Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en meget lang tur er vi nu kommet til Orlando. Vi kørte hjemmefra kl.03.00 og var fremme på hotellet kl.20.00 lokal tid. Det vil sige kl. 03.00 dansk tid. Det er nok første gang børnene ikke har sovet på et helt døgn. Det gik meget fint, men det var godt det ikke var længere.
Da vi mellemlandede i Cincinnati skulle vi hente baggagen for så at tjekke den ind igen. Fridas taske var ikke med, så den skulle efterlyses ved ankomsten i Orlando.
Da det var gjort skulle bilen hentes, og så kunne vi sætte snuden mod hotellet.
Hotellet er ikke noget at skrive hjem om, men der er hvad vi skal bruge.
Børnene var godt trætte så de faldt i søvn mens Andreas og jeg hentede bagagen. Kl.04.45 var de udhvilede og klare til løjer. Efter lidt IPad på sengen gik Andreas en tur med dem, hvor billedet også er taget.
Dagen i dag har vi brugt i et af Orlandos outlet center. Frida har ikke noget tøj, da baggagen ikke er kommet fra Paris endnu. Der var dog ikke rigtig noget til hende blandt alle de dyre mærker. Mille fik istedet brændt hendes penge af på nogle flotte t-shirts. Vi ville køre forbi et shoppingcenter på vej tilbage til hotellet, så Frida kunne få lidt tøj. Men vi var alle blevet trætte så vi besluttede at vente til i morgen og istedet tage et bad i poolen.
Der har været lidt overskyet men for os der kommer fra vinter i Danmark, er 23 grader og skyer helt fantastisk.
Aftensmaden spiste vi på en mexicansk restaurant i nærheden af hotellet. Lige ved vores hotel mødte vi et egern. Det gik meget tæt på og "snakkede" meget. Det så næsten ud som det ville hoppe op på os. Samtidig så det lidt gal ud, hvis et egern kan se sådan ud. Lettere bekymrede gik vi videre, hvorpå egernet løb lidt efter os, før det mistede interessen og drejede af. Vi er ikke så vandt til meget snakkende amerikanske egern.
Alt i alt en dejlig første dag i USA.
- comments
Camilla Dejligt I er kommet godt derover og sikke nogle seje tøser. Ærgerligt med Fridas kuffert, men en god anledning til at skifte garderoben ud...
Anna Tak for "ringet"
Erik Godt i r velankommet Nyd det