Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbage til virkeligheden og den meget europæiske af slagsen. Ho Chi Minh er en super by, som vi helt sikkert gerne vil krydse veje med en anden gang. Byen er ved at vågne efter det Kinesiske Nytår, som har betydet helligdage de seneste dage. Vi bor skønt, midt i det hele og med den lækreste juicebar som nabo (uhm, ved slet ikke, hvordan vi skal undvære al den lækre frugt, når vi igen rammer DK). Vi har været rundt i byen, 8 mio. indbyggere, og suget til os. Her er en del turister, men der bliver stadig kigget på børnenes lyse hår og taget billeder. Dagene har været varme med 30 grader. Vi har bl.a. set domkirken, Ben Tran markedet, slentret langs Ho Chi Minh River og besøgt forhaven til krigsmuseet med det amerikanske artilleri. Specielt August er meget interesseret i Vietnamkrigen, men allerede inden afrejse var vi enige om, at selve udstillingen med krigens ofre, ikke var for børnene, så vi blev udenfor. Børnene valgte mandag og tirsdags aftenmenu, som var Burger King. Forældrene havde ellers italiensk i ærmet, men Burger King var ikke til diskussion (det var også tiltrængt og ok) ;) Retur til hotellet forbi Starbucks = ordentlig kaffe - Helle Tegner; jeg sendte dig mange tanker ;).
- comments