Profile
Blog
Photos
Videos
Til morgenmaden i dag mødte vi en dansk familie med to piger på samme alder som Mille og Frida. De hed Kira og Ella og kommer fra Køge. Senere på dagen, da vi endelig havde kommet os udenfor hotellet, mødte vi dem igen ved Bahia Honda State Park. Det skulle være et ok sted at snorkle. Vi fik også snorklet lidt, men mest fik pigerne leget og sludret med nogen de kunne forstå og gøre sig forstået ved. Stranden var ok. Der var klart vand, noget der ikke har været de andre steder vi har badet indtil nu. En af de første ting der mødte os, var en stor søko, der lå og gjorde sig til i bådhavnen. Andreas stak sin fod ned og den snuste villigt til hans tær. Han måtte også gerne klø den på maven med foden. Frida, Ella og Andreas gik en tur og anede en haj på bunden. Andreas holdt Frida i fødderne og dyppede hende under med dykkermaske og snorkel, så hun kunne se hajen. Hun nikkede entusiastisk så snorkelen flagrede rundt i vandoverfladen, meget tilfreds med det hun så. Faderen fra Køge snorklede rundt og fandt en meget stor konkylie med en eremitkrebs, han tog op og viste pigerne. Efter endt strandtur fortsatte pigerne at bade i poolen på hotellet, mens de voksne fik et glas vin og øl på land. Vi gik sammen ud og spiste på et Steak og Lobsterhouse. Det er bestemt det bedste sted vi har spist til nu. Andreas og jeg delte spareribs, hummer og rejer. Specielt hummeren var helt fantastisk. Da vi havde bestilt maden, kom tjeneren med en skål med smør, stående på et stearinlys. Han sagde at maden ville komme når smørret var smeltet. Det passede meget godt. Både børn og voksne hygget sig. Vel tilbage på hotellet, efter en gåtur i lidt småregn var klokken 22. De små kom i seng og de store piger fik lov til at hygge sig lidt på gangen med lidt Netflix og left overs fra deres aftensmad. Alt i alt var dette en tiltrængt dag for pigerne. De nød at have nogen at være sammen med.
- comments
Camilla Lyder som en helt igennem fantastisk dag... skønt med nogle "legekammerater"