Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag var afrejsedag fra Cambodia. August øre drillede i den grad og efter en nat med for lidt søvn begav vi os over land mod Thailand. En lang køretur (længe leve iPad, podcast' osv.) frem til grænsen, hvor vi blev sat af og selv skulle finde ud af at komme til Thailand. Afstanden var ikke problemet, men derimod hvordan det gøres. Vi blev overfaldet af cambodianere, der ville hjælpe og ikke mindst tjene en skilling med at bære vores bagage. Varmen var ulidelig, omkring 40 grader, så vi takkede "ja" til en dame. Hun kunne guide os igennem de forskellige instanser, mens hun fragtede bagagen. Pludselig skulle vi ind i en bygning og op på 1. sal og have godkendt vores visum til Thailand og damen med vores bagage ventede på den anden side MED vores bagage. Det håbede vi i hvert fald. Vi har ikke indtil nu været så utrygge og bange på turen, som i går. Meget ubehageligt ikke at have kontrol over bagagen og ej heller vide hvor og hvordan vi skulle gebærde os :(
Damen med bagagen var der og vi fandt vores chauffør, som skulle fragte os mod Koh Chang. 4 timers køretur og sat af ved et lillebitte færgeleje. Fik billetter til færgen og en taxamand tilbød straks sin hjælp. Vi fik forhandlet os frem til en pris, hvor taxa'en tog med på færgen og kørte os til vores hotel på Koh Chang. Chaufføren havde bare aldrig været på øen og anede lige så lidt som os!!! Det lykkedes dog :)
Vi skyndte os at få August til læge. Han er nu på penicillin og må kun bade "til navlen" de næste dage :( Han har haft det bedre i dag, så vi krydser fingre!
Vi bor dejligt HELT ud til vandet, 10 m fra døren, så er vi i vandkanten og bølgebruset overdøver vores aircon. (Britta; vi bor på Koh Chang Paradise Resort). Men vi skal virkelig vænne os til, at øen er så turistet.. Det er som at være på charterferie; kamp om solsenge, tonsvis af mennesker med mega badedyr i poolen osv., uden at ville lyde snobbet, så er det meget langt fra det, vi har oplevet indtil nu. Børnene er meget fornøjede og festen steg til uanede højder, da vi spiste turens første Mars på 7Eleven :) :)
Og igen; tusinde mange tak for jeres hilsner her og på SMS. Det er skønt at høre fra jer og vi hygger os med at læse dagens hilsner :) :) :)
- comments