Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede op til en overskyet og blæsende dag ved kysten. Det var dog en god nat og en god oplevelse at overnatte “i det fri”. Vi besluttet os for at bevæge os lidt ind i landet og se lidt af Frankrigs vinområder. Vi landede på byen Saint Emilion. Det var en 3 timers køretur. Denne gang det meste på motorveje. De sidste gange har vi kørt udenom betalingsveje, men turen ville blive for lang, hvis vi skulle gøre dette denne gang. Vi fandt en flot campingplads omgivet af vinmarker. Den bedste campingplads til nu. En flot sø med både man kan låne, swimmingpool, boldbaner og fine toiletter med toiletbræt og toiletpapir. Vi fik os et langt bad og har grillet lam og okse til aftensmad. Her er meget stille og roligt og en dejlig klar luft med duft af blomster og sommer. Vi sluttede dagen af med et afsnit af Sommerdahl. I morgen må vi hoppe på cyklen og opleve byen.
- comments
Erik Sørensen Forhåbentlig afsluttede i også dagen med en god Saint Emilion vin? - Knus