Profile
Blog
Photos
Videos
I mens Mille og Andreas var ude at løbe i morges, gik Frida og Anette ud for at lede efter morgenmad. Vi fandt en super, super flot dagligvarebutik, med de friskeste varer. Vi kom hjem med rundstykker, jordbær, bananer, vandmelon, blåbærmuffins, smoothies og kaffe. Dette blev spist udenfor og var nok den bedste morgenmad til nu, så ingen grund til at brokke sig over manglende morgenmad på hotellet. Vi kørte tidligt afsted til Marco Island. Vores erfaringer med øerne i USA, er at der er masser af trafik og svært at finde en parkeringsplads. For første gang, var der ikke kø over broen. Det var lidt svært at finde en parkeringsplads, men det gik til sidst. Marco Island er en meget flot ø med flotte strande, store flotte hoteller og flotte huse. Vi så delfiner svømme tæt på strandkanten, samlede muslingeskaller, badede i bølgerne og fik rigeligt med sol. Så nu sidst på aftenen er vi voksne røde og varme. Vi spiste hjemmelavet pasta og brød fra den gode købmand til aftensmad og gik en tur ind til byen og spiste en is til dessert. Aftenen blev sluttet af med Uno på sengen.
- comments
Camilla Lyder som en rigtig dejlig dag... Kæmpe kram fra faster
Birthe Bankov Lyder rigtig dejligt Bedste øver sig i at sende beskeder... Tusind kysser fra Bedste.
Erik VELBEKOM - maden er vigtig - Knus