Profile
Blog
Photos
Videos
Efter morgenmaden kørte vi til Rouen. Byen siges at være Normandiets hovedstad. Den erkendt for sine middelalderhuse, bindingsværk, katedralen Notre Dame og stedet hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.
Vi kom meget nemt ind i byen. På trods af dens størrelse var det fint at være tidlig ude og det at det var søndag, gjorde nok også noget. Vi fandt en parkeringsplads langs ved vandet. Selvom det ikke rigtig var en parkeringsplads, tog vi chancen. Efter kort gåtur fandt vi den første kirke. Rouen kaldes for byen med de hundrede spir. Der var rigtig mange flotte gamle kirker. Andreas og Frida startede ud med at gå ind i den første kirke. Andreas er meget begejstret for håndværket og de flotte udskæringer. Imens kunne Alba og jeg nyde synet af kirken på en cafe ved siden af. Vi gik videre til katedralen Notre Dame. Virkelig høj og flot. Andreas gik indenfor og kiggede. Der var gudstjeneste og rigtig mange mennesker. I kirken ligger Richard Løvehjerte og Vilhelm Erobreren begravet. Dette vidste vi ikke inden, så vi bliver nødt til at være lidt mere forberedte for fremtiden.
Neste kirke på vores færd var Jeanne d’Arc kirken. Kirken har et sort skifertag der skal minde om bålet hun blev brændt på. Jeanne d’Arc blev dømt for kætteri og for at have båret mandsdragt. Jeanne nåede som 19 årig at blive øverst kommanderende for den franske hær under hundreårs krigen. Hun blev taget til fange og solgt til englænderne, der dømte hende til døden. Jeanne er efterfølgende blevet kåret til nationalhelgen og skytsengel for soldater.
Rouen var en virkelig smuk by. Andreas mener den er smukkere end Paris.
Vi sluttede byvandringen af med nogle rigtig lækre pizzaer på en fortovs restaurant. I anledning af morsdag gav Frida og Andreas frokost. Jeg var også så heldig at få et gavekort af Frida på massage og en mor datter dag. Mille gav rengøring der hjemme.
Gode og mætte fandt vi vores bil og den stod lige så fin som vi efterlod den. Vi satte kursen mod Omaha Beach, en 2 timers køretur. Vi ligger med udsigt ud over havet. Meget smukt. Frida og jeg fik løbet en tur langs stranden i det smukke vejr. Vi er nok lidt ømme i benene i morgen da vi sluttede af med løb op til campingpladsen, noget der føltes som 50 % stigning.
I morgen skal vi udforske området og lære en masse om D-dag.
- comments
Wenche Gregersen Wow hva dere opplever, det er gøy å lese om det hele, fortsatt en flott ferie til dere og Mille blir fulgt opp♥
Camilla Lyder helt fantastisk… Sikke nogle dejlige morsdags gaver du har fået.❤ Håber Alba bliver lidt mere eventyrlysten😉 Kæmpe kram til jer alle