hvis de allierede ikke havde lykkedes med at hjælpe Europa. Også den kendsgærning, at mange af dem ikke selv var endel af krigen.
Turen gik videre til den amerikanske kirkegård. Et utroligt syn, hvor kors og davidsstjerner står i snorlige rækker. Hele 9387 gravpladser og mindesmærker over de 1557, savnede soldater.
En meget lang historie time syntes Frida.
Vi var tilbage på campingpladsen sidst på eftermiddagen og nåede at nyde lidt af aftensolen. Det har blæst meget i dag, så det har været lidt koldt. Lidt for koldt til at vi er hoppet i den engelske kanal. Det burde vi have gjort, for det hav, har vi aldrig badet i før. Nu skal dagen sidste spil 500 gøres færdig også er det godnat fra camperen.